Godt naboskab
Når man bor i rækkehus, betyder godt naboskab rigtig meget. Vi bor tæt og skal tage hensyn til hinanden. Det gælder i alle henseender; larm, husdyr, børn, parkering, renholdelse osv.
Flere og flere grundejere efterspørger regler for dette, men grundejerforeningens bestyrelse må henvise til almindelig sund fornuft og respekt for hinanden. Desuden hører mange problemstillinger faktisk ind under gældende love og regler, f.eks. vedligeholdelse af beplantning som kommer ind under hegnsloven.
Grundejerforeningen henstiller til, at al færdsel leg og brug af fælles arealer i øvrigt, foregår under hensyntagen til andre.