Nyhedsbrev 2018-02
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
7.02. 2018
Nyhedsbrev 2018 – 02
Nyhedsbrevet informerer om:
1. Vigtig information om den nye affaldssortering.
2. Kig i postkassen!
1. Vigtig information om den nye affaldssortering.
I disse dage omdeles biospande, sorteringsvejledning, mærkater mm. til alle grund-ejere.
Der leveres 1 ark med små mærkater, som kan bruges til sortering inde i det 3. affaldsrum eller indendørs i huset. De 2 større mærkater med ”Restaffald” og ”Madaffald” er til, at sætte udvendigt på dørene til de to sække i affaldsrummene.
Læs velkomstbrevet fra Vestforbrænding nøje, og gem det til senere brug.
Har du endnu ikke arrangeret, hvordan du får et nyt affaldsrum, skal vi gøre opmærksom på, at sidste chance for tilmelding til affaldsrum fra tømrermester Friberg er torsdag d. 22. februar.
Tilmelding skal ske til grundejerforeningens kontor, og være kontoret i hænde SENEST torsdag d. 22. kl.12!
Priser mv. kan ses i Nyhedsbrev nr. 8-2017
på Strandgaardsparken.dk
Løsdele til det store affaldsstativ, eller et helt nyt, kan købes hos Brovst Blikvarer. Hvis du mangler fx bundpladen eller andet, så vent til næste uge med, at foretage dig noget. Da omdeler vi nemlig en ”en-gros” prisliste, hvor du samtidig har mulighed for at spare fragten.
2. Kig i postkassen!
I næste uge kommer mere information i din postkasse. Nyhedsbreve omdeles altid til alle grundejere, og der er megen information, som er vigtig for dig som grundejer!
Mvh.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Pernille Møller
formand