Referat af bestyrelsesmøde 9. februar 2005
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Bøgelunden 7
2635 Ishøj.
Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Strandgårdsparken onsdag den 9. februar 2005 kl. 19.33 i Bøgelunden 7.
Dagsorden:
1. Godkendelse og underskrift af referater fra bestyrelsesmøder
Der foreligger referat fra bestyrelses møde den 11. januar 2005.
2. Meddelelser fra formanden
2.1. Der er ingen meddelelser
3. Opfølgning på sidste bestyrelsesmøde
3.1. Se vedlagte status – Birger og Jette fordeler brevskrivningen
4. Indkommen post
4.1. Adecco – rykkerskrivelser for betaling af referent til generalforsamling
4.2. Ishøj kommune – Fokuspunkter 2005 – trafikhandlingsplan
4.3. Postlister for uge 3 mangler
4.4. Mail – ibrugtagning af gulvvarme
4.5. Ishøj varmeværk – takstblad for 2005.
4.6. Skælskør Anlægsgartnere – rykker for regning, der er tilstillet Noles og derefter grundejerforeningen.
4.7. Ejendomsmægler Jens Lunde – aftale om annoncering
4.8. Ishøj kommune – angående etablering af Handicap P-plads..
4.9. Ishøj kommune – udlejning af Ishøj Centersal
4.10. Grundejere, angående beskæring af Kastanietræ
4.11. Advokat Harring-Lund, rykker for referat af generalforsamling
5. Økonomiudvalg
5.1. Status gennemgås ved Leon – Ingen bemærkning til økonomien som helhed.
5.2. Vi har fået ca.150.000 tilbage for varmeregning fra Ishøj Kommune.
Der er 5 skyldnere der tilsammen skylder 9.500 kr. for varme fra sidste år.
Disse trues nu med inkasso. Yderligere 7 skyldnere med 11.000 kr. i én rate.
Kontingentindbetaling. En skyldner mangler at betale for 5 måneder. Fra oktober måned er der en restance for 240 kr-. , og en grundejer mangler at betale 9.300 kr. Disse sager er ikke blevet ordnet af advokatfirmaet. Kontakten med advokatkontoret er ikke tilfreds-stillende. Såfremt det ikke bedres, må andet firma benyttes. Leon skriver et udkast til brev til advokatfirmaet, hvori der bliver spurgt til behandlingen af sagerne. Der er 5, der skylder for januar, svarende til normalen.
6. Personaleudvalg
6.1. Personalet har planlagt ferie for den resterende del af ferieåret
7. Særlige opgaver
7.1. Folderen, der foreligger et forslag til godkendelse – Jette skal have velkomstskrivelsen fra Bente, og sætte folderen og velkomstskrivelsen sammen – Den nye udvidede folder skal have et stift omslag og være hæftet
7.2. Debatforum på hjemmeside – status – Vi har ikke hørt fra Mikkel, så Jacob vil lave et debatforum selv
7.3. Opkrævning af annoncepenge – status – Jacob er i gang med at få præcise aftaler med de nuværende kunder, og han vil kontakte nye. Foreløbig dækker annoncepengene rigeligt hjemmesiden
7.4. Referat generalforsamlingen 2004. Leon har udarbejdet et sammenhængende referat, der snarest sendes rundt til udtalelse. Leon har foreløbigt lavet et beslutningsreferat. Han går nu i gang med at lave et referat, omhandlende debatten.
7.5. Referat generalforsamlingen 2004 – Adecco truer med retslig inkasso. Birger skriver et brev til dem og klager over det mangelfulde referat, der oveni købet var fyldt med fejl.
8. Meddelelser fra interne udvalg
8.1. Varmeudvalg
8.1.1. Januar er der brugt lidt mere spædevand end normalt, men i februar er det fint.
8.1.2. Kommunens takstkatalog meddeler en prisstigning, der er mindre en samfundets almene prisfremskrivning. Dvs. at vi stiger ca. 1 krone pr gigajoule Denne stigning giver ikke anledning til forhøjelse af varmeprisen.
8.2. Ansøgningsudvalg
8.2.1. status gennemgås
8.2.2. Der skal skrives breve til de grundejere, der står på listen. Birger og Jette aftaler, hvem der skal skrive hvilke.
