Referat af Generalforsamlingen den 28. november 2005
Forhandlingsreferat
Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Strandgårdsparken,
mandag d. 28. november 2005 kl. 18.30
, festsalen på Vibeholmskolen, Ishøj.
Før Generalforsamlingen var følgende dagsorden udsendt til medlemmerne:
1. Valg af dirigent samt stemmetællere
2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
4. Valg af formand for en 1-årig periode
5. Valg af kasserer for en 2-årig periode
6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode
7. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for en 1-årig periode
8. Valg af 3 bestyrelsessuppleanter
9. Valg af 2 revisorer
10. Valg af 2 revisorsuppleanter
11. Fastsættelse af kommende års kontingent
12. Fastsættelse af kommende års varmebidrag
13. Valg af udvalg
13.1. Valg af Hvidbogsudvalg
13.2. Valg af Medieudvalg
13.3. Valg af Legepladsudvalg
13.4: Valg af Fastelavnsudvalg
14. Indkomne forslag
15. Eventuelt
Ad 1. Valg af dirigent
Advokat Birgitte Harring-Lund vælges til dirigent.
Birgitte Harring-Lund konstaterer, at der er en lovlig og beslutningsdygtig generalforsamling til stede.
To frivillige stemmetællere vælges:
Bjarne Jensen, Fyrrelunden 18
Bent Jakobsen, Granlunden 54
2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
Tommy Olsen, fungerende formand, præsenterer kort sin beretning på baggrund af skriftlig beretning, som er udsendt før generalforsamlingen til alle medlemmer.
Da Birgitte Harring-Lund herefter efterspørger spørgsmål eller bemærkninger, kommer der følgende indlæg:
Leif Christensen, Tjørnelunden 30
Spørger hvorfor det koster penge at levere jord til Greve Kommune?
Svar fra fungerende formand Tommy Olsen:
Kørsel af jord koster, og medlemmerne har kun betalt for bortkørsel af jorden – det kan ikke gøres gratis, så HCS (firma) har fået penge for afhentning af jord.
Arne Hansen, Bøgelunden 40
Takker for bestyrelsens store arbejde. Han efterspørger herefter renovering af legepladserne, da det vil give bebyggelsen et løft. Det støder i øvrigt hans øje, at der er skilt i Gård 1 om, at legepladsen kun er for grundejerforeningens beboere.
Svar fra kasserer Leon Axelsen:
Juridisk formelt vil ingen kunne forbydes adgang, da legepladserne er offentligt tilgængeligt areal. Leon Andersen beretter, at der har været mange henvendelser fra de gårde, der ligger nærmest andre bebyggelser om, at man ønsker at holde fremmede børn væk. Det er dog ikke juridisk muligt helt at forbyde fremmede børn adgang – derfor har man valgt at sætte skiltet op.
Poppellunden 33, Johnny Petersen
Hans søn oplevede at blive vist væk fra en af legepladserne, og derfor vil han gerne have fjernet skiltene.
Herefter er der ikke flere kommentarer til formandens beretning.
Dirigenten konkluderede herefter, at beretningen ikke behøver en egentlig godkendelse, men er taget til efterretning.
Ad 3. Fremlæggelse og godkendelse af reviderede regnskab
Kasserer Leon Axelsen fremlægger regnskabet, som også er udsendt til medlemmerne forud for Generalforsamlingen:
I fremlæggelsen af regnskabet fremhæver Leon Axelsen særligt foreningens underskud på lige godt og vel en million. Han understreger, at de hverken er kede af, forundrede over eller nervøse for dette.
Forklaringen på underskuddet er først og fremmest følgende poster i regnskabet:
– Legepladser: 3,3 mio kr. (hvilket er mere end 1 mio. mere end henlagt)
– Rydning af tennislund: Godt og vel 100.000 kr. Dette var ikke budgetteret, men til gengæld har foreningen fået et pænt areal ud af det)
– Gangsti langs Elmelunden
– Til afslutning af Wicotec-sagen er der brugt 250.000 kr. på at blive fri for denne hæftelse, hvilket ifølge den tidligere formand Birger V. Nielsen, Tjørnelunden 10, var billigt sluppet.
Leon Axelsen erklærer desuden, at der er dækning for underskuddet, eftersom foreningen har modtaget forlods banktilkendegivelse på godt 3 mio. kr., som de ikke har taget hul på endnu.
Birgitte Harring-Lund efterspørger herefter kommentarer til regnskabet, og følgende indlæg kommer:
Susanne Sørensen, Tjørn 25
Hun udtrykker et ønske om, at der fremover ikke bliver købt mere, end der er råd til, da hun er ved at være nervøs. (Ikke spørgsmål, bare meddelelse)
Leif Christensen, Tjørn 30
Kan ikke forstå, at der er henlagt 100.000 kr. til snerydning – han mener ikke, der blev brugt det beløb sidste år. Forstår heller ikke stigningen fra 62.000 til 71.000 til kontorartikler.
Birgitte Harring-Lund afviser kommentarer, fordi det er et spørgsmål til budgettet – ikke regnskabet.
Leon Axelsen svarer Susanne Sørensen vedr. budget, at han er enig i, at der ikke skal købes mere end foreningen har råd til. Men den store henlæggelse skal ikke blot ligge passivt.
Leon Axelsen svarer Leif Christensen vedr. de 100.000 til snerydning, at pengene også blev brugt til fx fremmed gartnerhjælp og til rydning af tennislunden.
Godkendelse af regnskabet
Stemmer for: 78
Birgitte Harring-Lund konkluderer: Regnskabet er godkendt!
Ad 4. Valg af formand
Bestyrelsen foreslår valg af nuværende bestyrelsesmedlem Pernille Møller.
Da ingen andre ønsker at stille op, klappes Pernille Møller velkommen som ny formand.
Ad 5. Valg af kasserer
Nuværende kasserer Leon Axelsen genvælges.
Ad 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
Tommy Olsen (fungerende formand) stiller op for 2 år
Jens Schmidt modtager ikke genvalg
Forslag om nyt medlem: Tommy Olsen fremlægger, at Søs Nielsen (ikke til stede), stiller op.
Udover de på forhånd opstillede kandidater foreslås Bjarne Børgesen, Poppellunden 13, at stille op til bestyrelsesarbejde.
Bjarne Børgesen accepterer forslaget og præsenterer sig: Han arbejder ikke længere og har desuden altid haft lyst til at arbejde i boligområder. Han går meget ind for at arbejde for de beboere, som bor her. Han vil gerne bidrage til at gøre foreningen til et sted, hvor alle kan være.
Birgitte Harring-Lund konkluderer herefter, at der skal laves skriftlig afstemning, da der hermed er en ekstra kandidat til bestyrelsesposterne.
Skriftlig afstemning:
Inden den skriftlige afstemning kan godkendes, bliver Birgitte Harring-Lund nødsaget til at registrere samtlige deltagere på Generalforsamlingen igen, da det konstateres, at der er 85
stemmesedler i omløb, hvor der kun burde være 82. Omregistrering er nødvendig, da stemmetallene ligger meget tæt. Fejlen kan måske skyldes, at en del deltagere desværre har forladt salen, før afstemningen var afsluttet, hvilket yderligere komplicerer situationen.
Birgitte Harring-Lund konkluderer efter omindskrivning, at der er 84 stemmeberettigede.
Herefter bemærker Birgitte Harring-Lund, at der er uoverensstemmelser i fuldmagterne: 4 fuldmagter er ugyldige, da der er blevet rettet i dem på Generalforsamlingen. Dem der har rettet i fuldmagter, bedes aflevere en stemmeseddel og oplyse, hvem fuldmagtsgiveren stemte på. Disse stemmer vil blive annulleret.
Konklusionen på den skriftlige afstemning bliver herefter:
Tommy Olsen: Indvalgt med 58 stemmer.
Søs Nielsen: Indvalgt med 50 stemmer.
Bjarne Børgesen: Ikke valgt ind, 48 stemmer.
Birgitte Harring-Lund opfordrer Bjarne Børgesen, som ikke er valgt ind, til at stille op til den etårige bestyrelsesperiode, hvilket han accepterer.
Ad 7. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for en 1-årig periode
Bjarne Børgesen er allerede stillet op og valgt ind under forrige punkt på dagsordenen.
Ingen andre stiller op til den 1-årige periode, hvorfor skriftlig afstemning om dette er unødvendig.
Ad 8. Valg af 3 bestyrelsessuppleanter
Torben, som ikke er til stede, modtager genvalg.
Da Søs er valgt ind, stiller hun ikke som suppleant.
Der mangler derfor to suppleanter.
Bent Jakobsen, Gran 54 stiller op.
Leif Christensen, Tjørnelunden 30 stiller op.
Begge vælges ind.
Ad 9. Valg af to revisorer
Nuværende Knud Jensen modtager genvalg
Ingelise Jensen, modtager ikke genvalg
Bestyrelsen foreslår Arne Hansen, Bøgelunden 40.
De vælges begge, da ingen andre melder sig.
Ad 10. Valg af to revisorsuppleanter
Arne Hansen, Bøgelunden 40 er valgt til revisor, så han modtager ikke genvalg.
Jens Schmidt, Bøgelunden 80 vælges.
Leif Kristensen vælges .
Ad 11. Fastsættelse af kommende års kontingent
Budgettet er sendt ud på forhånd.
Budgettet er lagt med hensyntagen til, at der kan vedtages et uændret foreningskontingent.
Der indkommer følgende spørgsmål til budgettet:
Majbrit Olsen, Bøgelunden 25
Hvorfor figurerer der en sommerfest i budgettet for 2006, hvis den alligevel er udskudt fem år?
Svar fra Leon Axelsen:
Sidste år blev der ikke truffet beslutning om, at henlæggelse til festen skulle ophøre. Grunden er, at der skal spares op, så foreningen kan holde et ordentligt brag af en fest om fem år.
Leon Axelsen svarer desuden på det tidligere spørgsmål fra Leif Christensen, Tjørnelunden 30 vedr. den budgetterede stigning på kontorartikler fra 62.000 kr. til 71.000 kr. Leon svarer, at forslaget til næste års budget faktisk indeholder en reduktion fra 71.000,- til 62.000,- kr.
´
Afstemning:
Birgitte Harring-Lund konstaterer et overvælde flertal for budgettet og meddeler, at budgettet er vedtaget.
Ad 12. Fastsættelse af kommende års varmebidrag
Leon Axelsen bemærker, at Budgetforslaget ikke afviger fra indeværende år med hensyn til varmebidraget.
Birgitte Harring-Lund konstaterer et overvælde flertal for det budgetterede varmebidrag og konstaterer, at budgettet er vedtaget.
Ad 13. Valg af udvalg
13.1. Valg af Hvidbogsudvalg:
Da de nuværende medlemmer ikke modtager genvalg, vil udvalget blive nedlagt, hvis ingen nye opstiller.
Tommy Olsen bemærker, at udvalget har eksisteret i mange år, men at tiden har gjort, at meget af det indhold, som var tiltænkt hvidbogen, nu er lagt på hjemmesiden. Han mener dog stadig, at en bog, som følger det enkelte hus har sin berettigelse og taler varmt for, at nogle melder sig til at gøre arbejdet færdigt. Det drejer sig primært om scanning af tegninger mv.
Spørgsmål fra Jonna Sørensen, Fyrrelunden 63
Hvad skal der laves i udvalget?
Svar fra Leon Axelsen:
Hvidbogen skal være en beskrivelse af ejendommene: Fx: Er der bygget udestue, nedlagt radiatorer, samt alle andre praktiske forhold, der er at betegne som et samspil mellem husejer og forening. Det er det, som menes med en bog, som følger ejendommen. Sådanne beskrivelser bliver jævnligt efterspurgt fra beboere ved henvendelser til kontoret.
Birgitte Harring-Lund opfordrer til, at nogen melder sig på banen.
Kommentar fra Susanne Sørensen, Tjørnelunden 25:
Kan ikke forstå, at der stadig er arbejde for hvidbogsudvalget: Alting MÅ efterhånden være skrevet ned. Hun efterspørger, at dette snart sendes ud, da hun har glædet sig til at se materialet i årevis, og det ærgrer hende, at det ikke bare bliver sendt ud.
Efter motivationstalerne er der to, som melder sig:
– Jonna Sørensen, Fyrrelunden 63
– Bente Bøckhaus, Elmelunden 16
13.2. Valg af Medieudvalg:
De nuværende medlemmer modtager genvalg.
Leif Kristensen
Jacob Boring
Carsten Pålsson
Jette Malling fortalte om,
hvordan Medieudvalget opstod. Det begyndt med et Bladudvalg, der fik det lille lokalblad Lundeposten i gang igen. Senere fik Grundejerforeningen en hjemmeside, som overtog de funktioner, bladet havde haft. Fra bestyrelsens side er der planer om at få et Debat-Forum på hjemmesiden, hvor grundejerne kan skrive indlæg eller sætte annoncer i om køb og salg. Der er også planer om et billedkatalog, hvor de grundejere, der har lyst, kan vise billeder fx af et bryggers med en særligt god indretning el. lign. som andre grundejere kan få glæde af. Udvalget har ligget stille, det er dog planen, at det skal i gang i begyndelsen af det nye år
Birgitte Harring-Lund konstaterer:
Da ingen andre ønsker at deltage, fortsætter udvalgets tre medlemmer.
13.3. Valg af Legepladsudvalg:
Nuværende medlemmer modtager genvalg.
Leif Kristensen
Peter Larsen
Asger Worm
Carsten Pålsson
Leon Axelsen fremlægger, hvad udvalget laver:
Indtil nu har de opsamlet overleveringsforretning fra firmaet Noles samt lavet en række andre opsamlinger. De planlægger at lave en stambog til hver legeplads til brug for, at udvalget går en årlig tjekrunde for at sikre sikkerheden på pladserne. Desuden vil de indgå aftale med en autoriseret legepladsinspektør for at få en gennemgang en gang årligt, så der kan blive samlet op på fejl og mangler.
Johnny Pedersen Poppel 33
Bemærker, at det ikke kan passe, at udvalget har været på Poppellundens legeplads, da der bl.a. er et dæk, som ikke er i orden.
Birgitte Harring-Lund lukker diskussionen med henvisning til, at den hører til i Legepladsudvalget.
Pernille Møller, nyvalgt formand, gør opmærksom på, at kommentarer kan gives til onsdagsvagten, onsdage kl.18.30 – 19.30 på kontoret.
Birgitte Harring-Lund:
Ønsker andre at stille op?
– Bent Jakobsen, Granlunden 54 stiller op og er hermed medlem af udvalget.
Ad 13.4: Valg af Fastelavnsudvalg
Arne Hansen, Bøgelunden 40:
Opfordrer til, at folk bidrager med praktisk hjælp på selve dagen !!!
Alle medlemmer modtager genvalg.
Arne Hansen
Else Have Lund
Lisbeth Hansen
Lars Larsen
Kim Bjerring
Birgitte Harring-Lund konkluderer:
Ingen andre ønsker at deltage.
Ad 14. Indkomne forslag:
14.1 Jonna og Bjarne Sørensen, Fyrrelunden 63, stiller forslag om farven hvid på havesiden.
Jonna Sørensen, Fyrrelunden 63, præsenterer forslaget, som også er beskrevet i indkaldelsen til Generalforsamlingen bilag 14.1.1.
Bestyrelsen v/ Pernille Møller kommenterer:
Der kan i dag vælges imellem fire farver. Hun argumenterer for, at man kigger på bebyggelsen på afstand og at farvepræferencer er et spørgsmål om individuel smag. Jo flere farver, der tillades, des mere spraglet bliver bebyggelsen. Begrænsning af farver betyder at der er harmoni og helhed udadtil. Kan selv lide hvid, men ønsker ikke udvidelse af farvespektret, da det risikerer at blive lyserød og pastelgrøn næste år.
Birgitte Harring-Lund tilføjer: Generalforsamlingen kan beslutte hvad den vil og forslaget kan godkendes, men det er med forbehold for kommunens endelige godkendelse.
Jonna Sørensen, Fyrrelunden 63 supplerer:
Opdatering på farver ER tiltrængt – farverne er vi selv med til at beslutte.
Bente Bøckhaus, Elmelunden 16
Forstår at plankeværker osv. ikke skal have flere farver. Men ønsker selvvalg af farverne inde på huset, da hække og plankeværker gør, at man ikke kan se farverne inde på huset.
Majbrit Olsen, Bøgelunden 25
Majbritt Olsen argumenterer for, at farverne ændres med tiden og når folk bygger om.
Leon Axelsen:
Begrundelsen er også, at denne diskussion også var oppe for to år siden. Det var også med i beretningen for to år siden at disse farver blev godkendt. Derfor mener bestyrelsen, at man kører videre med de samme farver
Arne Hansen, Bøgelunden 40
Diskussionen om farver har været oppe mange gange, ja. Farver bliver diskuteret meget. Er sikker på, at dette også vil diskuteres næste år. Synes bestyrelsen skal pålægges sammen med forslagsstillerne at lave retningslinjer for farvevalg.
Preben Hansen, Egelunden 60
En nabo blev pålagt at fjerne hvid farve fra mursten.
I dag er der masser af hvid farve – hvid plastikmaling som skaller af rundt omkring. Men hvad gør I ved det?
Advokat Birgitte fortæller at det kan være dyrt og besværligt at få folk til at gøre det de skal, især hvis de allerede har gjort det forkert.
Pernille Møller:
Grundejerbestyrelsen har udviklet sig til et grundejerpoliti. Det vil vi ikke fortsætte med. Grunden til at ikke alle modtager påtaler er, at bestyrelsen ikke har tid – de har et fuldtidsjob at passe ved siden af. Bestyrelsen vil fortsat gøre opmærksom på, når de kan se et problem et sted, men giver det videre til Ishøj Kommune at sørge for, at lokalplanen bliver overholdt.
Birgitte Harring-Lund: Lukker ned for denne diskussion, da den ikke længere handler om farvevalg.
Leif Christensen, Tjørnelunden 30
Havesiden – plankeværk eller mur inde på havestuen: Denne må gerne være hvid, hvis blot der er et havehus udenpå, som ikke er hvidt. Han ønsker at få præciseret, hvad der ligger i farvevalg.
Pernille præciserer: Det er kun træværk, der tales om.
Johnny Petersen, Poppelunden 33
Hvordan ved I, hvilke farver der er på folks huse – stikkerI hovedet gennem hækken, og kravler rundt i folks haver ?
Pernille: NEJ !
Birgitte Harring-Lund: Hvem stemmer for forslaget om hvid?
For: 46
I mod: 30
Ikke stemmer: 4.
Forslaget godkendt.
14.5: Maj-Britt Leifelt Olsen, Bøgelunden 25, stiller forslag om, at farvevalg på gårdsiden lempes.
Majbritt præciserer :
Farverne kunne fx udvides med fx almindelig natur eller hvid. Har ikke så meget at tilføje.
Birgitte Harring-Lund: Supplerende bemærkninger?
Tommy Olsen;
– Argumenterer, at næste år bliver der en helt anden farve. Han henviser til foto på hjemmesiden af bebyggelsen Dyssegårdsparken, hvor man kan se hvor skrækkeligt det kan se ud, når der ingen regler er. Han synes helheden er i fare, når der kommer nye farver til.
Birgitte Harring-Lund: Forslaget er for løst – det er uklart, hvad der er selve forslaget.
Tunni Aabye, Granlunden 96
Ser det som en mulighed, at farvevalget lempes. Hun synes gerne, en hel gård må blive enige om én farve som gældende.
Helen Saldorf, Egelunden 92.
– Synes at forslaget er for ukonkret, lyst ubehandlet er vel ikke nok?
Birgitte Harring-Lund: Forslaget er godt nok, men det bør være mere præcist.
Anne Carlson, Poppellunden 5
– Er det ikke to forslag, der skal behandles nu?
Birgitte Harring-Lund: Nej, kun det, der er nedskrevet som opstillede forslag.
Anne Carlson..
– så må vi henstille til Bestyrelsen at få det konkretiseret.
Birgitte Harring-Lund; Forslaget er ikke præcist nok, og bør derfor ikke vedtages.
Afstemning:
For: 24
Imod: 49
14.2: Pernille Møller, Granlunden 101, stiller forslag om, at der per 1. januar 2006 kun må leveres emballeret affald på genbrugspladsen, såfremt emballagen er gennemsigtig
Pernille præsenterer: Adskillige andre kommuner gør det allerede, for at lette på arbejdet. Øget egenudgift pr. grundejer gennemsnitligt vil være 11,00 kr. pr. år.
Knud Jensen, Egelunden 25
Har 25 sække til haveaffald mv. Kan ikke finde dem gennemsigtige.
Pernille Møller:
Ok, at bruge papirsækkene. Det er alt andet end haveaffaldet, det drejer sig om.
Birgitte Harring-Lund:
Forslaget er (fordi tilføjelsen er mindre vidtrækkende) i orden formuleret – man kan godt tilføje: ”Dette gælder ikke haveaffald – det skal afleveres som hidtil i have-affaldssække af papir”
Arne Hansen, Bøgelunden 40:
Kan vi ikke fastholde de sorte affaldssække?
Birgitte Harring-Lund: Skal der stilles ændringsforslag?
Pernille Møller: Forslaget gavner alle, det handler om miljø og at lette pladsmedarbejdernes arbejde. Fint nok med sorte sække – men ikke hvis det bliver puttet i den forkerte container. Derfor er det ikke nødvendigt at skulle trække diskussionen så langt ud.
Knud Jensen trækker tilføjelsen om haveaffaldssækkene tilbage.
Afstemning:
For: 45
Imod: 25
Birgitte Harring-Lund: Forslaget er vedtaget.
Pernille Møller tilføjer, på forespørgsel, at sækkene kan købes i Bilka
14.3: Pernille Møller, Granlunden 101, stiller forslag om vedtægtsændring af § 15 sidste sætning, hvor der står ”ansat” – til ”fastansat”.
Pernille kommer med indstilling:
Sidste år arbejdede hun på genbrugspladsen, og blev så valgt til bestyrelsen. Herefter måtte hun ikke arbejde der mere ifølge vedtægterne: Kan ikke både være ansat og indvalgt i bestyrelsen. Det synes hun ikke er i orden, når det er i den rækkefølge. Derfor forhørte hun sig hos advokaten, som meddelte, at vedtægten skal ligestilles med grundejerforeningens medlemmer. Der er en del grundejere ansat – det må de slet ikke være. Derfor skal der laves vedtægtsændring:
Snevagter, genbrugspladsansatte, ekstra gartnere om sommeren m.fl. må faktisk ikke være ansat ifølge den vedtægt vi har i dag. (I øvrigt trænger vedtægterne generelt til en opfriskning, mener Pernille Møller).
Birgitte Harring-Lund konkretiserer betydningen af teksten: Vedtægtsændring er mere omfattende end andre forslag. Der skal være ¾ tilslutning, og sker dette, skal der indkaldes til ekstraordinær Generalforsamling, hvor forslaget skal vedtages endeligt.
Ulempen ved nuværende vedtægt: Der kan opstå en interessekonflikt, hvis man både er ansat og medlem af bestyrelsen. (Man må godt være medlem i grundejerforeningen og være ansat – henviser til svar fra advokat). Opfordrer til at kigge på det samlede vedtægts-sæt og få det opdateret.
Bent Jakobsen, Granlunden 54:
Anbefaler at bestyrelsen trækker forslaget og i stedet gennemgår vedtægterne, får dem ført up to date og opstiller forslaget igen til næste år.
Forslaget trækkes på denne baggrund.
14.4: Maj-Britt Leifelt Olsen, Bøgelunden 25, stiller forslag om vedligeholdelse af legepladser og udenomsarealer.
Maj-Britt Leifelt Olsen uddyber:
Der er ikke stor lyst til sammenhold om ordenholdelse af legepladser i hendes gård, og det er et stort problem at få folk til at komme og lave noget. Det er ikke kønt at kigge på og der er mange farlige ting – fx murbrokker, der trænger til at blive kørt op. Hun foreslår, at man betaler sig fra det.
Bent Jakobsen:
Bor også i stor gård og har også lignende problemer. Spurgte dem, som ikke ville være med, om de ville være med til at betale for at få sået græs, men det var MEGET svært at få folk til at være behjælpelige.
Leon Axelsen, bestyrelsesmedlem kommenterer:
Enig i, at der er mange pladser, som det er en skændsel at se på. Men til gengæld er der også flere pladser, hvor det er en fornøjelse at komme. Han ønsker ikke at fratage disse gårde det fællesskab, de har bygget op. Hvis man accepterer sådant et indlæg, kræver det ansættelse af ekstra mandskab (jf begrundelse i bilag). Kræver forhøjelse af kontingent på 50 kr. pr ejendom, pr.md.
Maj-Britt Leifelt Olsen:
Hvad med at nedprioritere vedligeholdelse af græs ud mod vejene og til gengæld opprioritere legepladsvedligeholdelsen. Hun synes ikke, at 50 kr. om måneden er stor udgift sammenlignet med vigtigheden af forslaget.
Tunni Aaby, Granlunden 96
1500 til vedligeholdelse – hvad med at bruge disse til vedligeholdelse.
Maj-Britt Leifelt Olsen:
Pengene forslår ikke til forarbejdet/vedligeholdelse af legepladserne!
Bent Jakobsen: Synes det er forrykt, at vi andre skal være med til at holde I andres legepladser. Vi var 9 der blev enige om at give hver 1100 til at betale græs – det må kunne lykkes for jer at blive enige i jeres gård.
Birgitte Harring-Lund: Afstemning:
For: 6
Imod: Overvældende – optælling er unødvendig.
Birgitte Harring-Lund: Forslaget er forkastet.
14.6: Per Sørensen, Granlunden 43, stiller forslag om, at der sættes bomme el. lign. op for enden af stierne for at hindre knallertkørsel:
Per Sørensen er ikke til stede ved Generalforsamlingen, og der er ingen yderlige kommentarer.
Afstemning:
For: 22
Imod: Flest.
Forslaget er forkastet.
14.7: Hver gård kan ansøge om et beløb på højest 1.500 kr. efter regning hvert år til vedligeholdelse
Kommentar fra bestyrelsen, Leon:
1.500 kr. til 29 legepladser hænger ikke sammen med kun at afsætte 30.000 i budgettet. Men erfaringen siger, at ikke alle hæver disse penge. I år indtil nu: kun 7 pladser har hævet pengene. Hvis forslagsstilleren havde været til stede, kunne han have følt sig fristet til at bede denne tilbagetrække forslaget, da han gerne vil afsætte 30.000 fast på fremtidige budgetter.
Afstemning:
For: 38
Imod: 18
Forslaget er vedtaget.
14.8: Johnny Munch Pedersen, Poppellunden 33, stiller forslag om opførelse af en multibane på den gamle boldbane ved containerpladsen.
Johnny Pedersen præsenterer:
Nu har vi fået flotte legepladser – derfor skal vi også have noget for de større børn – flere har brokket sig over, at hans børn har spillet bold på små pladser. Ønsker desuden at tilbuddet skal budgetteres over flere år, så udgiften kommer ned.
Præciserer hvad forslaget går ud på: Der kommer bander hele vejen rundt og op over målene.
Mange fordele: Gårdtuneringer, blandede hold med både forældre og børn.
Forsamlingen: Der vil komme meget støj.
Lars Thomsen, Egelunden 89:
Rigtig godt forslag, som han kun kan støtte. Løbende vedligeholdelse – hvad koster det? Der er masser af risici for, at anlægget vil blive hærget.
Svar fra Johnny Munch Pedersen:
Sportsbyg fortalte, at anlægget er vandal-sikret – dvs. det skulle være meget holdbart. Asfalten tåler også rulleskøjter.
Arne Hansen, Bøgelunden 40:
Alle tiders forslag. Vil glæde sig over at kigge på børnene der leger. Der er stort set ingen beskæftigelsesmuligheder for denne aldersgruppe ellers. Der er intet, der er vedligeholdelsesfrit, så der SKAL afsættes penge til vedligeholdelse.
Han finder det fantastisk, at der bliver klappet af sådan et forslag, når der ikke engang er råd til at vedligeholde egne legepladser. For ikke at tale om den støj det vi medføre.
Birgitte Harring-Lund: Forslaget er rimeligt præcist.
Inge Christiansen,Tjørnelunden 11
Hvorfor så travlt. Efterspørger ro i haverne – frygter at unge skatere osv. vil give meget støj i haverne. Henviser til sportspladser omkring. Hvorfor opstarte noget nyt [der giver problemer] igen. I vores gård er der næsten ingen børn/unge – Hvorfor skal vi lide under, at børnene ikke kan gå i idrætscentret.
Elvin Hansen, Bøgelunden 64:
De fleste på Generalforsamlingen er ældre mennesker. Vi skal tænke på, at der flytter folk ind med børn, og der skal ske et eller andet.
Susanne Sørensen, Tjørnelunden 25
Mange penge er brugt på legepladser! Grundejerforening er ved at være rigtig dyr. Vi har diskuteret i 15 år, om der var råd til lidt asfalt på tennisbanerne, og hvad skulle vi bruge den lille skov til. Aldrig resulteret i noget godt at lave noget derovre – der er larm og der bliver kørt skidt derhen. Opfordrer til at tage hensyn til nærboende beboere – foreslår at lægge banen det sted, hvor det gamle lå.
Johnny Munch Pedersen:
Der er ingen støj hele natten, for i og med, at der ikke er lys på banen, kan der ikke spilles/leges der. Nogle kalder det støj – andre kalder det glade børn.
Leon Axelsen:
Enig i, at der mangler aktivitetsmuligheder for de noget større børn, men en kasserer må hugge bremsen i. Henviser til negativ egenkapital på – 2,5 mio. Ikke faresignal i sig selv. Men: Så længe pengene ikke findes, er vi ikke i stand til at betale for anlægget. Kan ikke forstå Johnnys indlæg om, at pengene kan afskrives over en længere periode. Først 1/7 2007 er egenkapitalen 0– tidligst fra 1/7 2007 kan vi tale om forslaget.
Hvis der skal arbejdes videre på forslaget, skal vi lave hensigtserklæring om, at kontingentet skal hæves med 80 kr. om md. fra 1.7 2006. Og vi kan stadig først begynde at bygge i 2007. Vi skal også betale moms – så der skal lægges 80-85.000 til tilbudsbeløbet. Ekstra vedligehold kan nok holdes inden for 60.000. Samlet udgift: 500.000 – det kan vi ikke iværksætte før sommer 2007, såfremt I vil betale 80 kr. mere mdl. fra sommeren 2006.
Susanne Sørensen, Tjørnelunden 25
Denne vinter har der været mange knallerter på bakkerne – Hvis der er bander, vil de få det rigtig sjovt med deres knallerter.
Arne Hansen, Bøgelunden 40:
To fløje: 80 kr: = halvdelen af varmeafgift. Leon var meget optimistisk om budgettet tidligere på aftenen – tegnede godt for forslaget. Men pludselig trækker der sorte skyer over Strandgårdsparken.
Tunni Aaby:
Efterspørger mulighed for at børnene får bane, så de kan få anden beskæftigelse end at drøne rundt. Lad os få ordnet det og give børnene et sted at være.
Carsten Pålsson, Tjørnelunden 14
Hvad med at så græs på området?
Pernille Møller:
Der har ikke været tid til at behandle forslaget i bestyrelsen, og der mangler en debat om emnet.
Har aldrig selv set nogen med en bold derovre, og hvis forslaget vedtages, kan vi heller ikke holde sommerfest derovre. Efterspørger mere tid til debat om, hvad folk vil bruge området til.
Johnny Munch Pedersen
Har boet her i 30 år – da han var dreng brugte de området meget til at spille bold. Der er ikke andre steder at lægge en bane.
Birgitte Harring-Lund: Afslutter debatten, medmindre der er nyt at tilføje.
Beløbsgrænsen i tilbudet – kan godt stemme om forslaget, men beløbet skal overholdes – ellers skal det på ny generalforsamling. I første omgang kan der stemmes om forslaget ud fra denne skitse.
Man tager ikke kun ét tilbud.
Johnny Munch Pedersen: Har indhentet tre tilbud og har sendt det billigste til Generalforsamlingen.
Bjarne Sørensen, Fyrrelunden 63
Hvad hvis forslaget godkendes og der ikke er penge til dette.
Birgitte Harring-Lund:
Der kan stemmes ja, selvom det ikke kan udføres inden juni 2006, bare det holder sig inden for beløbsrammen.
Bent Jacobsen:
Inden stillingtagen, så se bestyrelsens bemærkning om, at der ikke er dækning til varmerør…?tjek bilag…
Afstemning:
For: 31
Imod: 42
Forslaget er forkastet.
Jensen, Poppellunden 43:
Så går vi ud fra retablering af boldbane som den var.
Bestyrelsen:
Boldbane stod i citationstegn.
Birgitte Harring-Lund:
Man er velkommen til at stille forslag om arealet igen, men det kan ikke besluttes i aften, når der ikke er stillet forslag.
14.9. Bjarne Winther, Poppellunden 5, stiller forslag om tilbagebetaling af udgift på 1.200 kr. for bortkørsel af grus og sand:
Han fremlægger sit forslag samt svaret fra Bestyrelsen om, at denne form for tilbagebetaling vil danne præcedens.
Han anmoder om, at der bliver gjort lige regler mellem de forskellige gårde – hvis én gård får det gratis, vil vi også have det gratis.
Pernille Møller:
Interessant at vi ikke har fået tilføjelse om problemet før nu til Generalforsamlingen. Hun opfordrer til, at medlemmerne kommer med problemerne til bestyrelsen tidligere.
Hun afviser, at bestyrelsen direkte truede og fremhæver, at hvis Bjarne Winther m.fl. havde ladet gruset ligge til bortkørsel med det andet grus i foreningen, havde de kunnet nøjes med 440 kr. De 1500 kan de søge om i stedet – de er til anvendelse til de formål de ønsker efter regning.
Anne Carlson, Poppellunden 5
Hæfter sig ved målsætning om den positive målsætning om at være i øjenhøjde og at alle skal lyttes til. Pernille har fået genfortalt noget fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer – hun bliver nødt til at lytte til, at 8 mand har hørt det samme.
Birgitte Harring-Lund meddeler, at forslaget skal sættes til afstemning.
For: 30
Imod: 20
Birgitte Harring-Lund konkluderer, at forslaget er vedtaget.
15. Eventuelt:
Arne Hansen, Bøgelunden 40:
Tag til referat, at når der bliver stillet forslag, så skal forslagsstilleren møde op til Generalforsamlingen.
Maj-Britt Leifelt Olsen:
Ønsker at hvis bestyrelsen vurderer, at et modtaget forslag ikke er juridisk bindende eller klart, så skal de gøre opmærksom på det, når de modtager forslaget.
Til slut takker Tommy Olsen for god ro og orden.
Referent: Dirigent:
___________________________ _____________________________
Lisbeth Sohn Christensen Birgitte Harring-Lund
Fungerende formand:
____________________________
Tommy V Olsen