Nyhedsbrev 2021-06

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

19. februar 2021

 Nyhedsbrev 2021 – 06

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Corona test ved Containerpladsen.
  2. Ishøj Fælles Antenne(IFA) blev solgt til Stofa.
  3. TDC-Fiber klager.
  4. Indsigelsesskema Lokalplan 1.90 – reminder!

 

1. Corona test ved Containerpladsen.

Som led i den øgede smitteopsporing i Ishøj Kommune, vil det på søndag d. 21. februar fra kl. 10-11 være muligt at blive testet i Partybussen, som vil holde ved Containerpladsen.

Du skal medbringe dit gule sundhedskort, og det er PCR-test der foretages-dvs. ”dem der tages i halsen”.

Vi opfordrer alle til at tage imod de tilbud der er i Ishøj Kommune, hvad enten I benytter pop-up steder eller f.eks. Kulturium i Ishøj Centeret.

Vi skal have vores liv tilbage, og smitteopsporing medvirker til at det går hurtigere.

Så bliv testet! Symptomer eller ej, risikogruppe eller ej! Gør det nu!

Se flere test-steder her: https://ishoj.dk/her-kan-du-tage-en-covid-19-test

 

2. Ishøj Fælles Antenne(IFA) blev solgt til Stofa.

Det er der jo ikke noget nyt i, og Ishøj Ny Antenneforening(INA) fik også afvist deres klage over afgørelsen.

Nu skal vi så videre, for vi ejer jo vores egen del af fællesantennenettet som en hovednets tilslutning.

Den vil vi fremover omtale som Coax-nettet.

Vi skal afgøre hvem vi vil have som leverandør af TV på Coax-nettet fra d. 1. 6. 2021.

Fællesantenneudvalget går i gang med, at snakke med forskellige udbydere, som måtte være interesserede, og så skal vi have præsenteret de forskellige muligheder for grundejerne.

Pt. ved vi ikke hvordan hverken en præsentation eller et valg af udbyder kan finde sted i tide, da vi ikke ved hvordan forsamlingsrestriktionerne ser ud i april/maj måned.

Vi vil løbende holde jer alle orienteret, og vi skal nok finde en løsning, hvad enten den bliver midlertidig eller en længerevarende aftale.

Der er ikke plads til flere medlemmer i Fællesantenneudvalget, men du kan bidrage med idéer og input via mail til kontor@strandgaardsparken.dk .

 

3. TDC-Fiber klager.

Vi er blevet bekendt med, at en del grundejere har oplevet ikke at blive varslet om besøg fra TDC eller deres underleverandører.

Det har medført flere ubehagelige oplevelser for beboere, som pludselig opdager fremmede mennesker i deres have, og i nogle tilfælde også at havelåge eller hæk har fået en hårdhændet behandling, når fiber-medarbejderne har forceret disse.

Har du haft sådanne oplevelser, hører vi gerne fra dig så vi kan lave en samlet rapportering til TDC.

 

Indsigelsesskema Lokalplan 1.90 – reminder!

Vi har modtaget rigtig mange skemaer retur, og tak for det-det er flot!

Vi vil gerne have flere endnu for det er vigtigt at alle giver udtryk for deres holdning, hvad enten man er enig eller ej.

Så tag dig lidt tid, udfyld skemaet, og send det retur vedhæftet i en mail til kontor@strandgaardsparken.dk  eller i postkassen Bøgelunden 7.

Har du ikke modtaget skemaet sammen med Nyhedsbrev nr. 5, så kan du printe det her:

https://strandgaardsparken.dk/wp-content/uploads/Indsigelsesskema_Lokalplan_1.90.pdf

eller henvend dig til kontoret pr. tlf eller mail.

0

Din varekurv