8.3. Beplantnings udvalg
8.3.1. Der er udlagt flies i nybeplantede bede, dvs. i de fleste bede. Enkelte har så små planter, at de vil blive kvalt af flis. Bedet ved “tennisbanerne” ser lidt sølle ud, og har ikke fået lagt flis på endnu, men det ser vi på, når det bliver forår.
8.4. Vedligeholdelsesudvalg
8.4.1. Bump på gang/cykelstier – status – Der er blevet indkøbt maling til bumpene. Bumpene skal dækkes af maling
8.4.2. Bump på stamvejene ved de nederste gårde. Flere steder er bumpene forsvundet, og det er et problem, fordi bilisterne kører hurtigt ind i gården. Vedligeholdelsesudvalget (Tommy og Pernille) ser på sagen.
8.4.3. Status på ny belysning – Forbrug for januar: Vi har brugt halvdelen af forbruget i forhold til sidste år, hvilket er et fremragende resultat. På sidste generalforsamling skulle der have været et forslag om renovering af belysningen i Strandgårdsparken. Dette kunne ikke lade sig gøre, da vi ikke havde modtaget de endelige tilbud. Birger lovede, at der senere skulle komme en ekstraordinær generalforsamling, men pt. er situationen sådan, at belysningen fungerer. Vedligeholdelsesudvalget laver en status, som Birger bruger i et nyhedsbrev, der forklarer, hvorfor bestyrelsen pt. ikke anser det for nødvendigt med en yderligere omkostningstung anlægsudgift.
8.4.4. Belysning genbrugspladsen – status – Der er sat 2 projektører op på 2 x 200 watt på genbrugspladsen. Tommy har ikke fået nogen tilbagemelding fra de ansatte på genbrugspladsen, hverken positivt eller negativt
8.4.5. Der er afsendt skrivelse til grundejer, hvor der er en parabol, der sidder for højt. De har fået 14 dages respit.
8.4.6. Der har været hærværk på legepladsen i gård 2. Et bildæk er blevet ødelagt. Dækket skal skiftes ud, og når Noles kommer herover, bliver det ordnet. Leon følger op på denne.
8.5. WICOTEC udvalg
8.5.1. Vi har fået brev fra foreningens advokat. Der er blevet berammet møde i voldgiftsretten den 12.maj 2005. Birger og Tommy deltager som repræsentanter for grundejerforeningen
8.6. Intern IT og Kommunikation udvalg
8.6.1. Der er modtaget tilbud på ny pc, samt ændring af den nuværende til server (og backup). Tilbuddet er accepteret.
8.6.2. Forsiden på hjemmesiden skal ryddes op
9. Meddelelser fra eksterne udvalg
9.1. Fastelavns udvalg
9.1.1. Der er afholdt fastelavnsfest – der var knald på – 125-130 billetter. Der deltog mange nye beboere. Det var meget koldt. Pernille og Arne har talt om, om vi fremover kunne holde hele arrangementet indendørs på Vibeholmskolen. Arne vil tale med Vibeholmvængets grundejerforening om sagen. Hvis det ikke lykkedes, vil Pernille selv tale med Vibeholmskolen, hvor hun sidder i forældreforeningen. Pernille har nogle forslag til forandring/forbedring af arrangementet fx en anden slags sodavandsflaske. Arrangementet var en stor succes !
Regnskabet foreståes af Else Have Lund. Indtil nu udbetalt 6.000 kr. og betalt regninger for 500 kr.
9.2. Legepladsudvalg
9.2.1. Udvalget er indkaldt til møde 22. februar. Der er 5 valgte medlemmer og Leon repræsenterer bestyrelsen.
9.3. Hvidbogsudvalg
9.3.1. status – Tommy kontakter medlemmerne af udvalget og spørger, om de skal holde et møde.
9.3.2. Der er forslag om at holde en julebazar. Det skal holdes på varmecentralen med salg af juleting og gløgg mm. Leon og Tommys koner vil begynde et udvalg; Leon mener, der er andre interessenter.
10. Eventuelt
10.1. Birger har fået et eksemplar af “Fokuspunkter 2005” udarbejdet af Ishøj Kommune. Det ser ud til, at de nogle af de tiltag, Teknisk forvaltning lovede , ikke bliver til noget foreløbig
10.2. De sparepærer, der er blevet skiftet ud til nye og bedre har kun været brugt i kort tid. Dem sælger vi til grundejerne for 10.00 kr. stykket. Birger laver en annonce til hjemmesiden
Mødet sluttede 22.45 (Ny dansk rekord)
Ref. Jette