Formandens beretning 2001/2002

Til grundejerne i Strandgårdsparken

Formandens skriftlige beretning for 2001/2002.

For 13. år i træk foreligger formandens beretning skriftligt inden generalforsamlingen.

Af hensyn til fremtidige formænd, skal det nævnes, at det ikke er et krav, at beretningen foreligger skriftligt, men bestyrelsen ønsker fortsat at bevare et højt informationsniveau og give den enkelte grundejer optimal mulighed for at  tage stilling til de forskellige problemstillinger, som er en naturlig følge af, at 515 grundejere skal blive enige om fælles mål, behov og prioriteringer.

Ved sidste generalforsamling blev kasserer Jette Hansen (nu Jørgensen) Egelunden 9, Maiken Frederiksen, Tjørnelunden 35 og Jan Nielsen, Granlunden 123 genvalgt for en periode af 2 år, idet Jette Hansen og Maiken Frederiksen dog indgik i en rokade omkring kassererposten.

Bestyrelsen har således i 2001/02 bestået af følgende 7 medlem mer:

Gunnar Lund, formand

John Christensen, næstformand

Jette Hansen, kasserer

Stella Hansen, sekretær

Lars Jacobsen, bestyrelsesmedlem

Maiken Frederiksen, bestyrelsesmedlem

Jan Nielsen, bestyrelsesmedlem

Ved sidste generalforsamling blev følgende bestyrelsessupplean ter valgt:

1. suppleant:                       John Olsson, Bøgelunden 12.

2. suppleant:                       Jens Schmidt,  Bøgelunden 80.

3. suppleant:                       Rob Wiegmans, Elmelunden 1.

Der har i perioden ikke været behov for indkaldelse af suppleanter.

Følgende har i perioden været revisorer og revisorsuppleanter:

Revisorer:                          Knud Jensen, Egelunden 25

Ingelise Jensen, Fyrrelunden 95

Suppleanter:                       Arne Hansen, Bøgelunden 40

Leif Christensen, Tjørnelunden 30.

Følgende er på valg i år:

Gunnar Lund, formand                              modtager ikke genvalg

John Christensen, næstformand                modtager genvalg

Lars Jacobsen, bestyrelsesmedlem          modtager genvalg

Stella Hansen, bestyrelsesmedlem           modtager ikke genvalg

Stella Hansen har siden 1996 udvirket sit hverv som bestyrelsesmedlem i Strandgårdsparken, hvor hun i alle årene har været bestyrelsen en overordentlig kompetent sekretær. Hendes dybe indsigt især i økonomiske og personaleadministrative forhold har været af afgørende betydning for bestyrelsens arbejde. Ud over arbejdet som sekretær har Stella Hansen præsteret et omfattende arbejde i bestyrelsens ansøgningsudvalg og har her haft en stor berøringsflade til grundejerne. Fra disse har hun modtaget mange positive tilkendegivelser og på denne eksemplariske måde har Stella Hansens indsats til fulde stået mål med bestyrelsens mål om at yde optimal service for grundejerne.

Bestyrelsen vil savne Stella Hansens gode humør og overblik. Vi udtrykker hermed en varm tak for en stor og uselvisk indsats for fællesskabet. En tak som også går til Stellas familie, som på trods af afsavn har støttet op om Stellas engagement i bestyrelsesarbejdet.

Varme m.m.

Grundejerforeningen Strandgårdsparkens varmecentral modtager og køber al varme fra Ishøj Varmeværk. Grundejerforeningens budget og regnskabspris er derfor afhængig af energi-enhedsprisen fra Ishøj Varmeværk.

I 1999/2000 var energiprisen incl. moms kr. 143,13.  Denne pris har holdt sig i hele 1999 og i år 2000. Prisen fra 1. januar 2001 steg til kr. 150,00. Da Ishøj Varmeværk havde oparbejdet en gæld, grundet de milde vintre, og det deraf afledte mindre salg end det forventede, var det nødvendig at hæve enhedsprisen igen fra 1. oktober 2001 til kr. 162,50. Med baggrund i bestyrelsens prognose for et forventet varmeregnskab for 2001 / 2002, valgte bestyrelsen ikke at hæve a’contovarmeprisen over for grundejerne. Ishøj varmeværk hævede igen prisen fra 1. oktober 2002 til kr. 175,75. Denne stigning kunne bestyrelsen ikke holde inde for sine budgetter, så den var nød til at gennemføre en tilsvarende stigning over for grundejerne.

Sidste år anførte bestyrelsen, at prisen på varme fra VEKS i år 2000 ville stige med ca. 10%. Dette er med den anførte stigning en kendsgerning. Dette selv om VEKS har opsparet sine overskud til at imødegå en stigning. I år 2004 bortfalder kraftvarmefordelen i forbindelse med elproduktionen. Dette udløser en stigning i VEKS’s variable udgifter på ca. 10%. Dette vil efterfølgende slå igennem over for Ishøj Varmeværk, og vil påvirke dettes værk energipris med ca. 3-5%.

Det er besluttet ved brev af 7. oktober 2002, at Ishøj varmeværk fra 1. januar 2003 overgår til en afregningsform, hvor en del af varmeleverencen afregnes efter en årlig fast afgift, og den øvrige afregning sker efter en variabel afgift. For Strandgårdsparken er et årsforbrug fastlagt til 28.807 Gj som for 2003 afregnes til excl. moms kr. 36,75. Hertil kommer den variable afgift som for 2003 udgør excl. moms kr. 105,70. Dette er i modstrid med de hidtige principper, idet man nu ikke sparer hele værdien af en eventuel varmebesparelse, men afregningsmodellen følger Konkurrencerådets  retningslinier.

I figuren er vist prisudviklingen fra Ishøj varmeværk. Priserne er her excl. moms. og er pr. GJ.

På længere sigt vil brugerne i hovedstadsområdet kunne opleve et fald i energiprisen. Ishøj Varmeværk vil have betalt de lån det optog, da det blev opført, og de store anlægsudgifter til de store transmissionsnet under CTR og VEKS vil være betalt. Disse prisfald må dog tidligst påregnes fra år 2010

Ishøj Varmeværk har hidtil haft en købs/salgsaftale med VEKS. Men det påregnes, at Ishøj Varmeværk bliver en interessent hos VEKS. Dette skulle give en økonomisk fordel for Ishøj Varmeværk. Den endelige konsekvens og aftale kendes endnu ikke.

Varmeregnskabsåret 2000/2001 var mildere end et normalår. Varmeregnskabsåret 2001/2002 var ligeledes mildere end et normalår.

Det anførte er illustreret grafisk på efterfølgende figur med graddage for et dansk normalår, 2000/2001 og 2001/2002.

Til orientering skal det oplyses at man i et normalår har 3112 graddage incl. graddage i sommerperioden.

I 2000/2001 blev der købt 27609 GJ og der blev registreret 2926 graddage.. I 2001/2002 blev der købt 27527 GJ og der blev registreret 2910 graddage. I det sidste år, brugte man mindre energi, men der var også færre graddage.

På den efterfølgende figur er afbildet de registrerede graddage og de registrerede energiforbrug.

Når de to kurver fjerner sig fra hinanden således, at energiforbrugskurven dykker i forhold til graddagskurven, sparer man energi. Dette har kurverne gjort siden 1992.

De markerede tal for 2002/2003 er budgettal for indeværende varmeregnskabsår.

Den sidste figur viser antallet af registrerede målerstreger for de enkelte år. Til sammenligning er anført de tilsvarende registrerede graddage for de samme år. Man bemærker at de to kurver følges pænt, på nær i 1999/00, hvor der opstår flere målerdelinger. Når man har en mild vinter justerer varmecentralen ned for fremløbstemperaturen, for at reducere tomgangstabet. Derved bliver radiatorerne i boligerne varmere længere nede, og målerne holder en lidt højere temperatur med en øget fordampning. Året var som anført meget mildt, og er atypisk i forhold til de forrige år. Ellers udtrykker det varmemålernes troværdighed. Bemærk, at målerdelingstallet falder igen fra 2001/2002.

Grundejerforeningens fjernvarmerør er ikke i den bedste stand. Mange er ligeledes dårligt isoleret. Siden opførelsen har der været problemer med tilstanden af rørrene. I flere år, har man udskiftet rørstrækninger. Ved udskiftning, har man valgt den bedste kvalitet af rør, ligesom man har haft et højt krav til arbejdets udførelse. Der har ikke været problemer med de nye rør. De er blevet kontrolleret, idet rørene er forsynet med alarmtråd. Nye rør lægges ligeledes med en god isolering. I 2001 blev rørrene som grener ud fra varmecentralen udskiftet. Dette arbejde fortsatte hen over sommeren i 2001, er de udgifter som blev afholdt efter sommeren er medtaget i varmeregnskabet for 2001/2002.

Grundejerforeningens bestyrelse skal gøre grundejerne opmærksom på, at man i henhold til vedtægter og deklaration ikke må ændre på varmeinstallationerne uden at godkendelse er indhentet  hos bestyrelsen. Dette omfatter for eksempel:

• -Ny varmtvandsbeholder.
• -Gulvvarmeanlæg.
• -Nedtagning af radiatorer.
• -Udskiftning af radiatorer.
• -Opsætning af nye radiatorer.
• -Udskiftning af varmerør under gulv.
• -Opsætning af håndklædetørre.

For varmtvandsbeholdere og gulvvarmeanlæg findes der standardregler og godkendelseskriterier. For håndklædetørrere har man p.t. i samråd med målerfirmaet fastlagt et teoretisk stregantal, idet det ikke er muligt at påsætte en fordampningsmåler på en acceptabel måde. Når man har fået flere erfaringer vil stregtallet i samråd med målerfirmaet blive taget op til vurdering. For meget opkrævet vil efterfølgende blive tilbagebetalt. For radiatorer har det betydning i forbindelse med demontering, aflæsning og opsætning af nye radiatormålere. Hvis man er i tvivl kan man altid rette henvendelse til bestyrelsen eller varmemesteren.

Renovering af legepladser.

Bebyggelsens 29 legepladser, der er anlagt i forbindelse med lige så mange gårde, har traditionelt været vedligeholdt af grundejerne i de enkelte gårde. Denne ordning går tilbage til foreningens fødsel.

På baggrund af en generalforsamlingsbeslutning er den enkelte gård hvert år blev tilskrevet med et legepladstilskud, som p.t. andrager kr.  2.400,- .

Dette tilskud har kunnet akkumuleres, så det har været muligt at indkøbe/opføre endog store legepladsredskaber o. lign. hen ad årene.

Intensiteten hvormed legeredskaberne er blevet opstillet og renoveret i de enkelte gård har været meget svingende i takt med det til enhver tid værende antal børn og de tilstedeværende ressourcer i gårdene. Kvaliteten af den enkelte legeplads har således været meget uens gennem årene, ligesom der ses store forskelle ved sammenligning mellem de enkelte gårde.

Grundejerne har hermed været pålagt en slags tvangsarbejde, som bl.a. har haft nogle væsentlige fordele. Dels har fællesskabet kunnet spare penge og dels har det fælles arbejde styrket den lokale kreativitet og de sociale relationer i gårdene.

Desværre har bestyrelsen måtte se i øjnene, at kvaliteten – ud fra en gennemsnitsbetragtning – er faldet jævnt i de senere år. Dette kan ikke forklares med, at der ikke er de sædvanlige økonomiske ressourcer til stede, idet der p.t. henstår  ca. 205.000,- kr.  på legepladskontoen, som grundejerne ikke har hævet.

Det er nok snarere et udtryk for, at ressourcerne generelt set begrænses i takt med, at alle skal løbe stærkere i deres daglige arbejdet eller gårdene i stigende omfang udvikler sig til ”Sølvbryllups-kvarterer”.

Sideløbende med denne udvikling, er der sket en kraftig udvikling m.h.t. regler for legepladsers indretning.

BUBL udgav således bogen ”Den Sikre Legeplads”  i 1994, som angav nogle retningslinier for opførelse af legepladser. Denne bog har bestyrelsen tidligere henvist til og tilbudt udlånt til grundejerne.

Siden hen er der gennemført et mere detaljeret regelsæt f.eks. DS/EN 1176-1177, som fremover vil være gældende for legepladsers indretning.

Foreningens personale har i de sidste 2 år målrettet ført tilsyn med legepladserne og i et enkelt tilfælde har bestyrelsen måtte forlange et legeredskab nedrevet. Det har dog måttet konstateres, at en sådan gennemgang, der skal relateres til de nye (omfattende) regler på området, kræver inddragelse af fagfolk.

På denne baggrund er samtlige legepladser blevet sikkerhedsgennemgået af Jim Borg Rasmussen, fa. Liam, der ud fra de retningslinier, som er udfærdiget af Teknologisk Institut, BUBL, forbrugerinformation, Forbrugerrådet og Dansk Standard, har udfærdiget en rapport.

Rapporten, som er meget omfattende, angiver i sin generelle konklusion følgende:

Da samtlige legeredskaber er mellem 15 og 20 år gamle, fremstår de stort set som nedslidte. Efter samtale med Sundhedsstyrelsen samt Miljøstyrelsen, da kan jeg oplyse, at den største miljø og sundhedsskadelige risiko der er ved de eksisterende legeredskaber skyldtes følgende:

Alle lodrette stolper er uhøvlede, dvs. de fremstår med fare for splinter samt skarpe kanter, der kan give alvorlige læderinger.

Alle stolper samt store dele af de øvrige træværk er trykimprægneret med væsker som Kreosotolie – Arsen samt Krom, der kan give hudirritation samt kræft. Selv om træværket er meget gammelt, afgiver det fortsat sundhedsskadelige stoffer. På varme sommerdage begynder træværket at ”svede”, så børnene kan komme i kontakt med de sundhedsskadelige væsker samt splintrisikoen.

Trykimprægneret træ må ikke genanvendes. Det bedste man kan gøre er at aflevere det på en kontrolleret losseplads.

Derudover gennemgås samtlige legepladser i detaljer, idet der særligt er lagt vægt på beskrivelse af hovedklemfælder, faldværn, faldunderlag, håndklemfælder, trapper, råd i træ, uegnede materialer og sikkerhedsafstande i øvrigt.

Med rapporten medsendes et tilbud om nedtagning af gamle legeredskaber og opstilling af nye på ca. kr. 1.000.000,-.

På baggrund af det konstaterede, har bestyrelsen besluttet at foreslå følgende plan for gennemførelse af totalrenovering af bebyggelsens legepladser, idet planen ønskes behandlet på den ordinære generalforsamlingen 2002:

• Der gøres op med den hidtidige praksis omkring legepladstilskud og renovering/vedligeholdelse af legepladser.

• Endnu ikke hævede legepladsmidler inddrages til snarlig renovering af alle legepladser.

• Der nedsættes et eksternt legepladsudvalg, der i snævert samarbejde med bestyrelsen og foreningens personale er behjælpelig i de arbejdsprocesser, som er nødvendige for gennemførelse af en generel renovering af samtlige legepladser indenfor en tidsramme på ca. 4 år.

• Defekte og uhensigtsmæssige indretninger på legepladserne fjernes hurtigst muligt.

• Nye legepladser opbygges successivt i takt med behovet og efter de retningslinier, som bestemmes af bestyrelsen i samarbejde med legepladsudvalget.

• Eksternt personale ansættes til den daglige vedligeholdelse. Hvis muligt – på samme vis, som ”Det grå Guld” på genbrugspladsen.

• I nødvendigt omfang købes ekstern konsulenthjælp til den løbende sikkerhedsgennemgang af legepladserne.

• Kontingentet forhøjes med kr. 27,- pr. måned til finansiering af totalrenoveringen.

Gennemførelse af den skitserede plan vil tilgodese, at børnene ikke lider overlast på legepladserne, ligesom bestyrelsens ansvarsforpligtigelser hermed vil være opfyldt. Endvidere vil samtlige legepladser indenfor en overskuelig årrække fremstå flotte og indbydende for børnene og dem, som kikker på.

Fællesantenneanlæg, Internet, Telefoni.

