Nyhedsbrev 2023 – 13
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
5. december2023
Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!
Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/
Nyhedsbrev 2023 – 13
Nyhedsbrevet informerer om:
- Kontoret holder fortsat lukket.
- Containerpladsen jul & nytår.
- Brugsret og ladeløsninger.
- Generalforsamlingen 28. nov.
- I denne glade juletid…
1. Kontoret holder fortsat lukket.
Desværre er kontoret blevet fuldstændig væltet omkuld af tilmeldingerne til brugsret/tomrør, selvom der var planlagt med ekstra bemanding ☹
Kontoret holder derfor fortsat lukket for personlige og telefoniske henvendelser, men du kan skrive en mail til kontor@strandgaardsparken.dk eller lægge et brev i kontorets postkasse.
Kontoret behandler alle henvendelser løbende, samtidig med den normale drift.
Vedr. varmeopgørelser afventer vi fortsat møde med Brunata, men der skal nok ske noget.
Skal du leje borde, stole osv. så udfyld bestilling via hjemmesiden; Varer – Strandgaardsparken og skal du bestille brugsret/tomrør kan du downloade formular her; Tilmelding til brugsret af p-plads og tomrør. – Strandgaardsparken bilag 4, udfylde den og smide den i kontorets postkasse.
2. Containerpladsen jul og nytår.
Containerpladsen holder lukket 24 + 25. december, alle øvrige dage er åbningstiderne som vanligt.
3. Brugsret og ladeløsninger.
Når du har afleveret stamdataskemaet modtager du 2 stk. brugsretsaftale i din postkasse. Husk at tjekke postkassen, underskriv den ene aftale og returnér den i kontorets postkasse.
Vi er i nærheden af 400 brugsretsaftaler og temmelig mange tomrørsaftaler også, så det er gået over al forventning.
De første 100 nummerplade skilte er sat op, og der kommer løbende flere til, det er ikke kun os, men også skiltefirmaet som er blevet overvældet over den store tilslutning 😊
Vi ville her have bragt billeder af ladeløsninger, men billederne er ikke klar, så vi opfordrer til at de godkendte løsninger som er opsat fotograferes af ejerne som lægger dem op i Facebookgruppen.
Der er opsat løsninger ved Bøgelunden 10, Egelunden, 23, 27, 55 og 48, Granlunden 11 og 36, samt Fyrrelunden 18 (adresserne er placeringerne, ikke nødvendigvis ejerne..)
Løsningerne er opsat af OK-ladere, Netto-Power, Eco-Technique, JP-El m.fl. og vi udgiver snart et Nyhedsbrev udelukkende med dette emne.
4. Generalforsamlingen 28. nov.
Blev afhold i god ro og orden som vanligt. Det var bidende koldt udenfor, og nok årsag til at mange blev hjemme, men lidt over 100 mødte op.
Alle punkter blev vedtaget, inkl. forslag om ”Genbrugsbutik”, der meldte sig 2 nye til Fastelavnsudvalget, og 1 enkelt mere til Loppemarkedet, så det tegner lysere for det hele, MEN både Genbrugsbutikken, Fastelavn og Loppemarked skal bruge flere for at kunne gennemføre det hele. Så send en mail til kontoret, kontor@strandgaardsparken.dk det vil udvalgene sætte pris på.
Referat af Generalforsamlingen bliver omdelt til alle grundejere, når vi har fået det skrevet færdigt og trykt, dvs. nok først i januar…..
5. I denne glade juletid…
Falder sneen mild, dvs. nu er den stoppet, men vi fik vores sneskovle prøvet af, for første gang i mange år, og nogle måtte nok ud at anskaffe sig én 😉
Vejsalt er en rigtig god idé at have stående, for frostvejr er det farligste for os tobenede, så selvom dyrene ikke er glade for det, så er det nødvendigt for at forebygge faldulykker…
Mange pynter op til jul, nogen gør ikke og atter andre fejrer slet ikke jul. Hvad enten man er til det store vilde, det mere diskrete eller helt ligeglad, så skal man huske at det skal være en fornøjelse og sikkert for alle. Så tag hensyn, og læs retningslinjerne på hjemmesiden; Retningslinjer for udsmykning på foreningens fællesarealer mm. – Strandgaardsparken
Med ønsket om en dejlig december, og måske lidt mere sne til børnene 😉
Mvh.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Pernille Møller
Formand