Nyhedsbrev 2022 – 09

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

4. juli 2022

 

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrev 2022 – 09

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. Kontoret holder ferielukket.
  2. Udskiftning af radiatormålere.
  3. Strandgårdsparkens 50 – års jubilæum.
  4. Ændret affaldssortering på Containerpladsen – seneste nyt.
  5. Brandstier.
  6. Bestyrelsen her og nu…

 

1. Kontoret holder ferielukket

Kontoret holder lukket pga. ferie fra og med torsdag d.21. juli, til og med torsdag d.11. august.

 

2. Udskiftning af radiatormålere.

I denne og næste uge udskiftes alle radiatormålere i hele Strandgårdsparken.

Du har stadig mulighed for at aflevere en nøgle til dit hus på kontoret, så Brunata kan komme ind og skifte målere selv om du ikke er hjemme.

Er der ikke adgang til huset når montøren kommer vil man blive opkrævet for forgæves besøg, hvilket er en ærgerlig ekstra udgift.

Husk også at montøren skal kunne komme til alle målere, uden at skulle flytte reoler, kravle over senge osv.

 

3. Strandgårdsparkens 50- års jubilæum.

Lørdag d. 3. september fejrer vi bebyggelsens 50 – års jubilæum med hygge, leg og spisning for hele familien.

Vi mangler stadig materiale i form af fotos mm. fra de 50 år der er gået, ligger du inde med noget vi må låne eller lave kopier af, eller har du gode idéer til hvad vi kan lave på selve dagen så er du velkommen til at henvende dig til kontoret.

 

4. Ændret affaldssortering på Containerpladsen – seneste nyt.

Vi har modtaget nogle mindre containere til f.eks. vinduesglas og keramik/porcelæn, og det betyder at vinduesglas skal tages ud af rammen inden det afleveres.

Vi har valgt – som en overgangs ordning – selv at betale for en deponi-container, så vi kan afklare hvad behovet er, når vi tager de nye, små containere i brug.

Så kommer du med byggeaffald/deponi så skal du spørge medarbejderne på pladsen!

 

5. Brandstier.

Brandstierne skal holdes farbare, så der bl.a. kan klippes græs. Det betyder at hække og anden beplantning skal klippes, samt at affald skal holdes på egen matrikel til, det kan afleveres på Containerpladsen.

Husk også at det ikke er tilladt at stille affald ud på fortov eller p-plads, eller at opstille byggecontainere på fællesarealerne uden forudgående aftale.

 

6. Bestyrelsen her og nu…

Bestyrelsen har været på Temadag, hvor vi lærte hinanden lidt bedre at kende, og fik afdækket både de faste, men også de kommende, store opgaver.

Samtidig har vi i maj-juni holdt møde hver 14. dag, så vi er kommet lidt up-to-date, inden sommerferien.

Udskiftningen af den nye fjernvarmepumpe på Varmecentralen forløb problemfrit, og der er ikke planlagt andre arbejder på fjernvarmenettet p.t.

Der er lagt nye tage på skurgangene i gård 7 og 22, og vi kan nu sætte vores nye solcelleanlæg op. Anlæggene skal levere strøm til terrænbelysningen, så vi fremover kan være selvforsynende hvad det angår.

Selvom Bestyrelsen, som mange andre, holder sommerferie i de kommende uger, arbejdes der stadig videre med bl.a. brugsret til p-pladser, og I vil løbende blive orienteret via Nyhedsbrevene.

 

 

I ønskes alle en dejlig sommer, med lige det vejr som passer jer allerbedst 😊

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv