Nyhedsbrev 2023 – 14

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

16. december2023

 

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrev 2023 – 14

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Kloakspuling igen….
  2. Skilte til p-pladser.
  3. Opvarmning-radiatorer.
  4. Postkasser
  5. Kontor, Containerplads mm.

 

1. Kloakspuling igen…

Så er det tid for Forsyningens kvartalsspuling af spildevandsledninger, som det så smukt hedder 😊

Det betyder at der kan opstå forhøjet tryk i kloakkerne, og spildevand dermed kommer op igennem afløb og toiletter. Dæk afløb og toiletter til.

Der spules MANDAG D.18.12. I TIDSRUMMET KL.7-14.

 

2. Skilte til p-pladser.

Ud over at skiltefirmaet har haft både produktions og leverings vanskeligheder, så viser det sig nu også, at den bestilling vi troede vi havde afsendt pr. 14. nov. ikke var blevet sendt. Det betyder desværre at alle bestillinger oprettet efter 8. november IKKE er sat i produktion endnu.

Vi undskylder virkelig meget, og ved at det skaber gener for nogle, men det kan vi desværre ikke lave om på. Der kommer formentlig ikke flere skilte op før efter nytår.

Har du en underskrevet brugsretsaftale synes vi det er helt ok, at man sætter en seddel på sit skilt hvor der står privat og evt. nummerplade, man skal dog være bevidst om at politiet næppe håndhæver dette, men så har naboerne da noget at rette sig efter.

 

3. Opvarmning-radiatorer.

Vi får flere henvendelser end vanligt, hvor folk ikke synes de rigtig kan få varme i radiatorerne.

Inden du griber til at skrive til kontoret så tjek flg: Har dine naboer varme? Så er problemet dit og ikke foreningens.

Hvis dine radiatorer ikke bliver ordentlig varme når de er skruet op på 3-4, så skal de helt sikkert luftes ud, dvs. at man skal løsne skruen øverst på radiatoren (langsomt) og lade luften komme ud. Når der begynder at komme vand ud, skal man stramme skruen igen.

Det samme kan gøre sig gældende for vandvarmere, men det er ikke alle modeller man selv kan lufte ud, så skal man have fat i VVS.

 

4. Postkasser.

Det er imponerende hvor mange grundejere som ikke mener de har modtaget informationskuverten vedr. brugsret, og i øvrigt mange andre ting, omdelt af grundejerforeningen.

Det kunne jo skyldes at man ikke tømmer sin postkasse regelmæssigt, og så bare tømmer den direkte i skraldespanden, når den er blevet overfyldt ☹

Hvis du ikke gider alle reklamerne og/eller lokalaviserne, så kan man framelde sig dette på:

Tilmeld Nej Tak til Reklamer og ugeaviser (fk.dk)

Og hvis du gerne vil have enkelte reklamer, som f.eks. Bilka, så kan du tilmelde dig her:

Nej Tak til Reklamer og tilbudsaviser – tilmeld dig her (minetilbud.dk)

På den måde får du kun det du ønsker i din postkasse, og så kunne det være at vigtige breve ikke forsvinder i skraldespanden.

 

5. Kontor, Containerplads mm.

Kontoret holder fortsat lukket for personlige og telefoniske henvendelser, men du kan skrive en mail til kontor@strandgaardsparken.dk eller lægge et brev i kontorets postkasse.

Kontoret behandler alle henvendelser løbende, samtidig med den normale drift.

Vedr. varmeopgørelser afventer vi fortsat møde med Brunata, dette er aftalt til d. 20.12.

Skal du leje borde, stole osv. så udfyld bestilling via hjemmesiden; Varer – Strandgaardsparken.

Skal du bestille brugsret/tomrør kan du downloade formular her; Tilmelding til brugsret af p-plads og tomrør. – Strandgaardsparken bilag 4, udfylde den og smide den i kontorets postkasse.

Containerpladsen holder lukket 24. + 25. december, alle øvrige dage er åbningstiderne som vanligt.

 

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

 Formand

0

Din varekurv