Nyhedsbrev 2003-07

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 


14. oktober 2003

 

Nyhedsbrev 2003-007

 

Nyhedsbrevet informerer om:

 

1. Nedrivning af legepladser.

 

 

Der er i de seneste 2 kvartaler pågået et meget stort undersøgelses arbejde omkring lovgivning på legepladsområdet. Legepladsudvalget har sammen med repræsentanter fra bestyrelsen foretaget en gennemgribende gennemgang af samtlige legepladser.

 

Dette er udmøntet i en indstilling fra Legepladsudvalget til den samlede bestyrelse, omkring rydning af utidssvarende, sikkerhedsmæssigt uforsvarlige, og ulovlige legeredskaber.

 

På baggrund af udvalgets indstilling, har bestyrelsen besluttet at påbegynde arbejdet med fjernelse af legepladsredskaber, begyndende i slutningen af oktober måned 2003.

 

Der er indgået aftale med et entreprenør firma om fjernelsen af legepladsredskaberne. Udover fjernelsen af redskaberne, vil der også blive foretaget en reetablering af pladserne, sådan at huller i underlaget mv., vil blive udlignet.

 

Det skal endvidere bemærkes, at til trods for legepladsernes ca. 30-årige alder, fremstår flere af pladserne, som meget omhyggeligt og pænt vedligeholdt. Dette ændrer desværre ikke ved, at legeredskabernes alder, gør det nødvendigt at udskifte dem.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at det typisk er legelandskaberne som ikke opfylder gældende lovgivning, og at disse generelt er i en meget uforsvarlig sikkerhedsmæssig stand.

 

Herudover vil følgende elementer blive fjernet fra legepladserne:

  • Glasfiber ”lege”redskaber
  • Gyngestativer
  • Rutchebaner
  • Vipper
  • Andre umiddelbare ødelagte og forrådne legeredskaber

 

Legeredskaber som i alt væsentlighed ikke vil blive fjernet:

  • Sandkasser
  • Legehuse
  • Balancebomme
  • Kolbøttestativer

 

Legepladsudvalget arbejder pt. på indstilling til bestyrelsen, omkring genetablering af nye legepladser. Der vil formentlig blive udarbejdet flere forslag til genetablering af legepladser, som vil blive fremlagt til afstemning, på den kommende generalforsamling.

 

For så vidt angår tidshorisonten i forbindelse med genetableringen, afhænger dette af de udarbejdede forslag, samt beslutningen på en kommende generalforsamling.

Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at det er grundejerne, der selv beslutter, i hvilket omfang og inden for hvilken tidsramme, at genetableringen af legepladserne skal udføres.

 

 

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

P.b.v.

 

 

 

Birger V. Nielsen
formand

0

Din varekurv