Tilskud til vedligeholdelse af gård/legeplads

Hver gård kan få et tilskud til vedligeholdelse af gård og/eller legeplads. Tilskuddet kan f.eks. anvendes til vedligeholdelse af og beplantning på legepladsareal og skurgange osv.  I den forbindelse skal det understreges, at grundejerforeningens medarbejdere sørger for vedligeholdelse af foreningens legeredskaber, faldunderlag og fællesarealer.

Det skal understreges at det ikke er tilladt at benytte nogen former for kemikalier (F.eks. ukrudtsmidler, gødning & fliserens) på foreningens lagepladser, UDEN forudgående tilladelse fra grundejerforeningen.

Tilskuddet er på maksimalt kr. 1.500 pr. år, og det er ikke muligt at overføre ikke anvendte tilskud til det efterfølgende år – dvs. at kontoen nulstilles hvert år ved regnskabsårets begyndelse den 1. juli.

For at få tilskud skal der afleveres dokumentation (kvitteringer) for de afholdte udgifter. Dokumentationen skal være forsynet med navn, adresse og underskrift fra minimum 3 grundejere i gården.

De seneste år har det vist sig, at gårde ikke har været enige om initiativer/ansøgninger, selvom de er underskrevet af 3 grundejere.

Derfor er det nu et krav, at der afholdes gårdmøde, og underskrevet referat tilsendes grundejerforeningen, sammen med det udfyldte skema. Undtaget herfra er almindelig vedligeholdelse, f.eks.. maling, udskiftning af eksisterende beplantning.

Dokumentationen afleveres på kontoret, som derefter sørger for udbetaling.

Ydermere udleverer foreningen maling til indvendig vedligeholdelse af skurgangene.

Én kommentar

Der er lukket for kommentarer.

0

Din varekurv