Efter et oplæg fra Ishøj Kommune/Ishøj Fællesantenne og fællesindstilling fra IT-udvalget og bestyrelsen besluttede vi på ekstraordinær generalforsamling d. 29/5-2000 at moderniseret Strandgårdsparkens antenneanlæg, således at bl.a. udbuddet af TV-kanaler blev kraftigt forøget, ligesom det blev muligt at blive opkoblet på Internettet til favorable priser.

Forud for vedtagelsen var Bestyrelsen og IT-udvalget inddraget i kommunens planer om den ret omfattende modernisering af antenneanlægget for hele Ishøj og kommunens repræsentanter forelagde bl.a. planen i detaljer for grundejerne forud for generalforsamlingsbeslutningen.

Anlægget stod færdigmeldt d. 17/10-01 og har således virket i over ét år. Efter nogle få begyndervanskeligheder må det konstateres, at anlægget virker godt på TV-siden.

IT-udvalget har sammen med bestyrelsen tidligere konstateret, at tilfredsheden med Internettet og den høje hastighed, hvormed man surfe på Nettet og især downloade fra dette, var stor. Den faste opkobling på Nettet – uden skelen til et ”taxameter” – opleves stadig af flere, som en væsentlig stressreduktion i hverdagen og brugen af Internettet uden at spærre for telefonforbindelsen (med mindre man har en ISDN-forbindelse) har også været en klar fordel. For medlemmerne, der absolut ikke kun bruger Internettet til at sende mails, har der endvidere været en økonomisk gevinst.

I det forløbne år har der dog periodevis været problemer med kontakten til Nettet, hvilket skyldes problemer hos Internetudbyderen, Arrow-net (tidligere Arrowhead).

Denne udbyder er i stand til at udbyde markedets billigste priser i forhold til hastighed (Fra 4 til 64 gange hurtigere end ISDN til henholdsvis 99,- kr. pr. md. til 899,- ). Men, som det er fremgået af lokalpressen, så er ydelsen ikke altid stabil/konstant. Udbyderen har dog lovet større leveringssikkerhed ved indkøb af mere hard- og software og det er bestyrelsens forventning, at problemerne skyldes ”børnesygdomme”, der snart er overstået.

Pr 17/10-02 er 223 husstande i Strandgårdsparken opkoblet på Internettet via Arrowhead (fællesantennen). Dette svarer til ca. 43 % af grundejerne i foreningen. Dette er en stigning i år på 21 tilslutninger.

Dertil kommer et ukendt antal grundejere, som er Internet-opkoblet på anden vis.

Det samlede antal opkoblinger via antenneanlægget i kommune er p.t. 3440 hvilket er en stigning på ca. 1700 på godt et år.

Det store antal Internet-tilslutning er af væsentlig betydning for kommunikationen i bebyggelsen og den havde bl.a. afgørende betydning for processen i forbindelse med foreningens reaktion mod kommunens lokalplanforslag 1.38.

Som det var fremme inden moderniseringen af anlægget, så ville anlægget i fremtiden endvidere kunne udnyttes til andre former for datatransmission, som f.eks. tyverialarm, brandalarm, måleraflæsning og ip-telefoni.

I forbindelse med indgåelse af kontrakten udtrykte Arrowhead A/S (nu Arrownet) planer om at tilbyde telefoni via fællesantenneanlægget, hvilket formentlig kunne ske i løbet af sommeren 2001. Men planen viste sig at være for optimistisk.

De seneste oplysninger fra Ishøj Kommune lød på, at indførelse af telefoni via antennekablingen på ”Flat rate”- basis tidligst kunne komme på tale ultimo i år, men det var dog nok ikke realistisk før til næste år.

Teknologien er stadig ikke fuldt udviklet og erfaringer her i landet med brugen af denne teknologi er stadig begrænset, hvorfor udbyderen, Arrownet A/S tidligst kan lancere produktet ultimo i år. Mere om udbyderens planer kan læses på adressen: www.arrownet.dk.

Ishøj Kommune vil dog stadig forfølge ideen, der vil kunne bringe billig telefoni indenfor kommunens grænser på ”Flat rate”- basis.

Som bekendt opkræver Ishøj kommune udgifterne til moderniseringen via ejendomsskattebilletten. Som udgangspunkt finansieres gælden for den enkelte borger over 8 år, hvor man naturligvis betaler renter. Såfremt man vil være denne renteudgift foruden, kan restgælden, (se ejendomsskattebilletten) indbetales kontant til Ishøj Kommune.

I hele processen har bestyrelsen samarbejdet snævert med IT-udvalget, hvori der befinder sig betydelige ”EDB/IT” ressourcer. Denne hjælp har været uvurderlig for bestyrelsen og de skal have en varm tak for indsatsen og samarbejdet.

Bestyrelsen glæder sig stadig over, at anlægget er moderniseret. Ikke alene har den enkelte grundejer bedre muligheder for til- og fravalg af TV-kanaler, men den billige og hurtige internetforbindelse vil endvidere fortsat sikre, at mulighederne for at informationsniveauet i bebyggelsen kan højnes.

Kommunal overtagelse af Strandgårdsparkens antenneanlæg ?

Som det fremgår af det forrige afsnit, står foreningen med et nyrenoveret antenneanlæg, der endvidere kan transmittere Internetkommunikation og i fremtiden sandsynligvis telefoni m.v.

Det oprindelige anlæg, var fra begyndelsen af 1970’erne, og ejedes af grundejerforeningen. Ved etableringen af Ishøj Fællesantenne indgik foreningen i 1979 en overenskomst med Ishøj Fællesantenne om at sidstnævnte overtog drift og vedligeholdelse af hele anlægget. Siden er alle omkostninger opkrævet af Ishøj Fællesantenne via ejendomsskattebilletten.

Bestyrelsen har siden moderniseringen overvejet, om denne overenskomst skal afløses af en bortgivelse af foreningens ejendomsret til lokalanlægget, som overtages af Ishøj Kommune. Disse overvejelser gav vi udtryk for på sidste års generalforsamling, idet bestyrelsen ønskede grundejernes tilkendegivelser i spørgsmålet. På generalforsamlingen fremkom der ingen kommentarer til spørgsmålet.

På det seneste samarbejdsmøde med kommunen i foråret 2002 udtrykte Bestyrelsen ønske om en forlængelse af kommunens tidligere tilsagn om overtagelse af anlægget, da grundejerne skulle have mulighed for at tage stilling til spørgsmålet på generalforsamlingen ultimo november 2002.

Kommunen gav udtryk for, at man ville overtage anlægget som nyt frem til ultimo januar 2003, såfremt foreningen ønskede dette.

Man kan spørge sig selv om foreningen har interesse i at eje et anlæg, som i realiteten kun drives af andre (Ishøj Fællesantenne).

Anlægget har hidtil kun medført udgifter og ingen indtægter. Men ligger der måske et andet potentiale i anlægget i fremtiden ?

En kommunal overtagelse vil gøre især fremtidige moderniseringer mv. mere praktisk gennemførlig, da behovet for f.eks. generalforsamlinger i sagens anledning overflødiggøres. Hertil kan man dog sige, at foreningen hermed mister indflydelse, da relationerne bliver mellem den enkelte grundejer og Ishøj Kommune. Det er så en vurdering om, hvad man står sig bedst med.

Den seneste erfaring med (u)demokratiske processer i forbindelse med vedtagelse af lokalplan 1.38 kunne måske tale for, at bibeholde enhver indflydelsesmulighed selvom processen er forbundet med et større arbejde.

Som angivet, ønsker bestyrelsen fortsat en debat/beslutning om emnet. Vi er ikke selv afklaret i spørgsmålet og imødeser gerne grundejernes og IT-udvalgets tilkendegivelser og stillingtagen.

En overtagelse af lokale antenneanlæg er allerede sket for 2 grundejerforeninger i kommunen, Vildbaneparken og Traneparken, jf. Byrådets beslutning i september 2001.

Nedenstående er en afskrift af betingelserne for overtagelsen af anlæg i nævnte grundejerforeninger og i fald man her i foreningen beslutter sig for en kommunal overtagelse, vil lignende betingelser være gældende:

Ejendomsretten til lokalanlægget overgår vederlagsfrit til Ishøj Kommune, der herefter overtager alle rettigheder og forpligtelser vedrørende anlægget.

Det er herved forudsat,

At anlægget ejes af grundejerforeningen og er ubehæftet, at udgifter til den seneste ombygning og renovering afvikles over ca. 8 år med følgende beløb: XXXX

Der betales årligt kr. XXX over ejendomsskattebilletten.

Lånets løbetid kan tilpasses for at dække eventuelle ændringer i renteniveauet på finansieringen.

At udgifterne efter ønske kan afvikles ved kontant indbetaling.

Bestemmelser i tilmeldingsblanketter til Ishøj Fællesantenne er herefter gældende for de enkelte tilsluttede ejendomme, og den hidtidige ejer af det lokale antenneanlæg hæfter ikke for de enkelte abonnenters pligtmæssige betaling i henhold til de til enhver tid gældende vedtægter.

Det forudsættes, at beslutningen om at søge det lokale antenneanlæg overtaget af kommunen er truffet på en lovligt afholdt generalforsamling.

Hjemmesiden/opkobling på Internettet.

Foreningens hjemmeside www.strandgaardsparken.dk har været aktiv i hele den forløbne sæson og det har endvidere været muligt at kontakt bestyrelsen/kontoret på mail adressen:strandgaardsparken_kontor@ishoejby.dk.

Siden opkoblingen er der sammen med IT-udvalget og Medieudvalget arbejdet på en løbende revision af hjemmesiden, så den både i layout og i opbygning fremstår overskuelig og seværdig, samt med en klar adskillelse mellem f.eks. Medieudvalgets (Lundepost m.v.) område og bestyrelsens område. Dette arbejde fortsætter.

Hjemmesiden vil fortsat være opbygget, så der bliver mulighed for at trække en masse standardinformation omkring foreningen, ligesom der vil kunne hentes ny og aktuel information fra bestyrelsen og fra Medieudvalget (Lundeposten), samt øvrige aktuelle udvalg (Fastelavnsudvalg, Sommerfestudvalg, IT-udvalg).

Endvidere vil der kunne ske kontakt alle grundejerne imellem f.eks. i forskellige debatfora og lign.

Det har været spændende at gøre sig erfaringer med den nye færdige hjemmeside og indarbejdelse af dette medie i foreningens dagligdag.

Hjemmesiden og især dens indhold er langt fra udbygget, men tingene er sat på skinner og det er bestyrelsens håb, at vi på sigt hurtigere vil kunne dække grundejernes behov for informationsbehovet. Hjemmesiden vil således i højere grad være et dagligt serviceknudepunkt, som kan give liv og drift, samt anspore de demokratiske processer i foreningen.

Annoncerne på hjemmesiden administreres af Medieudvalget, og indtægterne indgår under dette udvalgs regnskab. IT-udvalget har ikke selvstændigt regnskab. Udgifter i forbindelse med møder o.lign. indgår under foreningens driftskonti.

Renovering af stier, fortove og pladser .

Oprindeligt var det planlagt at udføre en ny asfaltbelægning i Grundejerforeningen på fortove, stier og pladser.

Dette arbejde blev udbudt af et rådgivende ingeniørfirma, og billigste entreprenør blev fundet.

Arbejdet blev opstartet i 2000 af Wicotec A/S. Under arbejdet måtte det konstateres, at den eksisterende asfalt var for tynd og bindemidlet i materialet var nedbrudt, således at det planlagte projekt ikke kunne gennemføres.

Ved en ekstraordinær generalforsamling i september 2000 valgte et markant flertal at lægge SF-sten.

Arbejdet blev gennemført i Bøgelunden og opstartet i den første gård i Egelunden. Der var en enorm kritik af kvaliteten af arbejdet fra bestyrelsen, funktionærerne og grundejerne. Bestyrelsenholdt penge tilbage, hvilket resulterede i at entreprenøren stoppede arbejdet. Der er redegjort for hele dette sagsforløb i den generelle orienteringsskrivelse af 20. juni 2001.

Den oprindelige rådgiver blev fyret af Grundejerforeningen, som samtidig tog et berettiget tilbagehold i honoraret.

Wicotec A/S har i dag anlagt voldgiftssag mod Grundejerforeningen med krav om at få de af grundejerforeningen tilbageholdte beløb for fejl og mangler udbetalt. Han rejser samtidig et krav om at få udbetalt den forventede fortjeneste for det samlede arbejde. Dette sidste krav har han opgjort til 20 %  af et samlet SF-stensarbejde, svarende til en værdi af ca. 600.000,- kr. Grundejerforeningen har tilsvarende entreret med advokat Asgar Larsen, til at forsvare grundejerforeningens interesser.

Grundejerforeningen har lagt ud med et krav af samme størrelsesorden som entreprenøren. Dette er begrundet i, at de lagte SF-sten, ikke vil kunne komme til at ligge rigtigt uden at hele stenarbejdet inkl. bærelaget skulle omlægges.

Grundejerforeningen har endvidere påpeget følgende:

• Entreprenøren forlod byggepladsen, uden at følge de regler som fremgår af den indgåede aftale, hvori også indgår AB92. Han er derved ifølge grundejerforeningens opfattelse ikke berettiget til at fremføre noget krav,
• Grundejerforeningen har kun underskrevet en kontrakt om asfaltarbejder. Og kun afgivet en accept for SF-sten for etape 1. Entreprenørens opgørelse af en tabt fortjeneste er derfor forkert.
• I forhandlingsrunderne efter arbejdsstoppet har Wicotec A/S prissat sine mangler. Beløbet svarer nogenlunde til det tilbagehold, som Grundejerforeningen har gjort.
• Der foreligger en garanti fra entreprenørens opstart af arbejdet. Denne garanti er ikke afmeldt idet Grundejerforeningen løbende har orienteret garantiselskabet om sagens udvikling i henhold til garantiselskabets regler for at stille en garanti.

Begge parter har udarbejdet skønstemaer.

Den anden oktober 2002 kl. 10.00 blev der afholdt besigtigelsesforretning i Grundejerforeningen under ledelse af de to udpegede skønsmænd. Alle parter var repræsenteret ved advokater, ingeniører og repræsentanter fra de to parter. Fra Grundejerforeningen deltog Gunnar Lund, John Christensen og inspektøren Morten Knudsen.

Grundejerne må påregne at en voldgiftssag som denne kan forløbe over 2 til 3 år. I den tid, som sagen pågår, må vi ikke fjerne eller ændre på bevisbyrden. Dette omfatter alle de fejl og mangler som er registreret i forbindelse med det første arbejde som blev gennemført.

Bestyrelsen valgte ny rådgiver (Rambøll), og der blev indhentet nye tilbud idet udbudsmaterialet blev tilpasset til en acceptabel kvalitet.

• Der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling d. 9/8-2001, og et nyt revideret budget med en forøgelse på 22% blev vedtaget af generalforsamlingen.

Fremover vil arbejdet som er udført af entreprenøren Wicotec A/S blive benævnt etape 0. De resterende arbejder Vest for Lundestien vil blive benævnt etape 1 og arbejderne Øst for Lundestien vil blive benævnt etape 2.

Forud for etape 1 hvor man opstartede med den nye entreprenør, havde bestyrelsen begrænsede erfaringer med de problemer som kunne opstå, når arbejdet blev udført rigtigt.

I etape 0 var arbejdets udførelse blot dårligt med manglende tværfald, manglende længdefald, lunker, for store fugebredder og manglende tilskæringer. Bestyrelsen modtog f. eks. ingen tilbagemeldinger om fejl på brønde, for der blev over hovedet ikke justeret brønddæksler, hvilket jo kunne undgås, når man ikke overholdt reglerne om fald væk fra bygning m.m.

Bestyrelsen kunne derfor heller ikke udmelde den slags problemer som efterfølgende har vist sig til grundejerne.

Grundejerne kunne tilkøbe tillægsarbejder med SF-sten på eget matrikel på samme entreprisebetingelser, som grundejerforeningen forudsat denne administrerede opkrævning m.v.. Mange grundejere gjorde dette. Andre grundejere hjemtog tilbud fra anden entreprenør, eller lavede det selv. Tilbudsprisen fra grundejerforeningens entreprenør var med færdigt arbejde incl. eventuel justering af brønddæksler på grundejernes matrikelnumre.

Den gamle asfalt lå mange steder som en bue. Mange grundejere havde lagt sten op mod den gamle asfalt på eget matrikel. I sagens natur tænkte ingen dengang på konsekvensen af en korrekt lagt SF-stens belægning med såvel tværfald som længdefald.

Konsekvensen blev, at mange grundejere, som ikke havde fået tilkøbt tillægsarbejder ved grundejerforeningen oplevede, at man pludselig fik et niveauspring fra den nye belægning til belægningen på eget matrikel. Grundejere som selv fik lagt ny belægning på eget matrikel, eller som fik anden entreprenør til at udføre dette, måtte pludselig selv nivellere brønddæksler op til niveau, eller betale ekstra for dette til deres valgte entreprenør.

Eventuel nivellering af dæksler på grundejerforeningens matrikel blev betalt af grundejerforeningen. Nivellering af brønddæksler på grundejernes egne matrikler, var disse grundejeres problem. For de som havde tilkøbt tillægsarbejder på eget matrikel, var nivellering dog incl. i den af entreprenøren afgivne enhedspris over for grundejerne. Man bemærker, at det var en enhedspris, hvad enten der var brønddæksler hos den enkelte grundejer eller ej. Denne betragtning var ogsåi overensstemmelse med hvordan brøndene bruges, idet en brønd normalt dækker to huse. Derfor er der også normalt kun brønde for ca. hvert andet hus.

Man forregistrerede brønde og disses tilstand. Hvis der skulle nivelleres brønde, blev disse kontrolleret. I den forbindelse blev det konstateret, at der var fejl på en række brønde. Dette ønskede bestyrelsen naturligvis at få rettet, når man alligevel arbejdede på de pågældende brønde.

Selve brøndene og deres funktion har altid været behandlet som grundejerforeningens problem. Se nærmere herom under afsnittet: Kloakker/afløb: Ejerforhold og vedligeholdelse af stikledninger mv.

Bestyrelsen indhentede derfor en enhedspris for reparation af brønde alt incl. Brønde, som ikke skulle have nivelleret brønddæksler under entreprisens udførelse, er ikke blevet kontrolleret af det rådgivende ingeniørfirma, så der er og kan fortsat være brønde som er med fejl.

Med mange problemer blev etape 1 gennemført i 2001 og etape 2 i 2002.

Der var grundejere, som ikke kunne rydde bedene m.m. grundet helbredet, men der var også et fåtal,  som nægtede at rydde. Grundejere til- og frameldte tillægsarbejder på eget matrikel, for derefter at tilmelde sig igen, hvilket belastede  administration betydeligt..

Alle arbejder som er udført under grundejerforeningens aftaler og kontrakt, er som nævnt omfattet af denne. Dette betyder f. eks 5 års garanti med supplerende mangelgennemgang efter eet år og endelig mangelgennemgang efter 5 år. Der er endvidere stillet garanti for det samlede arbejde.

Der blev fjernet en masse jord fra grundejernes bede i forbindelse med arbejdets gennemførelse. Dette blev i første omgang oplagret på fodboldbanen, hvorfra det skulle fjernes op til sommerfesten.

Kommunen havde i første omgang godkendt at ville hente jorden. Den skulle dog først forureningskontrolleres i henhold til gældende regler, hvis man flyttede mere end 1 m3.  Det meste af jorden var klasse 1. En del var klasse 2, men en mindre del var klasse 4 ( stærkt forurenet). Så ville kommunen ikke have jorden, og grundejerforeningen måtte selv foranledige jorden fjernet og betale for dette.

Byggesagen er i skrivende stund afsluttet. Da arbejdet har strakt sig ud over regnskabsåret 2001 / 2002, vil et endeligt regnskab først kunne foreligge til næste års generalforsamling.

Gennemførelse af SF-stenprojektet har været en kraftanstrengelse for både grundejerne, personalet og bestyrelsen. En sådan radikal ændring af ”geografien” er ikke sket uden ærgrelser, diskussioner, sværdslag og sved. Men nu, hvor vi kan se enden på det, er det bestyrelsens opfattelse, at det har været sliddet værd.

Når nu støvet har lagt sig og vi indenfor en overskuelig fremtid alle har fået rettet vores belægninger ind i forhold til fortove og stier, så vil vi alle kunne glæde os over, at bebyggelsen har fået et betydelig æstetisk løft, som kan bevares i ca. 30 år, før vi skal trække i arbejdstøjet igen.

Bestyrelsen takker grundejerne for moralsk og aktiv støtte til projektet. En støtte, som har været afgørende for gennemførelsen.

Endelig skal bestyrelsen påpege vigtigheden af efterfugningen mellem SF-stenene jvnf. særskilt udsendt skrivelse af d. 18/10-2002.

Lokalplan 1.38

Ishøj Kommune udsendte lokalplan 1.38 og tillæg 4 til kommuneplan 1998-2009 til høring i perioden 21. maj til 28. juli 2002.

Lokalplanen var ifølge Ishøj Kommune udarbejdet for at skabe et langsigtet grundlag for gennemførelse af en række omfattende renoveringer, helheds- og byomdannelsesplaner for boligbebyggelsen Vejleåparken. Lokalplanen foreslog således bl.a., hvorledes nybyggeri i for af tagboliger, boliger i terræn og fælleshuse for beboerne kunne indpasses i området.

Planen var udarbejdet på foranledning af boligselskabet AAB og Ishøj Boligselsskab.

Planen er på 31 sider og kort fortalt går den bl.a. ud på, at ungdomsboligerne i Vejleåparken skal gøres ca. dobbelt så store, hvilket betyder sammenlægning af de eksisterende ungdomsboliger, samt nyopførelse af samme, så det samlede antal ungdomsboliger bibeholdes.

Dette betød, at de grønne randarealer omkring Vejleåparken i en vis udstrækning blev inddraget til opførelse af ungdomsboliger.

Der skulle således opføres ungdomsboliger 12 m fra foreningens matrikel overfor Tjørnelunden, Granlunden og Fyrrelunden.

Bestyrelsen erfarede først sent i høringsperioden, at lokalplanforslaget var kommet til høring, da der ikke tilgik os nogen form for underretning fra Ishøj Kommune. Dette havde der ellers været rig mulighed for, idet bestyrelsen d. 6/6-2002 – 2 uger inde i høringsperioden – afholdt samarbejdsmøde med Ishøj Kommune, Teknisk Forvaltning.

Det var meget en ubehagelig overraskelse for bestyrelsen, at konstatere et sådant angreb på Strandgårdsparken og 30 års godt samarbejde med Ishøj Kommunen, der tydeligvis kun gik AAB’s og Ishøj Boligselskabs ærinde.

Som grundejerne, fandt bestyrelsen det uanstændig, at en sådan radikal plan kom til høring i sommerferieperioden og at der forinden ikke var tilgået nogen form for underretning. Især taget i betragtning, at der er lovgivet om dette.

Den eksisterende kommunalplan havde aldrig indeholdt bestemmelser om inddragelse af de grønne arealer omkring Vejleåparken til bebyggelse, hvilket også var stik imod kommunens mangeårige strategi om at gøre Ishøj til ”Den grønne port til København”. Men meget behændigt blev tillæg 4 til Kommuneplanen sendt til høring samtidig. Et tillæg, der kunne legalisere nævnte inddragelse af de grønne arealer.

På denne baggrund klagede bestyrelsen til Borgmester Ole Bjørstorp d. 7/7-02 og anmodede om en fristforlængelse for høringsperioden og angav med henvisning til § 26 i Lov om planlægning, at lokalplanforslaget havde væsentlig betydning for foreningens grundejere.

Samtidigt fremsendte bestyrelsen indsigelse til HUR (Hovedstadens Udviklingsråd), idet vi fandt, at Regionsplanens bestemmelser om stationsnære boliger var overtrådt. Borgmesteren blev ved kopi orienteret.

I brev af d. 18/7-2002 fra Ishøj Kommune v/viceborgmester Laila Ditlev (Borgmesteren var på ferie) meddeltes det, at anmodningen ikke kunne imødekommes med henvisning til, at forslaget har været annonceret i dagspressen d. 22/5-02 og fremlagt på biblioteket, rådhus m.v.

Samtidig meddeltes det, at Byrådet har vurderet, at placering af 2-etagers boliger (ungdomsboliger) i en afstand af 32-45 meter fra de nærmeste boliger i Strandgårdsparken ikke i væsentlig grad har betydning for disse, hvorfor en høring/underretning ikke er påkrævet.

Bestyrelsen fandt det højst overraskende, at Byrådet kunne vurdere, at nedlæggelse af et grønt bælte til fordel for ungdomsboliger klods op ad en nabobebyggelse ingen betydning har for grundejerne i denne. Ikke mindst set i lyset af, at de angivne afstande – jf. kortmateriale udleveret af Ishøj Kommune – var forkerte, da den korrekte meterangivelse er 12 m fra foreningens matrikel og 24 m fra nærmeste grundejers ejendom

Bestyrelsen besluttede, at gøre indsigelse til planerne. Grundejerne blev orienteret i skrivelser af d. 7/7-02 og d. 22/7-02.

På trods af ferieperioden, lykkedes det at indsamle 236 skriftlige indsigelser til lokalplanen (184 blev fremsendt sammen med bestyrelsens skrivelse, mens resten blev fremsendt særskilt indenfor høringsfristen).

Bestyrelsens indsigelsesskrivelse (10 sider) har siden fremsendelsen kunnet læses på foreningens hjemmeside www.strandgaardsparken.dk. Grundejere, som ikke er i stand til at udskrive fra hjemmesiden, kan få udleveret kopi på foreningens kontor.

Bestyrelsens indsigelse tilgik Ishøj Kommune d. 25/7-02 og d. 27/7-02 modtog bestyrelsen brev fra Borgmesteren, hvori han inviterer til møde den følgende torsdag.

På mødet deltog foruden Borgmesteren og bestyrelsen, formanden for teknisk Udvalg, Bent Skov, samt embedsmænd fra flere forvaltninger.

Efter gennemgang af planen og bestyrelsens argumenter mod denne gav Borgmesteren udtryk for, at man ville arbejde for en alternativ plan, som indebar at de planlagte ungdomsboliger overfor Tjørnelunden, Granlunden og Fyrrelunden blev opført overfor Gadekæret (Vridsløselille Andelsboligforening) i stedet.

Borgmesteren ville dog ikke arbejde for at de udlagte byggefelter overfor Strandgårdsparken fjernes, idet han ikke ville binde kommende Byråd.

Endvidere ønskede Borgmesteren ikke at videresende foreningens indsigelseskrivelse til samtlige byrådsmedlemmer, hvorfor denne blev fremsendt særskilt til disse vedlagt bestyrelsens skrivelse af d. 8/7-02.

Efter forhandling med beboernævnet i Gadekæret og AAB besluttede man sig således for at opføre ungdomsboligerne overfor Gadekæret. Men da der ikke var plads nok her, blev der endvidere udlagt byggefelter langs Stenbjerggårds Alle.

Som en konsekvens af dette indstillede Teknik- og Miljøudvalget den 15/8-02 følgende:

• at lokalplanområdet udvides til midten af Stenbjerggårds Alle

• at lokalplanen suppleres med udlæg af byggefelter til 2 etagers boliger langs hele Ishøj Boulevard og langs Stenbjerggårds Alle

• at der udlægges et byggefelt til servicefunktioner bag den tidligere varmecentral

• at der suppleres med et byggefelt til kvartershus i Ishøj Boligselskabs del af bebyggelsen.

Set fra Strandgårdsparkens side var dette en positiv udvikling, men med henvisning til ovennævnte indstilling, måtte bestyrelsen konstatere, at problemerne for beboerne i Strandgårdsparken, jf. bestyrelses indsigelsesskrivelse af d. 25/7-2002, ville opstå på et senere tidspunkt, idet byggefelterne overfor vores bebyggelse beklageligvis ikke blev fjernet.

I brev af d. 23/8-02 til Ishøj Kommune fastholdt bestyrelsen således sin indsigelse overfor lokalplanen af d. 25/7-2002 og protesterede over, at byggefelterne overfor Strandgårdsparken bibeholdes.

På Byrådsmødet d. 3/9-02 tiltrådte Byrådet lokalplanen jf. Teknik- og Miljøudvalget indstilling:

• at lokalplanområdet udvides til midten af Stenbjerggårds Alle
• at lokalplanen suppleres med udlæg af byggefelter til 2 etagers boliger langs hele Ishøj Boulevard og langs Stenbjerggårds Alle
• at der udlægges et byggefelt til servicefunktioner bag den tidligere varmecentral
• at der suppleres med et byggefelt til kvartershus i Ishøj Boligselskabs del af bebyggelsen
• at ændringerne sendes til høring i 14 dage hos de berørte i Vejlegården, Ågården og Østergården samt i AAB og Ishøj Boligselskab samt i andelsboligforeningen Centerparken, ejerforeningen Ishøj Bycenter og Strandgårdsparken. Endvidere, at lokalplanen konsekvensrettes i overensstemmelse med ændringerne.
• at det undersøges hvor langt byggefelter langs Stenbjerggårds Alle og Ishøj Boulevard kan trækkes væk fra vejene.

Niels Borre, der som den eneste besvarede bestyrelsens henvendelse i forbindelse med vores indsigelse, havde følgende særindstilling på byrådsmødet:

• at forslaget sendes til åben høring
• at det i grundejer- og boligselskaber undersøges om der i overensstemmelse med respektive ejere og lejere kan udpeges byggefelter til fremtidigt boligbyggeri.

På byrådsmødet blev der fremlagt en revideret situationsplan af 3. september 2002 påført forskudte byggefelter, hvorefter byggefelterne udvides til at omfatte både byggefelterne i det oprindelige forslag som de forskudte felter. Udvidelsen giver mulighed for hvis det er økonomisk og teknisk muligt, at trække ny bebyggelse ca. 10 m længere væk fra de omgivende veje. Bebyggelsesprocenten udvides ikke.

Forinden vedtagelsen havde Olaf Mainz, Tjørnelunden 2, der i øvrigt var interviewet til lokalavisen Sydkysten, hvilket havde resulteret i en flerside artikel om Strandgårdsparkens situation i relation til lokalplanforslaget, mulighed for at stille spørgsmål til Byrådet.

Herunder havde Olaf Mainz et længere sobert indlæg om situationen og anmodede Borgmesteren om, at byggefelterne overfor Strandgårdsparken udtages af forslaget.

Til dette svarede Borgmesteren, at byggefelterne blev bevaret, som fremtidige byggemuligheder, men der ville ikke blive bygget ungdomsboliger på arealerne.

Som nævnt blev der foretaget en ny høringsrunde i forbindelse med udlægning af flere byggefelter mv. På trods af byrådets beslutning om det modsatte, er Strandgårdsparken ikke blevet hørt i den forbindelse.

Bestyrelsen er af beboere i Ågården, hvor ungdomsboligerne nu skal opføres, blevet orienteret om, at man her har gjort indsigelse mod ungdomsboligernes placering, idet man særligt angiver følgende forringelser: Stærkt reducerede lys- og solforhold, øgede støjgener, trafikale problemer (parkering) m.m. og mulighed for øget kriminalitet.

I øvrigt undrer man sig over at grønne og rekreative områder sløjfes, set i relation til ”Den Grønne Port til København”.

Samtidig angiver man, at problemerne for Ågården ligner de samme, som Strandgårdsparken har beskrevet, hvorfor man henviser til (og vedlægger) Strandgårdsparkens indsigelsesskrivelse.

Sammen med indsigelsen blev 335 skriftlige indsigelser fra beboere i Vejleåparken fremsendt.

Som nævnt i foreningens indsigelsesskrivelse indgav bestyrelsen en indsigelse d. 23/8-02 – ikke til Indenrigsministeriet, men rettelig til Naturklagenævnet – mod manglende nabohøring i forbindelse med Ishøj Kommunes vedtagelse af lokalplanforslag 1.38, og kommuneplantillæg nr. 4 .

Kort forinden havde vi erfaret, at cand. Jur. Anette Vorm, Tjørnelunden 24, allerede havde gjort indsigelse om samme, hvorfor vi tilsluttede os denne med nogle få yderligere bemærkninger.

Naturklagenævnets afgørelse forelå en måned senere, og gav ikke foreningen medhold, da Naturklagenævnet ikke ville tilsidesætte det af Byrådets udøvede skøn set i relation til, at indsigelserne fra Strandgårdsparken var indgået i behandling af sagen, der først endelig afgøres i oktober 2002.

På samme vis fik bestyrelsen ikke ret i sin indsigelse til HUR vedr. placering af ungdomsboligerne udenfor det i Regionsplanen definerede område; ”stationsnært”.

HUR gav ganske vist bestyrelsen ret i at en del af bebyggelsen lå udenfor det definerede område på 1000 m fra stationen, men ”da kommunen har lavet en samlet planlægning for de stationsnære områder, og afgrænset det stationsnære område konkret i kommuneplanen, strider byggeriet ikke mod Regionsplanens retningslinier. Hele bebyggelsen ligger derfor indenfor det stationsnære område”.

Byrådet vedtog d. 1/10- 02 lokalplanen med de på byrådsmøde den 3. september 2002 foreslåede rettelser.

Strandgårdsparken kan således i et ukendt tidsrum fremover bevare udsigten til et grønt område mellem Vejleåparken og bebyggelsen. Det er bestyrelsens håb, at fremtidige Byråd ikke benytter sig af muligheden for at udnytte de udlagte byggefelter og at ”Fortætnings-modellen” går af mode, som enhver anden døgnflue. I modsat fald må Byrådet indstille sig på de politiske konsekvenser.

Det har været berigende at opleve grundejernes engagement og hurtige reaktion i denne sag, hvor værdier i Strandgårdsparken var under angreb. Bestyrelsen sender alle grundejerne en varm tak for opbakningen.

Genbrugspladsen.

Foreningen ejer sin egen genbrugsplads (tidligere benævnt containerplads) som blev etableret i 1990 for ca. kr. 160.000.,- efter forudgående generalforsamlingsbeslutning. Tidligere var containerne opstillet i gårde spredt ud over Strandgårdspladsen, hvilket var til stor gene for grundejerne i gårdene.

Efter flere års problemer på den ubemandede plads, blev det i samråd med Ishøj Kommune besluttet på generalforsamlingen november 1998, at bemande pladsen i marts 1999 som en forsøgsordning frem til 31/12-99.

Ishøj Kommune stod for bemandingen i forsøgsperioden og betalte således lønomkostningerne i forsøgsperioden.

Genbrugspladsen blev således drevet som en satellit til kommunens genbrugsplads ved Ishøj Varmeværk.

Dette var en ordning, som bestyrelsen havde kæmpet hårdt for at få gennemført, idet Ishøj Kommune på det tidspunkt slog til lyd for, at nedlægge Strandgårdsparkens genbrugsplads og henvise beboerne til genbrugspladsen ved Ishøj Varmeværk, da en sådan løsning sandsynligvis ville være billigere for kommunen.

På baggrund af positive erfaringer i forsøgsperioden overtog foreningen driften jf. Teknik- og Miljøudvalgets driftsinstruks af d. 23/9-99.

Kommunen forslog samtidig en udvidelse af pladsen således, at alle containere kunne placeres inden for hegnet. Omkostninger hertil skulle afholdes af Strandgårdsparkens Grundejerforening.

Generalforsamlingen vedtog i 1999 bestyrelsens forslag om udvidelse af pladsen. Pladsen blev udvidet i foråret 2000. Dette kostede ca. 200.000,-.

På baggrund af erfaringerne med besøgstallet, har åbningstiden på genbrugspladsen i denne sæson været:

onsdag         16 – 18

søndag         10 – 14

Hvis fremtidige erfaringer taler for andre åbningstider kan disse uden problemer ændres.

Pladsen har i hele perioden frem til april/marts i år været bemandet med foreningens personale, der er blev honoreret ved afspadsering og ekstrabetaling.

Ved varmemester Thomas Mathiassens fratrædelse i år, blev personalet reduceret i en sådan grad, at det blev nødvendigt at ansætte særligt personale til bemanding af genbrugspladsen.

Bestyrelsen annoncerede ved omdeling og på hjemmesiden efter ”Det grå Guld”  blandt bebyggelsens grundejere, hvilket resulterede i at Erling, Leif og Lars bemandede genbrugspladsen i april/marts i år.

Erfaringerne med den ændrede bemandingsform har været ovenud positive. Erling, Leif og Lars har til fulde indfriet bestyrelsens forventninger til serviceniveauet og driftskvaliteten på pladsen. Dette er blevet bekræftet af mange grundejere og bestyrelsen glæder sig over at genbrugspladsen på alle måder fungerer optimalt.

Lønomkostninger og vedligeholdelse af pladsen tages af kommunens driftstilskud, som i år har været kr. 84.375,00,-. Omkostninger vedrørende genbrugspladsen er anført særskilt i driftsregnskabet.

Rentabiliteten af pladsen er klart positiv. Den bedre sortering og styring af affaldsmængderne sikrer, at driftstilskuddet til fulde dækker omkostningerne og er p.t. endog i stand til at dække en fornuftig afskrivning af pladsen. Ordningen hviler i sig selv og yderligere finansiering via kontingentet er således ikke aktuelt.

Vedligeholdelse af fællesarealerne.

Siden 1996 har bestyrelsen arbejdet målrettet mod en generel højnelse af fællesarealernes stand, hvilket især kom til udtryk omkring bedene ved stamvejene, hvor der blev gennemført en række forskellige udplantningsforsøg.

I 1997 kom bestyrelsen igennem med en aftale med Ishøj Kommune om beplantningen ved stamvejene.

På baggrund af planer udarbejdet af kommunens hortonomer med hjælp fra en landskabsarkitekt skulle alle stamveje i bebyggelsen tilplantes med nye og bedre egnede planter.

Aftalen indebar, at der for de forskellige projekter for stamvejene vil være en fælles linie. Hver stamvej vil dog få sit særlige præg i form af f.eks. forskellige farver.

Kommunen forestår jordforbedringen, fjernelse af gamle planter, samt nyplantningen ved stamvejene, og foreningen betaler 50 % af planterne.

Kommunen overtager  vedligeholdelsen af beplantningen på stamvejene i takt med, at disse nytilplantes.

I 1998 blev projektet for Fyrrelunden gennemført og i 1999 blev projektet for Granlunden gennemført.

Det var Ishøj Kommunes hensigt at gennemføre projektet for Tjørnelunden, Poppellunden og Elmelunden (De korte stamveje) i foråret 2000, men planerne for disse gårde forelå først i efteråret 2000 og arbejdet blev udskudt til foråret 2001.

På grund af kommunens stramme økonomi holdt denne plan desværre heller ikke, men bestyrelsen fik ultimo september 2001 håndslag på, at Tjørnelunden vil blive renoveret i efteråret 2001, mens Poppellunden og Elmelunden vil blive renoveret i foråret 2002. Samtidig blev der fastlagt et møde i foråret 2002, hvor kommunen og bestyrelsen skulle behandle renoveringen af Egelunden og Bøgelunden.

Renovering af Poppellunden trak imidlertid ud til foråret 2002 og på mødet med kommunen i starten af juni lå det fast, at Elmelunden først kunne laves her i efteråret. Samtidig tilkendegav Teknisk Forvaltning at de ville undersøge mulighederne for renovering af beplantningen i Bøgelunden og Egelunden i foråret 2003.

Med hensyn til Tjørnelunden, Poppellunden er ikke alene bedene på de korte stamveje blevet renoveret, men også de tilstødende arealer i gårdindkørslerne indgår i projekterne, så der bliver skabt en helhed. Det samme vil blive gældende for Elmelunden.

Over en overskuelig årrække vil standarden af beplantningen på stamvejene blive højnet, mens der samtidig frigøres personaleressourcer til vedligeholdelse af de øvrige fællesarealer, samt andre serviceopgaver. Dette vil der blive brug for ikke mindst af den grund, at lugning af ukrudt er blevet en omfattende opgave efter, at der ikke mere sprøjtes med ukrudtsmidler.

Vi forsøger os dog p.t. med økologiske sprøjtemidler, som er baseret på hvidløg. De foreløbige erfaringer viser, at midlet er svagere end forventet, idet der skal sprøjtes ca. 3 gange mere end med traditionelle sprøjtemidler. Set i relation til, at hvidløgsproduktet er meget dyrt, overvejer bestyrelsen, at finder andre måder at komme ukrudtproblemerne til livs i fremtiden, når beholdningen af hvidløgsmidlet er opbrugt.

Siden 1994 er hovedparten af bebyggelsens akacietræer blevet fældet, da de p.g.a. deres størrelse gav anledning til gener. Træerne var ikke egnet til beskæring og ved nyplantning af træer, har man valgt træarter, som tåler denne beskæring.

Efter forhandling med bestyrelsen har Ishøj Kommune gennemført hovedparten af fældningerne, samt genplantningen af nye træer, og har endvidere rådgivet om egnede træarter. Foreningen har betalt de nye træer og foreningens personale har samarbejdet med kommunens personale m.h.t. vedligeholdelsen især i startfasen.

I 1998 lovede kommunen at plante en særlig vedbendplante ved husgavlene i Fyrrelunden, hvor man er særligt belastet af graffiti p.g.a. den nærliggende Ishøjsti. Det var aftalt, at arbejdet skulle udføres i foråret 1999 og at kommunen skulle foretage udplantningen, mens foreningen betalte planterne. P.g.a. af manglende midler er der desværre heller ikke i år sket noget. Bestyrelsen vil fortsat forfølge sagen.

Bestyrelsen bad i 1998 kommunen om at vurdere, hvorvidt de høje træer langs Ishøjstien på nordsiden af Fyrrelunden kunne udtyndes. Kommunen svarede i 1999, at den p.t. ikke ville gennemføre en sådan udtynding, men i 2000 konstaterede man, at der er råd i en del af træerne, hvorfor der i de kommende år vil ske en udtynding af disse syge træer. Der er p.t. ikke planer for alternativ bevoksning.

Bestyrelsen har anmodet landskabsarkitekt Carsten Lassen om i samråd med Ishøj Kommune at udarbejde plan for beskæring/fældning af beplantning ved Ishøj Parkvej og langs tennisbaner ved Lundestien.

Som aftalt med kommunen blev beplantning mod tennisbaner fjernet inden 1. oktober 2002. Arbejdet er foretaget uden omkostning for foreningen.

På baggrund af drøftelser med Carsten Lassen, har Erling Skovgård-Holm, Teknisk forvaltning, udarbejdet en plan for renoveringen af beplantningen ved Ishøj Parkvej. I skrivende stund ligger det endnu ikke fast præcist, hvornår planen eksekveres, men bestyrelsen forventer det bliver i dette efterår.

For 12 år siden besluttede generalforsamlingen, at der skulle etableres en skov midt i bebyggelsen, hvor der tidligere havde været en legeplads, som på det tidspunkt for længst var nedlagt.

Efter en lang periode, hvor skoven mildt sagt fremstod som en ”Grim ælling”, kan vi i dag glæde os over en smuk ”Svane”.

På historisk kort tid har vi fået et dejligt rekreativt område midt i bebyggelsen, som vi opfordrer alle til at benytte, når vejen falder forbi. Har I Jeres hund med, så husk poser, eller endnu bedre; lær hunden at gå på hundetoilettet lige udenfor skoven.

Bestyrelsen har stadig et ønske om at intensivere udplantningen af diverse blomsterløg o.lign., samt f.eks. at indkøbe egnede flytbare blomsterkummer. Som det var tilfældet i sidste sæson har vi dog været tilbageholdende med dette af økonomiske årsager, da f.eks. renovering af stamvejene står først for.

Da der formentlig frigøres en del ressourcer blandt grundejerne, hvis bestyrelsens forslag om foreningens overtagelse af vedligeholdelsen på legepladserne gennemføres, kunne det være en god idé at nedsætte et ”Plante-udvalg”.

En sådant udvalg kunne i samarbejde med bestyrelsen komme med forslag til de årlige udplantninger, samt udføre disse evt. ved nogle fællesarrangementer sammen med øvrige interesserede grundejere.

Med hensyn til forslag, tænkes der f.eks. på: Udplantning af blomsterløg af forskellig art, opbygning af installationer af ”Flittig Lise”, Clematis og lign., opstamning af egnede planter, samt vedligeholdelse af disse.

Med små økonomiske midler, men med stort engagement, kan vi således opnå store resultater, som især vil fryde forår, sommer og efterår. Men det kræver, at der er interesse for sagen.

Bestyrelsen imødeser gerne en respons på ideen.

Tennisbanerne, herunder hockeybanen.

Ishøj Kommune har på anmodning fra bestyrelsen fældet træerne langs tennisbanerne og Lundestien, idet disse træer voksede ind i hegnet med fare for skade på dette.

Huller i hegnet er nødtørftigt repareret gennem sæsonen. Derudover har der ikke været gennemført særlige renoveringsarbejdere på tennis- og hockeybanerne, hvilket er i overensstemmelse med følgende generalforsamlingsbeslutning af 27/11-00:

Hockeybanen fortsætter som hidtil. Der anvendes p.t. ikke midler til underlag, men kun til reparation af hegn/dør o.lign., i den udstrækning udgifterne kan dækkes indenfor driftsbudgettet. Hermed medtages banen stadig i den langsigtede renoveringsplan for belægninger i bebyggelsen og der tages særskilt afgørelse om hvilken status (f.eks. hockey- eller tennisbane) banerne skal have, inden planen eksekveres.

Der har været én skrap episode omkring banerne i den forløbne sæson. Denne episode kunne relateres til en voksen beboer i Strandgårdsparken overfor hvilken bestyrelsen har reageret.

Derudover er der konstateret en faldende tendens i dårlig adfærd fra berettigede brugere, ligesom der er sket en svag faldende tendens til uberettiget brug af banerne ved udefrakommende børn og unge.

Alt i alt en svag bedring af situationen, som ikke mindst skyldes aktiv deltagelse fra forældre og naboer til banen.

Reparation og renovering af skurtage- og skurgange.

I år 2000 blev den sidste af bebyggelsens 29 skurgange totalrenoveret, idet tag, murværk og defekte nedløbsrør blev renoveret. Hermed blev en 10 år gammel renoveringsplan for samtlige skurgange afsluttet.

Der er stadig garanti på det meste af arbejdet, hvorfor bestyrelsen anmoder grundejerne om, at gøre os opmærksom på evt. problemer med f.eks. indtrængende vand i skurene og evt. øvrige skader på skurtage og skurgange.

Der er i de senere år konstateret skader på skurgangenes mørtelfuge i få gårde, idet denne visse steder smuldrer. Disse skurgange er omfuget. I indeværende sæson er disse skader ikke konstateret, men grundejerne bedes være opmærksom på problemet og i givet fald underrette bestyrelsen herom.

Endvidere beder vi grundejerne om, at være særligt opmærksom på følgende:

Ved udlægning af grus/sand på legepladserne må murstenene ikke dækkes, idet sandet holder på fugten, hvilket kan forårsage frostsprængninger i de fugtige sten.

El-installationer i skurgange m.v.

Selvom problemet er blevet mindre, finder bestyrelsen igen anledning til at indskærpe og orientere om følgende:

I nogle gårde har grundejerne ført elkabler fra husene til udhusene i skurgangen for her at kunne få lys til at arbejde med maskiner m.v.

En sådan kabelføring kræver bestyrelsens godkendelse, idet hele skurgangen ejes af grundejerforeningen, mens den enkelte grundejer har råderet over skurgangen og ét skur.

Ved etableringen af en sådan kabelføring/installation, skal der skabes sikkerhed for, at denne er i overensstemmelse med myn dighedskrav m.v., ligesom den ikke må være til gene for ombo ende.Bestyrelsen kræver derfor bl.a., at kabelførin gen/installationen godkendes af en autoriseret el-installatør.

