Nyhedsbrev 2023 – 04

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

3. april 2023

 

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrev 2023 – 04

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Kontoret holder ferielukket.
  2. Mad & drikke kartoner i plastaffaldet.
  3. 14 dages tømning af dagrenovation.
  4. Etablering af tom-rør starter op.

 

 

1. Kontoret holder ferielukket.

Kontoret holder påskeferie, der er åbent igen fra tirsdag d. 11. april kl.8.30.

Ved akut opståede problemer med terrænbelysning, kloak eller varme kan man ringe til vagttelefonen 76 11 72 82.

Containerpladsen holder åbnet som vanligt.

 

2. Mad & Drikke kartoner i plastaffaldet.

Så kom Ishøj Kommune også endelig i gang med at sortere mad/drikkekartoner, hvilket I gerne skulle være orienteret om via Digital Post.

I Strandgårdsparken betyder det, at du – fra mandag d.10. april – kan aflevere dine tomme kartoner sammen med dit plastaffald på Containerpladsen.

 

3. 14 dages tømning af dagrenovation.

For 3 år siden anmodede vi Ishøj Kommune om mulighed for 14 dages tømning af madaffald. Det blev afvist da madaffaldet dannede for mange gasser når det stod mere end 1 uge.

Det er så alligevel blevet en mulighed, det er vi bare ikke blevet informeret om.

Du kan tilmelde dig 14 dages tømning af madaffald, og/eller restaffald, hos Vestforbrænding eller på kommunens hjemmeside.

Du opnår en årlig besparelse på knap 1000, -kr. ved at vælge 14 dages tømning af både rest og madaffald.

 

4. Etablering af tom-rør starter op.

Mandag d.17. april  begynder Bravida at lægge tom-rør ned. Tom-rørene er en del af den nye parkeringsløsning, hvor man får mulighed for brugsret til en fast plads, og kan tilkøbe tom-rør til at trække strøm igennem.

Der startes op i gård 1, Bøgelunden ulige numre, og så går det stille og roligt derudaf, indtil vi i løbet af 3 mdr. skulle være igennem hele bebyggelsen.

Der arbejdes hverdage fra kl.07-17 og lørdage fra kl.08-15. Der vil blive afspærret 3 p-båse i hver side af gården til brug for maskiner og materiel. Det forventes at der arbejdes 1-4 dage pr. gård, afhængigt af gårdenes størrelser.

Tomrørene bliver ført helt ud til hvert enkelt p-skilt, og det betyder der også graves i fortovsbedene. Bed-kanter, og evt. dug og skærver reetableres, mens man selv skal reetablere evt. beplantning.

Eftersom fortovene skal graves op fra ende til anden, vil det besværliggøre adgangsforholdene til de enkelte huse, og det vil være en god idé, at give kontoret besked, hvis du har brug for at skulle ud/ind med kørestol eller lignende i dagtimerne, mens arbejdet står på.

Du skal også være opmærksom på, at der ikke kan opstilles stilladser til tagrenovering osv. mens arbejdet står på. Så har du planer om tagrenovering i de kommende måneder, skal du planlægge dette sammen med kontoret i god tid inden.

Vi forventer at kunne varsle hver enkelt gård ca. 1 uge inden opstart, men dette afhænger af hvor hurtigt arbejdet skrider frem, så hold også selv øje med om arbejderne er ved at nærme sig jeres gård.

Alt i alt et omfangsrigt arbejde, som kræver at alle udviser fleksibilitet og tålmodighed, så vi kan blive færdige hurtigst muligt og til mindst mulig gene.

 

I ønskes en rigtig god påske.

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv