Nyhedsbrev 2025 – 07

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

10.09.2025

Nyhedsbrev 2025 – 7         

Få Nyhedsbrevene på mail: Tilmeld dig på www.Strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Kontorets åbningstider ændres midlertidigt
  2. Affald
  3. Generalforsamling
  4. Træer og skoven

 

  1. Kontorets åbningstider ændres midlertidigt

Vi er kommet i den situation, hvor vi skal have ansat en ny medarbejder til kontoret, derfor er der i den kommende periode mindre åbent. Det er frivillige eller driften der skal passe kontoret, hvilket gør vi kun holder åbent en dag om ugen. Det samme gælder for telefonen. Vi modtager alle dage mails, og vil gøre vores bedste for at besvare dem hurtigst muligt. Når I sender en mail ang. at skulle kontakte jer, vil I være søde at skrive det telefonnummer, som vi kan ringe til. Tak 😊

Åbent: onsdage fra kl. 9 – 10 både telefonisk og personlig henvendelse.

  1. Affald

Vi er nu kommet ind i perioden, hvor vi igen kun får hentet affald hver anden uge. Husk I stadigvæk kan se, hvornår jeres affald bliver hentet, på Vestforbrændingens hjemmeside.

Vi kæmper stadigvæk med kommunen og Vestforbrændingen omkring afhentning af affald og at beholde vores nuværende ordning. Derfor kan vi endnu ikke melde ud om, hvorvidt man kan få et tredje skur, hvor der kan være en ekstra sæk til afhentning. Vi kan desværre ikke anbefale at gøre andet pt, end at bestille de ekstra mærkater og bruger den ordning. Så snart der kommer noget mere i sagen, så vil vi informere alle.

 

  1. Generalforsamling

Generalforsamlingen vil finde sted torsdag d. 20. november kl. 18.30, det vil foregå på Strandgårdskolen i deres multihal. Der er begrænset med parkering, så hvis man er frisk og kan klare det, så er det en god ide at cykle eller gå 😊

Alle forslag skal sendes til kontorets mail senest d. 1. oktober 2025. – Husk hvis der er økonomisk konsekvens ved forslaget, så skal dette være beregnet i forslaget, er man i tvivl, så skriv en mail, så vil vi gerne hjælpe jer.

 

  1. Træer og skoven

Reminder om at skoven ind mod Egelunden bliver beskåret. Det vil foregå i oktober/november. 18 træer vil i den kommende periode blive beskåret, da de er blevet alt for høje, men så skulle I gerne kunne få sol i haverne igen til sommer. 😊

 

Mvh.

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

0

Din varekurv