Det understreges, at kablerne ikke må fremføres som luftlednin ger jf. Lokalplan 1.17 § 6, men alene som jordkabler. (Denne bestemmelse gælder ikke i området, hvor varmecentralen ligger)

Opbrud af fortovsbelægningen må ikke foretages uden bestyrelsens tilladelse.

Bestyrelsen har stadig til hensigt, at forholdene om elek tricitet i Strandgårdsparkens skurgange bliver bragt i orden og i overensstemmelse med de gældende myndighedskrav m.v. på området.

Grundejere, som har udført el-installationer, og som endnu ikke har bestyrelsens godkendelse hertil, anmodes endnu en gang om at søge bestyrelsens godkendelse.

Ved ansøgning vil bestyrelsen tillade, at der maksimalt føres 2 kabler til skurgangen ved begge ender af denne. Grundejerne er således nødt til, at gå sammen om fælles tilslutninger fra en eller flere grundejere. Afregning af el fra disse tilslutninger er grundejerforeningen uvedkommen.

I 1999 havde bestyrelsen kontakt med en grundejer, som arbejdede på et projekt til gennemførelse af lokale el-tilslutninger. Grundejeren undersøgte priser m.m. og kom frem til at afgiften til én separat el-gruppe var kr. 11.500,-.  Dertil kom udgifter til opsætningen af el-gruppen.

Især af hensyn til afregningen kræver NESA, at én juridisk person tegner sig for tilslutningen.

På baggrund af en undersøgelse fra 1999 foretaget af en særligt interesseret grundejer, må det konstateres, at det ville være økonomisk urealistisk at opsætte en el-gruppe pr. grundejer i gården. Men man kunne måske gennemføre et projekt, hvis der stiftes en gårdforening, som havde til formål, at sikre gårdens grundejere el i skurene og fordele udgifterne mellem brugerne.

Et sådant projekt er gennemført ét sted i bebyggelsen (Poppellunden ulige nr.) og Bestyrelsen kan formidle kontakt til nævnte gårdforening for evt. interesserede grundejere.

Forsikringsforhold for skure (udhus) i skurgang.

For en god ordens skyld skal det igen påpeges, at så fremt man ikke har udhuset anført (brugsret) på BBR-meddelelsen, vil dette ikke være omfattet af forsikringen. Dette kan betyde, at skader efter f.eks. indbrud og brand ikke vil blive dækket.

For de fleste grundejeres vedkommende, er udhuset anført på BBR-meddelelsen, men det er i enkelte tilfælde tidligere konstateret, at dette ikke var tilfældet. Derfor bør man kontrollere BBR-meddelelsen for denne oplysning. Ved ønske om ændring/ajourføring af BBR-meddelelsen, kontaktes Ishøj Kommune, Teknisk Forvaltning.

Maling af træværket i skurgange.

I 7 år har det på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning været muligt at få udleveret maling til træværket i skurgangene.

På samme vis som ved udbetaling af legepladsmidler, udleveres en portion lysegrå maling samt diverse materialer til repræsentanter fra gårdene, når mindst 2 grundejere kvitterer for modtagelsen. Arbejdet udføres i fællesskab af gårdens grundejere.

Da malingen vil være en kvalitetsmaling, forventer bestyrelsen at dette kan holde i 8 – 10 år, hvorfor det ikke kan påregnes, at ny maling udleveres til gårde, der allerede en gang har benyttet sig af tilbuddet.

Fældning af træer i bede mellem P-pladser og fortove p.g.a. rødder i afløb/kloak.

Bestyrelsen finder igen anledning til at orientere om ovennævnte, selvom der i forbindelse med renoveringen af fortovene (SF-sten) i indeværende sæson, er sket en markant bedring af situationen.

Træer i bede ved parkeringspladserne kan erfaringsmæssigt give 3 slags problemer. Dels ødelæggelse af belægningen på fortovet og dels indtrængning af rødder i regnvandskloakken, der løber i fortovet, men også indtrængning af rødder i afløb under husene.

Sidstnævnte problem blev konstateret hos en grundejer i 1999. Dette tilfælde er refereret i formandsberetninger for 1999 og frem til nu og skal blot kort nævnes her for at minde grundejerne om dette særlige problem, der ikke har været udtalt i indeværende sæson.

Pågældende grundejer havde heldigvis tegnet forsikring mod skade på skjulte rør, men på trods af dette udspillede der sig et større juridisk spilfægteri mellem selskabet, grundejeren og foreningen, idet forsikringsselskabet bl.a. anlagde det synspunkt, at der i juridisk forstand godt kunne være rødder (trevler) i rørene uden at det var ensbetydende med brud. En anden ”kilden” omstændighed var – og er – at rørene under huset består af såkaldte Kee-rør, som minder om pap, der er tjærebehandlet. Disse rør tåler ikke højttryksspuling, ligesom alene TV-kameraundersøgelsen kan frembyde fare for brud.

Problemet blev løst, men grundejeren oplevede flere måneder med ubehageligheder.

Også denne episode understreger vigtigheden af at den enkelte grundejer TEGNER SKJULT RØRSKADEFORSIKRING.

Til især nye grundejere skal det bemærkes, at bedene mellem fortov og P-plads tilhører foreningen, men der har gennem tiden været tradition for, at den enkelte grundejer vedligeholder bedet ud for sit hus og herved har haft mulighed for at sætte sit individuelle præg på omgivelserne omkring sit hus.

Bestyrelsen har ingen intentioner om at fravige denne tradition, som endvidere udgør en besparelse for foreningen, men bestyrelsen er nød til at sætte visse restriktioner.

Problemet med rødder i kloakken, som løber i fortovet, havde foreningen især i starten af 1990’erne, hvor de oprindelige birketræer var i så kraftig vækst, at rødderne trængte ind i foreningens kloakledninger.

Birketræerne, som var i stand til at opsuge meget store vandmængder, udgjorde således et særligt problem i forhold til andre typer træer, hvis rødder ikke udviklede sig med samme hastighed.

På baggrund af nævnte problemer måtte vi se i øjnene, at bedene mellem P-pladsen og fortovet kun egner sig til blomster og små buske, eller ”minitræer”.

På bestyrelsens anmodning fældede grundejerne birketræerne, samt andre træer, der på samme vis udgjorde en fare for belægning og kloakker. Mange steder i bebyggelsen ses nu gode eksempler på beplantnings- og stenbelægningsløsninger, hvori førnævnte egnede træer/buske indgår.

I forbindelse med gennemførelsen af renovering af belægningen på fortove (SF-sten) blev en del rødder under fortovet fjernet og alt andet lige, så burde nævnte problemer ikke opstå foreløbig, men pas på med hvad I planter både på egen og foreningens matrikel.

I forbindelse med fortovsrenoveringen udsendte bestyrelsen en liste over egnede og uegnede træer/buske.  Denne liste kan udleveres på kontoret.

Se også afsnittet ”Renovering af stier, fortove og pladser”.

Kloakker/afløb: Hovedrør og vedligeholdelse.

I efteråret 1998 blev der gennemført en totalrenovering af foreningens spilde- og regnvandsledninger til kr. ca. 2.1 million. Efterfølgende overtog Ishøj Kommune ca. halvdelen af nettet i 1999.

Den gang blev der konstateret store problemer med f.eks. fedtaflejringer i spildevandskloakken, hvor bebyggelsens spildevand samles og løber over i det kommunale net (Granlunden lave nr.).

Problemerne dukker stadig op – om end i mindre målestok – hvorfor bestyrelsen igen finder anledning til at indskærpe følgende:

Bleer og hygiejnebind m.m. må ikke skylles ud via toilettet.

Det er forbudt, at skylle fedt, madolier og kattegrus ud i kloakken. Dette affald skal ud sammen med køkkenaffaldet.

Kloakker/afløb: Ejerforhold og vedligeholdelse af stikledninger mv.

Regnvandsledninger etableret i forbindelse med tagrejsning:

En hel del grundejere har etableret tage med høj rejsning, og har i den forbindelse omlagt og udbygget regnvandsledningerne.

Til gårdsiden er regnvandet blevet omlagt til eksisterende regnvandsbrønd. Til havesiden har rækkerne nedlagt en regnvandsledning med de nødvendige brønde. Regnvandet er fra de nye ledningsstræk ført til eksisterende regnvandsledninger. Omkostningen hertil er afholdt af de enkelte grundejere, som har etableret den nye tagrejsning. Det er også disse grundejere, som skal vedligeholde de nye regnvandsledninger.

På samme vis skal faskiner (som blev tilladt i 1999) vedligeholdes af de grundejere, som har fået tilladelse til etableringen i forbindelse med ny tagrejsning.

Regn- og spildevandsledninger på gårdsiden:

Det skal understreges at den enkelte grundejer er ansvarlig for spilde- og regnvandsrørene, der går fra huset til brønden, som er placeret på/ved fortovet ud for køkkenet/det lille værelse. Hertil skal bemærkes, at flere stikledninger fører til samme brønd, så der er ikke samme antal brønde ud for hvert hus.

Mens stikledningen til brønden, som nævnt, ejes af grundejeren, tilhører selve brønden grundejerforeningen. Er der skade på brønden eller brøndgodset, som følge af normal brug, så står grundejerforeningen for reparationen. Selvom de fleste brønde således ligger indenfor den enkelte grundejeres matrikel, betragtes disse som en del af hovedledningsnettet.

Højden på belægningen på stedet er afgørende for højden på brønddækslet, hvorfor dette indgår som en del af belægningen, som er grundejernes ansvar indenfor matriklen og foreningens ansvar på fællesarealet.

Hvis man oplever problemer med afløbet, kan ansvarsfordelingen udtrykkes lidt forenklet således:

Hvis den enkelte grundejer oplever, at toiletter og afløb i huset ”lø ber over” – så er det hans/hendes problem og evt. omkostning. En split kan dog lånes i foreningen.

Hvis den enkelte grundejer konstaterer, at brønden ud for huset er fyldt med spildevand – så er det foreningens problem (og omkostning).

Hvis grundejerne er generet af lugt fra grundejerforeningens spildevandsledninger/brønde, bedes de kontakte foreningens per sonale/bestyrelsen, der tilser og evt. rekvi rerer kloakservice.

Opmærksomheden henledes på, at det skal være muligt for for eningens personale eller andre bemyndigede, at komme til brøn dene, som ligger ud for husene.

Det er tidligere konstateret, at en del grundejere har tildækket disse brønde med bede, træbeklædning o.lign., hvorved udspuling/reparation af kloakken vanskeliggøres.

Som tidligere tilkendegivet opfordres pågældende grundejere venligst til, at bringe forholdene omkring brøndene ud for husene i orden.

I tilfælde af behov for reparationsarbejde o.lign. på disse steder, kan det medføre en ekstra udgift, som i givet fald skal betales af den enkelte grundejer. Genetablering af bede m.v. vil ikkeske på grundejerforeningens foranstaltning, da dette ville være i strid med deklarationens § 19.

I takt med at grundejere skifter til vandbesparende toiletter, kan der opstå lugtgener i/ved husene, idet spildevandet med. div. indhold tilsyneladende ikke fjernes i samme grad fra afløbsrørene som tidligere. Opmærksomheden henledes igen på, at behovet for udspuling/rensning af afløbsrørene under husene er stigende, især ved benyttelse af vandbesparende toiletter.

Bestyrelsen er af flere grundejere gjort opmærksom på, at der er et stigende problem med afløbene i husene. Da husene stort set er lige gamle, må det forventes, at problemet med afløbene vil være stigende i de kommende år. Dette er endnu en årsag til at grundejerne tegner udvidet rørskadeforsikring.

Se i øvrigt afsnittet om fældning af træer i bede på gårdsiden ud for husrækkerne.

Standardprojekter og dispensationer.

Bebyggelsen er underlagt deklaration og lokalplan, så alle ændringer i forhold til husets oprindelige udseende skal først forelægges bestyrelsen.

Forud for hvert gennemført standardprojekt har der ligget et stort arbejde, idet enkelte grundejere, nedsatte udvalg, arkitekter og bestyrelsen har arbejdet intens med problemerne. Alle standardprojekter har været behandlet og godkendt på generalforsamlingen.

Indenfor de sidste 14 år er følgende standardprojekter blevet godkendt af Ishøj Kommune og mulighederne for den enkelte grundejer til at sætte sit eget præg på sit hus er blevet væsentligt forbedret.

Haveskur. Kræver ansøgning til bestyrelsen. Ansøgningsskema og standardtegning udleveres gratis på kontoret forinden projektets start. Godkendes af bestyrelsen.

Gavlvinduer, 2 typer.         Kræver ansøgning til bestyrelsen. Ansøgningsskema og standardtegning udleveres gratis på kontoret forinden projektets start. Godkendes af bestyrelsen.

Udestue. Kræver ansøgning til bestyrelsen (gratis) og dernæst ansøgning om byggetilladelse til Ishøj Kommune. Koster kr. 1.131,-.

Ansøgningsskema (til grundejerforeningen) samt tilhørende vejledning udleveres gratis på kontoret.

Godkendes af bestyrelsen og dernæst af Ishøj Kommune.

Terrasser, 2 typer. Skal anmeldes (ikke ansøge) til Ishøj kommune. Koster kr. 543,-.

Skal udføres i overensstemmelse med standardprojektet. Tegninger kan hentes gratis på kontoret.

Udvendigt Skralderum.    Ingen ansøgning eller anmeldelse. Skal dog følge standardprojekt.Tegninger udleveres gratis på kontoret.

Dispensationer:

Ud over gennemførte standardprojekter er der opnået følgende dispensationer hos Ishøj Kommune indenfor de senere år.

Hoved- og bryggersdøre. Dørudformningen er i princippet gjort fri, dog med den betingelse, at de stadig skal udføres i sortmalet træ som resten af facaden.

Hegn Hegnstyper (mod fællesarealerer) gjort frit,  men skal males i én af 3 farver (Trykimprægneringsgrøn, svenskrød eller sort) og der skal stadig beplantes med grønt foran hegnene.

Standardprojekter og dispensationer vil blive beskrevet udførligt i Hvidbogen, som kan læses vis foreningens hjemmeside www.strandgaardsparken.dk.

Bestyrelsen er ved at udarbejde en database med samtlige godkendelser. Når databasen er ajourført vil den enkelte grundejer modtage en oversigt over de særlige godkendelser eller mangel på samme på sin matrikel. Herunder vil godkendelser vedr. varmtvandsbeholdere, nedtagne radiatorer, gulvarme m.v. fremgå.

Bestyrelsen vil udveksle oplysninger vedr. ovennævnte med Ishøj kommune (dog ikke oplysninger vedr. vand- og varmeinstallationer).

Bestyrelsens ansøgningsudvalg, består p.t. af Stella Hansen og Maiken Frederiksen.

Grundejere, som har foretaget bygningsændringer og som ikke har ansøgt om forhåndsgodkendelse af disse, anmodes om, at få bragt ansøgningerne i orden. Dette vil ikke alene lette udvalgets arbejde, men også lette den enkelte grundejer i forbindelse med salg af ejendommen, da udvalget ikke altid kan rykke ud akut, når behovet opstår.

Endvidere minder vi om, at godkendte projekter efterfølgende skal færdigmeldes.

Grundejere, som er i tvivl om, hvorvidt deres ændringer kan godkendes, opfordres til  at henvende sig til Bente på kontoret, eller til bestyrelsen onsdag aften, som så giver udvalget besked, hvorefter vi kan aftale en tid, hvor vi kan besigtige projektet, samt rådgive den enkelte grundejere.

Vi vil gerne gøre grundejerne opmærksomme på, at det ikke kun er nye udestuer, vi godkender. Vi ser gerne på “ældre “ opførelser. Mange gange har vi konstateret, at det f.eks. kun er et spørgsmål om at få udluftning samt dørgreb på de to oplukkelige vinduer i værelserne samt terrassedøren bragt i overensstemmelse med myndighedskravene for at godkendelse kan gives.

Til grundejere, som har ansøgt og opført udestuer, kan det oplyses, at udestuen registreres på BBR meddelelsen. Kommunen udsender ca. 1 måned efter byggeriets færdigmelding/godkendelse en ny BBR meddelelse til den ansøgende grundejer og denne meddelelse er udtryk for den endelige godkendelse af byggeriet. Der tilgår således ikke yderligere godkendelsesmeddelelser hverken fra kommunen eller bestyrelsen. Den enkelte grundejer vil modtage en kopi af bestyrelsens forhåndsgodkendelse af projektet.

I den kommende sæson vil bestyrelsen fortsat fokusere på udestuer, gavlvinduer og haveskure m.h.p. at få godkendt egnede projekter. Det overordnede mål er at få alle uregelmæssigheder – også m.h.t. andre projekter, der skæmmer bebyggelsen – rettet for dermed at bevare og højne bebyggelsens arkitektoniske niveau.

Materiale- og farvevalg

Især af hensyn til nye grundejere gøres der igen opmærksom på følgende:

På generalforsamlingen 1999 stillede bestyrelsen forslag om, at der på havesiden måtte benyttes endnu én farve i nuancen grå, som vælges og offentliggøres af bestyrelsen.

Samtidig blev det foreslået, at der måtte anvendes aluminiums-profiler til vinduer og døre, samt til terrasser og udestuer som alternativ til træ, såfremt de nuværende dimensioner og den nuværende farveglans bibeholdes.

Forslagene blev godkendt med den tilføjelse, at bestyrelsen i øvrigt undersøgte i hvilken udstrækning Ishøj Kommune ville godkende yderligere farver.

Forslagene/generalforsamlingsbeslutningen forelagde bestyrelsen Ishøj Kommune, der udtalte, at kommunen ikke havde problemer med at udvide de daværende farvemuligheder (svenskrød, trykimprægneringsgrøn og sort) på havesiden med én grå farve, som foreningen selv bestemmer.

Kommunen ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt yderligere farver, f.eks. en given farveskala, evt. kunne godkendes.

På baggrund af kommunens udtalelse, besluttede bestyrelsen, at farven grå, RAL 7035, fremover kunne anvendes på havesiden jf. nedenstående bestemmelser.

M.h.t. aluminiumsprofiler fandt kommunen derimod det problematisk, at acceptere disse til vinduer og døre, samt til terrasser og udestuer som alternativ til træ, idet disse i dimensioner og overflade kommer til at afvige fra den nuværende (og oprindelige) anvendelse af træ.

Kommunen udtrykte dog vilje til at arbejde videre med punktet, men indtil videre er det ikketilladt at anvende aluminiumsprofilerne.

Regler vedrørende farver.

Udvendige døre, vinduer, skralderum, gavle, stern, udhæng og træbeklædningen over vinduespartiet i stuen og over bryggers- og hoveddør skal være sort.

Overdækkede terrasser, udestuer, haveskure og gavlvinduer må være én af følgende farver: Sort, grå (RAL 7035), trykimprægneringsgrøn, svenskrød.

(Farver anvendt inde i en godkendt udestue, er foreningen uvedkommende.)

Hegn mod fællesarealerne må være én af følgende 3 farver: Sort, trykimprægneringsgrøn, svenskrød. Hegn mod fællesarealerne skal beplantes.

Sammenhængende partier/flader skal holdes i én farve.

Alternative farver til sort må således kun anvendes på havesiden under stern. På gårdsiden må kun anvendes farven sort.

Undtagelse: Standardprojekt for overdækning af indgangspartier på huse med fladt tag er undtaget for bestemmelsen, idet også svenskrød må anvendes her. Projektet er kun anvendt i begrænset omfang og det må antages, at det bortfalder i løbet af en overskuelig årrække i takt med, at der opføres rejsningstage på alle husrækker.

Regler vedrørende materialer.

Gavle, stern og udhæng, samt muren over vinduespartiet i stuen og over bryggers- og hoveddør skal være træbeklædt.

Vinduer må udføres i træ og plast.

Bestyrelsen anbefaler ikke plast p.g.a. miljøbelastningen ved forarbejdning og afskaffelse, samt p.g.a. at plasten falmer og er vanskelig af vedligeholde.

Udvendige døre og alle standardprojekter skal udføres i træ.

Defekte tagplader.

Bestyrelsen har ikke hørt om ændringer i udviklingen omkring defekte tagplader (Aspestfri tagplader), men især af hensyn til nye grundejere, findes det hensigtsmæssigt at gentage de forrige års anbefalinger og orientering.

Bestyrelsen anbefaler grundejere, der sælger hus, at tage for behold for tagpladernes kvalitet i slutseddel/skøde – også selv om disse er skiftet for nyligt. I modsat fald kan de efterfølgende risikere erstatningskrav.

NB ! Bestyrelsen er underrettet om, at en grundejer, som fik lagt et erstatningstag i 1994, af den udførende håndværker er gjort opmærksom på, at der også kan være problemer med de nye plader (2.generation af aspestfri tagplader).

Grundejeren har undersøgt sit tag og har fået bekræftet problemet. Der er en tendens til, at de nye plader forvitrer på samme vis.

Så vidt bestyrelsen er bekendt, er der endnu ikke rejst fornyet erstatningskrav fra grundejerens side.

Det er overfor bestyrelsen oplyst, at grundejere, som har fået leveret nye tagplader efter 1/6-96 samtidig har fået 10 års garanti på disse.

Med hensyn til råd og vejledning om erstatningsspørgsmål i dette tilfælde, henviser bestyrelsen til grundejernes egne advokater.

Bestyrelsen hører gerne fra grundejere om udviklingen i denne sag.

Bestyrelsen er blevet kontaktet af en grundejer, som har gennemgået forskellige tilbud på rensning og maling af tagpladerne. Ifølge tilbuddene kan man med forholdsvis få økonomiske midler forlænge tagpladernes levetid væsentligt.

Bestyrelsen kan formidle en kontakt til pågældende grundejer, såfremt grundejere finder interesse herfor.

ADVARSEL: Grundejere, der skifter de gamle tagplader, eller bevæger sig på disse, skal være yderst forsigtige, da pladerne IKKE kan holde til en voksen. Gå kun på skruerne eller på højde med lægterne.

Det bemærkes, at brandmurene på taget mellem husene, skal genetableres til oprindelige stand efter udskiftning af tagplader.

Ny tagplade.

Bestyrelsen blev i 2001 orienteret af en grundejer om, at Dansk Eternit (eller selskabet, som har afløst dette) nu leverer en tagplade (3.generation aspestfri tagplade), som ligner de forrige bølgetagplader, men det har vist sig at pladerne er en anelse bredere, hvilket har givet problemer ved udskiftningen. I en bredde på ca. 10 meter varierer bredden ca. 4 cm i forhold til de forrige plader.

Ændret valg af tagmaterialer i stedet for bølgeeternit.

Bestyrelsen forespurgte i efteråret 1994 Ishøj Kommune, Teknisk Forvaltning, om dennes indstilling til alternative tagmaterialer, idet der var problemer med dårlige eternitplader og en uvished om producentens lødighed og materialets fremtidige kvalitet. Decraplader og betontegl blev i den forbindelse nævnt som eksempler på alternative materialer.

Ishøj Kommune udtalte sig positivt og anførte, at det vigtigste er, at taget fungerer efter hensigten og at den nuværende farveholdning bevares.

Den 29/9-1998 modtog bestyrelsen ansøgning om forhåndsgodkendelse til et projekt vedr. rejsningstag med betonsten, mærket ”Benders” fra grundejerne i en husrække i Elmelunden. Samtidig ansøgte grundejerne om brug af zinktagrender/nedløb i stedet for PVC.

Betonstenen, som ligner tegl, er sort og vejer mere end Eternitpladerne, hvilket f.eks. nødvendiggør flere/stærkere spær og flere lægter, samt undertag. Efter producentens udsagn kan taget holde i ca. 30 år.

Bestyrelsen udtalte sig positivt til projektet for så vidt angår de alternative materialer, betontagsten i sort og zinktagrender og nedløb, idet bestyrelsen forudsatte, at disse anvendes i forbindelse med de eksisterende godkendte projekter for tagrejsning. I bestyrelsens udtalelse lå ingen vurdering af evt. holdbarhed.

På generalforsamlingen i 1998 stillede bestyrelsen forslag om, at alternative tagmaterialer kan indgå i projekter for tagrejsning i Strandgårdsparken i stedet for eternittagplader.

Generalforsamlingen vedtog forslaget og de ansøgende grundejere har senere modtaget Byrådets godkendelse af projektet.

Det er væsentligt, at understrege, at Ishøj Kommunes tilladelse er givet specifikt til det projekt de ansøgende grundejere har fremsendt (”Benders” betontagsten og zinktagrender). Såfremt andre grundejere ønsker at opføre et lign. projekt, men med lidt andre materialer, kræver det en særskilt tilladelse fra Ishøj Kommune.

En variant til det godkendte projekt kræver dog ikke en ny generalforsamlingsbeslutning, men i givet fald kun bestyrelsens godkendelse.

Bestyrelsen har således i år godkendt et tagprojekt i Tjørnelunden 2 – 10, hvor grundejerne har anvendt sortmalet Decraplader (stålplader).

Som det var tilfældet med et tagprojekt i Poppelunden for 2 år siden, fik grundejerne bestyrelsens og Ishøj kommunes tilladelse til at etablere faskiner på fællessarealet i stedet for regnvandsledninger.

Tilladelsen blev givet på en række betingelser og det er vigtigt at understrege, at enhver anlæggelse af afløbsledninger og faskiner på foreningens fællesareal kræver bestyrelsens tilladelse.

Se endvidere afsnittet om ”Kloakker/afløb: Ejerforhold og vedligeholdelse af stikledninger m.v.”

Fugt i loftrum.

På baggrund af en henvendelse fra én grundejer har bestyrelsen tidligere informeret om fugtproblemer på loftet, som angiveligt skyldtes dårlig udluftning (For få udluftningsventiler). Det har vist sig at være et enkeltstående problem.

Bestyrelsen anbefaler på den baggrund grundejerne at kontrollere evt. fugt på loftet og især være opmærksom på utætte skotrender m.m. Endvidere bør grundejerne være særligt opmærksom på fygesne.

Advarsel mod at indrette loftrum til beboelse.

Ishøj Kommune har i 2 tilfælde i 1995 givet grundejere i Strandgårdsparken pålæg om at føre forholdene tilbage til det oprindelige, efter at de begge havde indrettet loftrummet, så det blev egnet til beboelse.

Bestyrelsen vil hermed igen i år advare kraftigt mod, at andre grundejere udfører lignende arbejder. Disse er i klar modstrid med lokalplanen og vil ikke blive tolereret af Ishøj Kommune.

Advarsel mod at fjerne adskillelse mellem stue og udestue.

Udestuer må ikke indrettes med faste varmeinstallationer og den skal fremstå som et separat stue, hvortil der kræves særlig udluftning.

Ejendomme, hvor der ikke er adskillelse mellem stue og udestue er efter bestyrelsens skøn ulovlige og det forventes, at sådanne forhold vil blive mødt med kraftige reaktioner fra Ishøj Kommune.

Parkering i bebyggelsen.

Bestyrelsen får fra tid til anden klager fra grundejere om parkerede campingvogne og lastbiler. Såfremt klagerne ikke er anonyme reagerer bestyrelsen.

Problemet har i de senere år generelt set været moderat. Det har i denne sæson således ikke været nødvendigt at foretage anmeldelse til politiet. Personalet og bestyrelsen har dog i nogle få tilfælde i indeværende sæson påtalt sådanne forhold overfor grundejere, der herefter har fjernet køretøjet. Problemerne med parkering isolerer sig stort set til enkelte grundejere, der parkerer store lastbiler i bebyggelsen. Bestyrelsen vil fortsat være særlig opmærksom på disse.

Som det var tilfældet i foregående sæson har de korte tilste deværelser af campingvogne i forbindelse med til- og afrigning ikke givet anledning til uoverkommelige gener, men det vil stadig være en god ide at orientere naboer, samt varmeme steren om varigheden af tilstedeværelsen (kortvarige). Hermed undgås unødvendige klager og tidsrøvende reaktioner.

For god ordens skyld, skal bestyrelsens fremgangsmåde i tilfæl de af langtidsparkering af campingvogne præciseres: Bestyrelsen vil påtale det ulovlige forhold overfor den på gældende camping vognsejer. Hvis dette mod forventning ikke løser problemet, ser bestyrel sen sig nødsaget til at anmelde forholdet til politiet, der efterfølgende vil udskrive parkeringsafgifter.

Ejere af campingvogne henvises til at få disse ”opstaldet” uden for bebyggelsen.

Bestyrelsen har tidligere ansøgt Ishøj Kommune om, at der indrettes en særlig plads for campingvogne for kommunens indbyggere. Kommunen var langt fremme med planerne, men da det viste sig at disse konfliktede med amtets krav til indretning af ejendomme i landzone, blev planerne skrinlagt.

På baggrund af parkeringsproblemer i den nordlige del af Fyrrelunden forårsaget af beboere i Den gule By, besluttede bestyrelsen efter forhandlinger med Ishøj Kommune, at gennemføre et forsøg med opsætning af ”privatvejsskilte”, der angiver, at parkeringspladserne er forbeholdt bebyggelsens beboere og disses gæster.

Politimesteren i Glostrup gav i oktober sidste år tilladelse til opsætning af skiltene. I tilladelsen angives det, at overtrædelse af et sådant skiltet forbud henhører under mark- og vejfredslovens § 17 og vil kunne forfølges af politiet, såfremt grundejerforeningen i hvert enkelt tilfælde indgiver en skriftlig anmeldelse til politiet med en klar tilkendegivelse om, at man ønsker tiltale rejst mod overtræderen. Samtidig angives det at foreningen forinden dog gør overtræderen opmærksom på forholdet ved at give 2 mundtlige og 1 skriftlig henstillinger.

Skiltene blev opsat primo i år og på trods af bestyrelsens skepsis, da ”Forretningsgangen” i sådanne sager synes noget ”tung”, har skiltene tilsyneladende gjort sin gavn, da bestyrelsen, siden opsættelse af skiltene, ikke har modtaget klager fra grundejere i Fyrrelunden.

På denne baggrund fortsætter forsøget.

Ishøj Kommune har medio i 2001 fjernet parkeringsskilte fra bebyggelsens stamveje, da skiltene ikke var tidssvarende. På baggrund af drøftelser med bestyrelsen og forhandling med Politimesteren i Glostrup har kommunen opsat egnede skilte.

Ishøj Kommune har afholdt udgifterne til ny skiltning, ligesom den har afholdt udgiften til opsætning af nye skilte, der advarer om legende børn.

”Hømmeren” og hundetoiletter.

Foreningen har opstillet 1 ”Hømmer” og 5 hundetoiletter i bebyggelsen. På grund af misbrug anbringes tomme plasticposer ikke mere i ”Hømmeren”, hvorfor hundeejere selv skal medbringe disse. Foruden nævnte hundetoiletter har Ishøj kommune opsat en række hundetoiletter langs Ishøjstien.

Alle hundeejere opfor dres kraftigt til fortsat at benytte nævnte faciliteter, så forholdene til stadighed er tålelige for de ”tobenede”.

Fastelavnsudvalget.

Strandgårdsparkens fastelavnsfest blev i år afholdt for 14. gang. Den sædvanlige ihærdige gruppe af frivillige skabte igen et storslået arrangement i overensstemmelse med traditionerne.

Ca. 350 mennesker med tilknytning til Strandgårdsparken deltog i arrangementet.

Efter tøndeslagning for alle aldersklasser og servering af diverse drik kevarer, samt fastelavnsboller i/ved varmecentralen, fortsatte festen på Vibeholmskolen sammen med Grundejer forening Vibeholmsvænget. Her var der for uden leg i hoppepude, underholdning for børnene og serve ring af varme pølser, slikposer, popcorn og di verse drikkevarer. Endvidere blev børnene underholdt af gøglere, hvilket indhøstede den sædvanlige store anerkendelse fra børnene.

Det lykkedes igen Fastelavnsudvalget at holde udgifterne på et usædvanligt lavt niveau på trods af de mange aktiviteter og for 14. år i træk lå udgifterne langt det budgetterede.

Som det er udtrykt så mange gange tidligere, så værdsætter bestyrelsen den store arbejdsindsats og kreativi tet, som udvalget lægger for dagen hvert år. Uden denne indsats var det ikke lykkedes at gøre Fastelavnsfesten til en fast tradition i Strandgårdsparken. Det er glædeligt og prisværdigt, at udvalgsmedlemmerne også næste år er indstillet på at stille op ”under fanerne”. Fastelavnsfesten kan således videreføres til fælles bedste for foreningens medlem mer.

Afholdelse af fastelavnsfesten kræver mange hænder på dagen, hvilket efterhånden er alle bevidst. Der var således blandt de deltagende grundejere en udpræget lyst til at give en hånd med så byrderne ikke alene hvilede på udvalgets medlemmer.

Alle grundejere er velkommen til at stille op, når generalforsamlingen skal vælge udvalgsmedlemmer. Det nuværende Fastelavnsudvalg består af:

Arne Hansen, Bøgelunden 40,

Else Have Lund, Poppellunden 8.

Benny Petersen, Poppellunden 44,.

Lisbeth Hansen, Elmelunden 20,

Jimmy Olsen, Fyrrelunden 2, og

Lars Larsen, Fyrrelunden 10.

Bestyrelsen sender en varm tak for indsatsen sammen med en mindre ”forfriskning”. En varm tak går endvidere til udvalgsmedlemmernes familie, der i høj grad har været involveret i arbejdet omkring festens af holdelse.

Sommerfestudvalget.

For anden gang i nyere tid blev der d. 17/8-2002 afholdt sommerfest på boldbanen for bebyggelsens beboere.

Festen blev arrangeret af Sommerfestudvalget, der i 1999 var  idémænd og forslagsstillere til afholdelse af Strandgårdsparkens 25-års jubilæumsfest i 2000, idet de med fuld opbakning fra bestyrelsen motiverede festen med udbyggelse af det gode naboskab.

Jubilæumsfesten var en succes, hvilket var baggrund for at generalforsamlingen i 2000 besluttede, at Grundejerforeningen afholder sommerfest i de lige år, og at der afsættes kr. 10.000,- årligt til dette. Et beløb, som kan akkumuleres.

Tilmeldingen til festen i år var ikke så stor, som til Jubilæumsfesten i 2000 og i en ”sort” stund omkring tidsfristen for tilmeldinger, overvejedes det at aflyse. Men med en slutspurt fra udvalgets side modtog udvalget ca. 150 tilmeldinger til spisning, samt en tilkendegivelser om at flere stødte til festen senere.

Det var nok til at holde rammerne for festen, selvom det økonomiske grundlag blev presset.

Det omfattende arbejde med indkøb, engagering af orkester, leje af telte, bar og toiletvogne, lån af grill, etablering af strøm, opsætning af stole borde, udsmykning og koordinering af arbejdsopgaver klarede udvalget med få mænd, idet der på dagen var et ”mandefald” på 3 udvalgsmedlemmer.

På  boldbanen udenfor teltet blev opstillet et passende antal grill, hvor deltagerne kunne tilberede medbragt mad. Hver voksen fik ved forevisning af adgangsbillet udleveret en god flaske rødvin og kunne endvidere købe koldt fadøl, samt vand og vin fra den opstillede barvogn.

Formanden for festudvalget, Arne Hansen og undertegnede bød velkommen, hvorefter orkesteret underholdt under middagen og spillede op til dans resten af aftenen.

Forud for festen, havde udvalget, som noget nyt, arrangeret et arrangement for børnene på Bredekærgård i Tranegilde, hvortil der var fælles cykeltur fra varmecentralen kl. 1130.

Sammen med forældrene hygge ca. 25 børn sig med at lave snobrød og ponyridning, hvorefter turen gik tilbage til Strandgårdsparken inden festen i teltet begyndte.

Aftenen var præget af højt humør og livlig aktivitet på dansegulvet. Stemningen var i top og der faldt mange positive tilkendegivelser om det gode i at arrangementet blev gennemført, på trods af færre tilmeldinger i år, så denne fest kunne blive en tilbagevendende begivenhed i Strandgårdsparken.

Festen sluttede ved midnat, idet politimesteren i Glostrup ikke giver tilladelser til fester efter dette tidspunkt.

Bestyrelsen sender udvalget en varm tak for en god fest og en beundringsværdig indsats for fællesskabet.

Udvalget har i sæsonen af følgende udvalgsmedlemmer:

Arne Hansen, Bøgelunden 40

Benny Petersen, Poppellunden 44

Jimmy Olsen, Fyrrelunden 2

Per Thuesen, Bøgelunden 66

Lars Larsen, Fyrrelunden 10

Hans Jensen, Bøgelunden 88

Søren Gros, Bøgelunden 102

På nær sidstnævnte, der ikke har deltaget i udvalgsarbejdet, forventer bestyrelsen at resten af udvalgsmedlemmerne genopstiller i år.

Der gøres opmærksom på, at udvalget er åbent og udvalget ser meget gerne, at flere gode kræfter melder sig til, især i de år, hvor festen afholdes.

Udvalget har været inde i nogle overvejelser omkring økonomien og frekvensen hvormed festen afholdes. Dette skyldtes primært, at der i år er sket en overskridelse af budgettet.

Til dette skal bestyrelsen udtale, at overskridelsen primært skyldtes, at udvalget så sig nødsaget til at leje dyre toiletvogne i sidste øjeblik, idet udvalget blev mødt med en beskæmmende intolerance fra enkelte grundejere i den tilstødende gård, hvor den leverede toiletvogn skulle opstillet og tilsluttes foreningens kloaknet på behørig vis.

Bestyrelsen accepterer fuldt ud udvalgets beslutning i situationen, som der ikke var tid til at involvere bestyrelsen i, men for en god ordens skyld skal det understreges, at bestyrelsen finder nævnte grundejeres holdning uacceptabel.

Bestyrelsen sender en varm tak til udvalgsmedlemmerne og vil på et passende tidspunkt supplere med en forfriskning.

IT-udvalget.

Den seneste teknologiske udvikling har skabt en lang række nye muligheder, som grundejerne og foreningen kan nyde godt af. I takt med disse muligheder skal der i samme grad analyseres, vurderes og tages beslutninger om både økonomiske, tekniske aspekter og praktiske forhold, som kræver en særlig indsigt. Bestyrelsen kan kun i begrænset omfang besidde en sådan indsigt, men denne ressource kan findes blandt foreningens grundejere.

Det var baggrunden for at generalforsamlingen i 1999 vedtog nedsættelse af IT-udvalget, samt vedtagelse af kommissoriet for IT-udvalgets arbejde. Dette var bl.a. var kulminationen på en sund og god debat i Lundeposten:

Udvalget er et støtteorgan for bestyrelsen, der er fast repræsenteret med mindst et medlem i udvalget, der i øvrigt konstituere sig selv og planlægger for udvalgets arbejde.

Evt. omkostninger i forbindelse med udvalgets arbejde finansieres via driftsregnskabet.

Samtidig blev 8 grundejere valgt som udvalgsmedlemmer. Antallet var ikke givet, idet udvalget var/er et åbent udvalg, hvis medlemmer vælges på generalforsamlingen.

Udvalgets arbejde det første år var især koncentreret om Ishøj Kommunes plan om udvidelse/modernisering af antenneanlægget, som kom i forslag kort efter nedsættelse af  Tele- og telefoniudvalget, der senere tog navneforandring til IT-udvalget. Forinden gik tankerne primært mod etablering af eget lokalnet (Internet og telefoni) i Strandgårdsparken, men man fandt hurtigt en fordel i at deltage i kommunens planer om nævnte transmissioner via antennekablingen.

Foreningens tilslutning til Ishøj Fællesantennes moderniseringsplan, der endvidere omfattede Internetopkobling, skete d. 29/5-2000 ved at IT-udvalgets og bestyrelsens forslag blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling.

På sidste års generalforsamling blev følgende udvalgsmedlemmer valgt:

Gitte Madsen, Poppellunden 28

Jacob Boring, Bøgelunden 46

Michael Bottelet, Fyrrelunden 56

Jens Skytte, Egelunden 37

Steen Tjellesen, Granlunden 24

Lars Nielsen, Bøgelunden 94

Kim Hansen, Bøgelunden 102

Udvalget konstituerede sig igen med Gitte Madsen som formand og Jacob Boring som sekretær.

Mødeaktiviteten i år har været begrænset, men koncentreret omkring leveringskvaliteten fra Arrowhead, fortsat udvikling af hjemmesiden, samarbejdet med Medieudvalget, drøftelser omkring den seneste udvikling indenfor telefoni, og overvejelser omkring antenneanlæggets fremtid.

Bestyrelsen har anmodet udvalget om en udtalelse omkring evt. bortgivelse af foreningens antenneanlæg til kommunen. Et emne, som er til behandling på generalforsamlingen.

I skrivende stund har bestyrelsen ikke modtaget udvalgets indstilling.

IT-udvalget fortsætter sit arbejde i henhold til kommissoriet fra 1999 og vil i den nærmeste fremtid fortsat fokuseret på mulighederne for implementering af telefoni via antenneanlægget. Derudover vil arbejdet fortsat være rette sig mod opfyldelse af grundejernes behov for information og vejledning indenfor IT-området. Endvidere vil udvikling af hjemmesiden fortsætte i snævert samarbejde med medieudvalget og bestyrelsen.

Medieudvalget (Bladudvalget.)

Beboerbladet, Lundeposten, har i princippet været aktivt i 5 år, efter at det i 1997 lykkedes at nedsætte et bladudvalg bestående af 3 medlemmer. Forinden havde bladet været nede siden 1992. Bladets historie kan dog følges tilbage til starten af 1970’erne.

Ved genoplivningen af bladet i 1997 blev et stort ønske fra bestyrelsens side indfriet, da bestyrelsen finder det vigtigt, at foreningen i det daglige har et forum for debat og information.

Ved nedsættelse af bladudvalget i sin tid, tilkendegav bestyrelsen, at det fra bestyrel sens side ville blive forsøgt, at gøre bladudvalget så uafhængigt som muligt. Visse økonomiske hensyn ville dog være aktuelle, ligesom behandling af emnerne i Lundeposten i sagens natur skulle være sober, neutral i forhold til partipolitik, og i geografi ikke udstrække sig ud over kommunegrænsen. Det er bestyrelsens opfattelse at begge dele i denne målsætning fortsat er opfyldt.

Efter etablering af hjemmesiden tog udvalget i 2000 navneforandring til Medieudvalget og har således ansvaret for både det traditionelle blad og de dele af den elektroniske hjemmeside, som ikke varetages af bestyrelsen og andre udvalg. Den ansvarshavende redaktør har således ansvaret i begge medier for journalistiske indlæg, driften af diverse fora, og annoncering.

På sidste års generalforsamling blev følgende udvalgsmedlemmer valgt:

Lars Nielsen, Bøgelunden 94,

Jette Malling, Egelunden 30, og

Jacob Boring, Bøgelunden 46.

Udvalget konstituerede sig med Jacob Boring som ansvarshavende redaktør.

Udvalget har jf. generalforsamlingsbeslutning p.t. et budget på kr. 10.000,-. Det forventes fortsat, at udvalget vil have en del annonceindtægter.

I samråd med udvalget er der i løbet af de 5 år indkøbt diverse EDB soft- og hardware, samt digitalkamera, der sætter udvalget i stand til at udforme et blad svarende til udvalgets ambitionsniveau. Foreningslokalerne er sat til udvalgets rådighed i fornødent omfang og udvalget støttes med administrativ hjælp i det omfang behovet opstår.

Medieudvalget arbejder snævert sammen med IT-udvalget og bestyrelsen i forbindelse med udvikling af foreningens hjemmeside.

I den forløbne sæson har der af ressourcemæssige årsager ikke været udsendt traditionelle blade. Det overvejes i øjeblikket at lægge tyngden primært på den elektroniske side, da en overvejende del af beboerne efterhånden har Internetadgang. Disse overvejelser er langt fra ovre.

Vi vil gentage tidligere opfordringer til alle grundejere om at benytte sig af muligheden for at komme til orde og hermed udbygge fora, hvor aktuelle emner, vigtig information, samt gode ideer kan debatteres og udveksles.

Endvidere vil vi opfordre grundejerne til at lade sig indvælge i udvalget på generalforsamlingen. Der er brug for alle gode kræfter.

Bestyrelsen ønsker Medieudvalget held og lykke med det fremtidige arbejde og finder fortsat samarbejdet med udvalget meget inspirerende. Ikke mindst fordi der herved skabes mange gode kontakter til grundejere, der på den ene eller anden måde bidrager væsentligt til fællesskabet.

Bestyrelsen sender en varm tak til udvalgsmedlemmerne og vil på et passende tidspunkt supplere med en forfriskning.

Nabohjælp m.v.

Nabohjælp har siden 1991 været en realitet i Strandgårdsparken. Et Nabohjælps-udvalg nedsat af generalforsamlingen arbejdede målrettet sammen med bestyrelsen for indførelse af begrebet, der opnåede kraftig opbakning fra grundejerne.

Siden har det været op til bebyggelsens 515 familier at fastholde og ud bygge de indbyrdes forhold, som fremmer nabohjælpen og som det fremgår af nedennævnte tal, har det givet positive resultater.

Brochurer og nabohjælp-klistermær ker er siden blevet udsendt til alle nye grundejere i Strandgårdsparken, men hvis der er grundejere, som ønsker flere, kan disse afhentes på foreningens kontor.

Siden 1994 har bestyrelsen været i kontakt med Glostrup Politis Analysegrup pe, der bl.a. har et overblik over forekomst, hyppighed, fremgangs måde o.s.v. m.h.t. indbrud i enkeltområder.

Indbruddene i Strandgårdsparken er fordelt på følgende vis:

(Tallene fra 1998, 1999 og 2000 omfatter 12 måneders perioder (1/10 – 30/9), mens de øvrige år kun omfatter en perioder på 10 md.)

Indbrudssekvensen i Strandgårdsparken har i ovennævnte år ligget væsentlige under indbrudssekvens for de boligområder, som omgiver os.

Hvis man kun taler om ”villaindbrud” i Ishøj tegner Strandgårdsparken sig i år for ca. 10 %, idet der i den seneste periode er begået 148 indbrud i villaer (herunder rækkehuse) i Ishøj.

Hermed er vi tilbage på 2000-niveau. Sidste år tegnede vi os kun for ca. 3 % af indbruddene, idet der i hele kommune blev begået 167 villaindbrud.

Som hovedreglen skaffer tyvene sig adgang ved at brække terrassedøren op eller at afliste vinduer på havesiden.

Som ovennævnte tal angiver er bebyggelsen et fredeligt sted og dette skyldtes ikke mindst grundejernes gensidige hjælp. Bestyrelsen kan således fortsat opfordre til aktiv Nabohjælp. Det nytter noget.

Bestyrelsen har gennem årene orienteret grundejerne når, der er sket særlige kriminelle episoder i bebyggelsen. I denne sæson har der ikke været episoder, som har givet anledning til særlig orientering.

Hvidbogen.

Der arbejdes fortsat med hvidbogen i et snævert samarbejde med Medie- og IT-udvalget. Til støtte for bestyrelsen foreslår denne, at der på den kommende generalforsamling nedsættes et eksternt Hvidbogsudvalg for at sætte skub i produktionen af diverse kapitler.

Undertegnede, Gunnar Lund, afgår i år som formand for bestyrelsen, men stiller sig til rådighed i et kommende Hvidbogsudvalg. Hermed vil der være mulighed for at 12 års erfaringer og viden omkring forholdene i Strandgårdsparken kan sikres til bedste for foreningens medlemmer.

Kapitler i Hvidbogen vil blive lagt på foreningens hjemmeside i den takt de bliver produceret uden skelen til kronologien, men vi forsøger at tage hensyn til hvilke informationer, der p.t. er mest behov for.

Målet med hvidbogen er, at den skal indeholde alle relevante oplysninger om forholdene i Strandgårdsparken og således være en stor hjælp for den enkelte grundejer. Med Hvidbogen vil grundejerne have en bedre kilde til information og dermed en god platform for dis kussion og behandling af sager, der vedrører dagligdagen i Strandgårdsparken.

Som meddelt tidligere, er det bestyrelsens mål, at hvidbogen udformes som en samlemappe med løse standardblade, der efter behov kan erstattes med rettelsesblade udsendt fra bestyrelsen. Men inden dette omfattende trykningsarbejde udføres og samlemapper, som er indkøbt, uddeles, lægges alle oplysninger først på hjemmesiden. Herved kan der på baggrund af tilbagemeldinger fra grundejerne ske relevante rettelser, ændringer og tilføjelser, så den trykte Hvidbog får et optimalt indhold.

Når Hvidbogen til sin tid trykkes og udsendes, vil denne og rettelsesblade til denne, blive udsendt vederlagsfrit. Men hvis man ønsker ekstra eksemplarer, vil det være for bundet med et endnu ikke fastlagt beløb.

Rettelsesblade vil dog kunne afbestilles, såfremt man selv vil udskrive disse (straks) fra hjemmesiden, hvilket kan ske i en bedre kvalitet end den foreningen kan præstere.

Det er hensigten, at bogen følger huset, således at det ikke bliver nødvendigt at fremsende den til nye ejere.

Udlejning

Grundejerne kan, til brug i bebyggelsen, leje borde, stole og service, samt telte til favorable priser.

Udlejningsordningen der går tilbage til gammel tid, hviler i sig selv, således at indtægterne anvendes til indkøb af nyt service m.v.

Som det er de fleste grundejere bekendt er vores borde og stole ved at være udtjente og trænger til fornyelse. Derfor blev 40 nye stole indkøbt i regnskabsåret 2001 – 2002 og yderligere 30 stole vil blive indkøbt i regnskabsåret 2002 – 2003.

Det samme er gældende for bordene, hvorfor bestyrelsen påtænker at indkøbe 8 nye borde i samme mål som de gamle.

Bestilling kan foretages på bestyrelsens onsdagsvagt og ved henvendelse på kontoret i åbningstiden.

Tilsyn

Bestyrelsen foretager tilsyn med bebyggelsen og fællesarealerne i hen hold til be styrelsens pligter, som er beskrevet i foreningens ved tægter og deklarationer

Tilsyn foretages mindst én gang årligt ved en såkaldt ”markvandring”. Under markvandringen foretager bestyrelsen besigtigelse og vurdering af fællesarealernes stand samt benyttelsen af samme.

Endvidere foretages en stikprøvekontrol af ejendomme ved en udvendig besigtigelse.

Bestyrelsen er ikke i stand til at gennemgå hele bebyggelsen under nævnte ”markvandring”, og det er givet, at ikke alle forhold kommer til bestyrelsens kendskab.

Udover markvandring foretager bestyrelsen tilsyn i forbindelse med godkendelse og opførelse af udførte individuelle projekter, som kræver bestyrelsens godkendelse jf. et standardprojekt.

Formålet med besigtigelsen er, at konstatere hvorvidt bestem melserne i lokalplanen m.v. overholdes og evt. gøre foranstalt ninger til, at afvigelser rettes.

Endelig foretager foreningens personale dagligt tilsyn med bebyggelsen og skrider ind overfor uregelmæssigheder eller rapporterer om samme efter nærmere aftale med bestyrelsen.

Personale.

Foreningen har  3 fastansatte:

Kontorassistent:                                       Bente Bothmann (halvtid),

Varmeme ster/ejendomsfunktionær           Morten Krands Knudsen,

Ejendomsfunktionær                                 Ove Jäde

Derudover er en pige ansat til rengøring, og en dreng til omdeling af diverse skrivelser.

I forbindelse med Thomas Mathiassen’s fratrædelse som varmemester i foråret og Morten Krands Knudsens forfremmelse til varmemester, har bestyrelsen besluttet, at skære det samlede antal fastansatte ned og i stedet gøre brug af ekstern hjælp og løsarbejdere (”Det Grå Guld”) boende i Strandgårdspladsen. Dette skal især ses i lyset af udviklingen på vedligeholdelsesområdet, hvor Ishøj Kommune i stigende grad overtager vedligeholdelsen af stamvejene.

Retssager.

I forbindelse med SF-belægning i Bøgelunden og en mindre del af Egelunden er foreningen involveret i en voldgiftsag med Wicotec A/S, som har anlagt sagen. Der har været afholdt syn og skønsforretning d. 2/10-02 og vi afventer udfaldet af denne.

Foreningen repræsenteres af advokat Asger Larsen i denne sag.

Økonomi og målsætning for fremtiden.

Bebyggelsen har i de sidste ca. 8 år været i ”reparationsalderen”. I denne periode er der anvendt ca. 12 millioner på følgende:

• Udskiftning af en hel rørstreng (fjernvarmeledning) i bebyggelsens sydvestlige del.
• Reparation og udskiftning af fjernvarmerør i Fyrrelunden, Granlunden og Fyrrelunden.
• Udskiftning af rørstrenge ved og i børneinstitutionerne og varmecentralen.
• Undersøgelse og totalrenovering af kloak- og regnvandsledninger i hele bebyggelsen.
• Udvidelse af genbrugspladsen.
• Nødlapninger af belægning på parkeringspladser og reparation/udskiftning af brønddæksler på disse.
• Renovering af beplantningen på stamvejene, Fyrrelunden, Granlunden, Tjørnelunden og Poppellunden.
• Totalrenovering af stier og pladser i hele bebyggelsen. (Ca. halvdelen går på regnskabet 1/7-02 – 30/6-03).

Foreningen har selv været i stand til at finansiere nævnte renoveringer, hvilket skyldtes tidligere tiders sparsommelighed og målrettede henlæggelser med deraf gode renteafkast.

Gennemførelse af projekterne har i det meste af perioden kunnet ske uden de store udsving i kontingentet, men pr. 1/7-02 måtte kontingentet stige med kr. 85,- pr. måned, idet renteindtægterne var faldet betydeligt, ligesom bestyrelsen ønskede at bibeholde 10-årsplanen for renovering af bebyggelsens parkeringspladser. Dog med en forsinkelse på 3 år, så disse kan stå færdig omkring 2010.

En væsentlig årsag til forsinkelsen af planen var endvidere, at renovering af stier og pladser (SF-sten), på grund af uforudsete problemer med gennemførelse af den første løsningsmodel, blev ca. 2 millioner dyrere end antaget i 1999 og ca. 1 million dyrere end antaget i 2000.

De ændrede forhold omkring legepladser har i år medført at bestyrelsen foreslår vedligeholdelse af disse overgår fra grundejerne til foreningen. Såfremt forslaget vedtages, ligger der i den nye arbejdsopgave en udgift på ca. 1 million, som kun kan finansieres via kontingentet. Dette vil i givet fald medfører en kontingentforhøjelse på ca. 27,- kr. pr. måned.

Bestyrelsen havde ellers forventet, at tiden efter 1/7-02 kun ville omfatte almindelige ”pristalsforhøjelser”, men de ændrede forhold omkring legepladserne har været lidt af en ”bombe”.

Foreningen henlægger stadig midler til:

• Totalrenovering af bede på stamveje i Elme-, Ege-, og Bøgelunden.
• Udskiftning af traktor og græsslåmaskine, som vil ske indenfor de næste ca. 6 år. Udgifterne skønnes at blive ca. kr. 800.000 – 900.000.
• Totalrenovering af bebyggelsens parkeringspladser, som i 1999-priser er estimeret til ca. 2,8 millioner.

På ”varmesiden” henlægges til stadighed midler, der tager højde for akutte rørbrud, samt udskiftning af hele rørstrenge, som det var tilfældet i 1994/95 i Elmelunden / Egelunden / Poppellunden (ca. 2 mill.) og sidste år i/ved børneinstitutionerne/varmecentralen i Bøgelunden (ca. 1 mill.).

Efter totalrenoveringen af stier og pladser har vi nu ca. 2 millioner at gøre godt med. Disse er primært tiltænkt til reparation/renovering af varmerør, så varmeleveringsikkerheden er tilgodeset.

På trods af de store udskrivninger må foreningens økonomi stadig anses for at være sund, og vi er med egne midler i stand til at svare enhver sit. Men der er i den nærmeste tid ikke plads til de ”vilde udskejelser” ud over dem, som indgår i de foreslåede finansieringsplaner.

Til gengæld kan vi glæde os over at vi snart er ude af ”reparationsalderen” uden de store økonomiske øretæver og med et fortsat trygt økonomisk fundament.

I øvrigt henvises til fremlæggelsen af regnskab og budget på generalforsamlingen.

Eksternt samarbejde.

Samarbejdet med Teknisk forvaltning og Ishøj Varmeværk har på ny fungeret upåklageligt og gnid ningsløst på alle niveauer i den forløbne sæson. Bestyrelsen sporer stadig en vilje hos alle sam arbejdspartnere i kommunen til at yde for eningen den bedste service.

Til gengæld må det siges, at samarbejdet med den politiske top i kommunen led et alvorligt knæk i forbindelse med udsendelse af lokalplanforslag 1.38. Bestyrelsen dog har modtaget borgmesterens beklagelse af dette og bestyrelsen ser frem til at fortsætte samarbejdet på tidligere tiders høje niveau.

I andre forhold omkring, udplantning og overtagelse af vedligeholdelse af fællesarealer, drift af genbrugspladsen, standardprojekter og miljøområdet, har vi ud over en løbende orientering om kommunens tiltag, sporet den sædvanlige betydelig lydhørhed for foreningens ønsker og behov.

På denne baggrund ser bestyrelsen med glæde og sindsro frem til godt samarbejde med alle ved Ishøj kommune i den kommende sæson

Bestyrelsen er i kontakt med vores 2 søsterbebyggelser, Fasanvænget i Kokkedal og Dyssegårdsparken i Næstved, der omfatter henholdsvis 360 og 514 huse, som er bygget samtidigt med Strandgårdsparken omkring 1972 af Danske Fabrikshaller A/S/Bøje Nielsen.

Sammenfatning

• Varmeleveringen til samtlige dele af bebyggelsen områder er i dag optimal efter de seneste års forbedringer og efter udskiftning af hovedledninger i 4 områder i bebyggelsen.
• Efter mange års bestræbelser og efter gennemførelse af en succesfuld forsøgsperiode, viser den permanente løsning omkring genbrugspladsen sig succesfuld og rentabel. Med forrige års udvidelse af pladsen og dette års ansættelse af  3 beboere til pasning af pladsen, skønnes denne udvikling at fortsætte og pladsen kan således afskrives allerede indenfor de næste ca. 7-8 år.
• Planen m.h.t. reetablering og vedligeholdelse af bedene ved stamvejene skrider fortsat fremad. Nu mangler vi kun 1 kort stamvej og 2 lange. Selvom kommunen ikke har kunnet holde planen i det forventede tempo, vil vi i løbet af et til to år kunne forvente, at bede på samtlige stamveje er totalrenoveret og at foreningen i samme takt vil være tilsvarende mindre belastet med vedligeholdelsesudgifterne, som overtages af kommunen.
• Ishøj Kommunes overtagelse af ca. halvdelen af bebyggelsens kloak- og regnvandsledninger efter at disse blev totalrenoveret i 1999 har givet en besparelse på vedligeholdelse af disse, idet foreningen har færre udspulingsudgifter.
• Stier, pladser og fortove er netop blevet totalrenoveret med SF-stenbelægning og bebyggelsen har hermed få et tiltrængt æstetisk løft.
• Modernisering af forenings fællesantenneanlæg bl.a. ved nedgravning af ca. 9 km. kabler blev tilendebragt sidste år og der kan, foruden selektiv valg mellem flere TV-kanaler, bydes på højhastighedsinternetforbindelse til meget billige priser. Denne udvikling har givet en helt ny platform for samarbejdet og kommunikationen i foreningen.
• Foreningen er blevet tilsluttet Internettet og det er muligt, at kontakte bestyrelsen/kontoret via mail på adressen grundejerforeningen@strandgaardsparken.dk. Hjemmesiden
• Antallet af udvalg er glædeligvis stabilt. I dag har foreningen 4 udvalg; Fastelavns-, Sommerfest-, IT-, og Medieudvalg og måske kommer der et Legepladsudvalg, et Planteudvalg, samt et Hvidbogsudvalg på banen i løbet af den kommende sæson. Ressourcerne i udvalgene er et stort aktiv for foreningen og har afgørende indflydelse på udviklingen og fællesskabet, samt oplevelsen af at være en del af en aktiv forening, som man kan være glad for at være medlem af.

For bestyrelsen, som i den kommende sæson skal finde sine ben i en ny bestyrelseskonstellation, vil der ud over den daglige drift, igen være en del særområder, som skal håndteres. Her tænkes især på retssagen anlagt af Wicotec A/S vedrørende SF-stenbelægning i Bøgelunden og dele af Egelunden. Derudover skal der sættes særligt ind omkring forholdene på bebyggelsens legepladser, samt gennemførelse af tidligere nævnte renoveringsprojekter.

Efter 12 år som formand for foreningen har undertegnede valgt ikke at genopstille til formandsposten. Min ”Værnepligtstid” må nu være slut og jeg føler, at der må andre kræfter til.

I alle årene har jeg nydt det privilegium at være formand for bestyrelser, hvis medlemmer har betragtet enhver ny opgave, som en udfordring og præsenteret hele deres potentiale og ambitioner for at opnå kvalitetsløsninger, der tjener fællesskabets bedste.

Fra første færd er jeg blevet bakket loyalt op i mit job og i mine holdninger til bestyrelsesarbejdet. Jeg har påskønnet bestyrelsesmedlemmernes flid og engagement, der har ført til mange brave diskussioner i processen for at finde optimale løsninger, som alle har bidraget til. Det har ikke altid været nemt, men til gengæld bragt stor glæde, når tingene lykkes.

Det er min helt klare overbevisning, at den kommende formand kan glæde sig til et samarbejde med en bestyrelse, som loyalt støtter hende eller ham, og som er meget glad for at tilbyde sit fulde potentiale til trods for øvrige forpligtelser såsom fuldtidsjob, studier og familie.

Det bliver ikke kedeligt og jeg er sikker på at den kommende formand vil kunne drage samme erfaring som mig efter nogle år på posten.

I min tid som formand har jeg fået indsigt i mange nye ting og områder, som ikke ville være mig forundt, hvis jeg ikke deltog i bestyrelsesarbejdet. Dertil kommer det væsentligste; en stor berøringsflade med grundejere, personale, og foreningens samarbejdspartnere m.fl., som på mange måder har beriget mit liv og givet mig mange gode minder.

Jeg føler mig heldig, at jeg under disse forhold har haft mulighed for, at sætte mit ”fingeraftryk” på udviklingen i Strandgårdsparken, hvor familien og jeg er meget glad for at bo.

Det er således med vemod, at jeg trækker mig som formand. Jeg ønsker hermed at udtrykke en varm tak til tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer for et godt samarbejde. Det er med respekt og glæde jeg ser tilbage til samværet med Jer.

En varm tak sendes endvidere til bestyrelsesmedlemmernes fami lier, der til tider har måttet lide afsavn på grund af bestyrelsesarbejdet.

Samtidig vil jeg takke grundejerne for et mangeårigt godt samarbejde og for støtten til bestyrelsen og til mig i mit hverv som formand. En særlig tak sendes til de grundejere, som på forskellig vis har stillet deres viden og færdigheder til rådighed, når det har været påtrængt.

En særlig varm tak sender jeg til min familie, som uomtvisteligt har været påvirket af mit bestyrelsesarbejde og med hvis opbakning det ikke havde været muligt for mig at bestride posten som formand for Grundejerforeningen Strandgårdsparken.

Endelig vil jeg opfordre alle grundejere i Strandgårdsparken til at møde op på generalforsamlingen mandag den 25. novem ber 2002, kl. 1830 på Vibeholmsskolen.

Med venlig hilsen

Gunnar Lund

formand