Nyhedsbrev 2023 – 03

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

16. marts 2023

 

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrev 2023 – 03

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Spørgsmål og svar om parkeringspladser.

 

1. Spørgsmål og svar om parkeringspladser.

Hvordan får jeg en plads?

Du vil modtage et brev, når vi er klar til at registrere pladserne. Så kan du tilmelde dig via kontoret, som registrerer dig.

Herefter skal pladsen tinglyses, og så kan du tage pladsen i brug.

Prisen for dette er ca. 3000,-kr, som dækker udgifter til skiltning, tinglysning mm.

Det er frivilligt om man vil have brugsret til en plads, pladsen er registreret og du vil altid kunne tilkøbe brugsretten på et senere tidspunkt, selvom du ikke gør brug af den nu.

 

Hvilken plads får jeg?

Som udgangspunkt får du den plads, som er tættest på dit hus. Du skal dog være opmærksom på at huse, som ligger ud til parkeringspladsen, får plads ud for deres hus, og huse ved legepladsen/enden af gården, flettes ind mellem disse.

Pladserne er ”låst” og kan ikke flyttes eller byttes, heller ikke selvom der skulle være lavet en fejl. Det er fordi der er udarbejdet kort med GPS koordinater til Bravida som skal anlægge tomrørene.

 

Hvor mange pladser kan jeg få brugsret til, og kan jeg både have en handicap-plads og en plads med brugsret?

Du kan kun få brugsret til én plads, og har du allerede en handicap-plads kan du ikke tilkøbe endnu en plads med brugsret, men konvertere din handicap-plads.

 

Hvad sker der med min handicap-plads?

Ingenting, den forbliver uforandret.

Du kan dog vælge at konvertere den til en brugsret, hvis I har to biler i husstanden, så I kan deles om pladsen.

Når brugeren af handicap-pladsen ikke længere skal bruge pladsen, bliver den til gæsteplads indtil ejendommen køber brugsret til den.

 

Hvad skal jeg med tomrør?

Der anlægges tomrør fra hvert enkelt hus og ud til den plads, som knyttes til huset.

Tomrørene skal bruges til at trække strøm ud til at oplade din bil med.

Du skal selv dække omkostninger til at trække kabler gennem tomrør, samt opsætning/indkøb af oplader.

Etableringen af tomrør kommer til at koste ca. 9200,-kr. pr. hus.

 

Det er frivilligt om man vil tilkøbe tomrørs-løsningen, men det er ikke tilladt at trække strøm ud til p-båsen på anden vis, end i de nye tomrør.

Du kan ikke købe tomrør uden at have købt brugsret.

Tomrørene er blevet dyrere end oprindeligt beregnet, da beregningerne blev lavet i sommeren 2021, og prisudviklingen på netop dette område har været meget høj.

Det vil blive muligt at lave en rentefri afdragsordning over 6 mdr, men mere om det når vi når så langt.

 

Hvad sker der med min brugsret og tomrøret, hvis jeg sælger mit hus?

Både brugsret og tomrør følger huset, ikke ejeren, og overgår til de nye ejere ved salg. Der skal ikke betales igen, hvis man allerede har tilkøbt løsningerne.

 

Hvem har besluttet at vi skal have mulighed for brugsret?

På indstilling fra Parkeringsudvalget vedtog Generalforsamlingen i nov. 2021, at etablere mulighed for brugsret ved tinglysning, samt at kunne tilkøbe tomrør, for at kunne sikre alle husstande én fast plads, samt mulighed for at kunne oplade el eller hybridbil.

 

Hvorfor ser skiltene ud som de gør?

Der er regler for udformning og mål, og dem har vi fulgt. Derudover har priserne på stål haft indflydelse, da vi f.eks. skulle bruge mere end dobbelt så meget stål, hvis vi ønskede bøjler i stedet for standere.

Der skulle så også tages hensyn til at der mange steder er højbede, og man gerne skulle kunne montere en oplader på stangen osv.

Så der er gjort rigtig mange overvejelser i Parkeringsudvalget, og det er sket i samarbejde med flere skiltefirmaer.

 

Hvorfor er skiltene ikke støbt i jorden?

Det er ikke nødvendigt, og ikke normen at man gør det.

Til gengæld skal de have lov at ”sætte sig”, så lad nu være med at prøve og se om du kan rokke ved dem – det ville du jo heller ikke gøre hvis du lige havde sat nye stolper til dit hegn☹

 

Hvorfor kan jeg ikke få at vide hvor min plads er, hvis de er fordelt?

Fordi vi ikke har modtaget de færdige kort i et format, som kan printes som almindeligt oversigtskort.

  

 

Alt godt kommer til den som venter 😉

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv