Nyhedsbrev 2020-19

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

18. december 2020

 Nyhedsbrev 2020 – 19

 

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. Åbningstider jul/nytår.
  2. TDC Fiber.
  3. El-biler i Strandgårdsparken.
  4. Sneryddere.
  5. Fyrværkeri.

 

1. Åbningstider jul/nytår.

Kontoret holder lukket d.24.12. og d.31.12, ellers følges de normale åbningstider.

Kontoret lukker for personlige henvendelser ind til videre, men kan fortsat kontaktes på telefon og e-mail.

Containerpladsen holder også lukket d.24.12. og d.31.12, og følger ellers de normale åbningstider.

Der henstilles til at grundejerne bruger mundbind eller visir når de besøger Containerpladsen, og at man ikke står og hyggesnakker på pladsen, men går når man har afleveret sit affald, da der kun må være 10 besøgende på pladsen ad gangen.

Vi gør hvad vi kan, for at holde Containerpladsen åben, men der kan komme yderligere begrænsninger fra regeringen.

 

2. TDC Fiber.

Der er nok ikke nogen, som er i tvivl om at der er fuld gang i etableringen af TDC Fiber. Det går hurtigt, og nogenlunde som planlagt.

Desværre bliver der af og til ramt et kabel, f.eks. bredbåndet, telefonlinjerne eller el-kabler.

Der har været nogle vanskeligheder med, at få aftalt hvem der skulle udbedre disse, hvor hurtigt og til hvilken pris. Det er nu helt på plads omkring bredbåndet, og dette bliver udbedret samme dag, hvis skaden er opstået som følge af gravearbejdet.

Munck Asfalt A/S, som står for gravearbejdet, sender en stor julehilsen til alle grundejere, og takker for jeres tålmodighed og store samarbejdsvilje.

En tekniker fra Eltel, som har monteret bokse i husene i uge 49, har vist sig at være smittet med Corona, alle berørte har fået besked, og så vidt vi ved er der ikke nogen der blev smittet, men mange måtte i selvisolation og afvente testsvar.

Husk at holde afstand, brug mundbind og sprit af – også når der er gæster i dit hjem.

 

3. El-biler i Strandgårdsparken.

Allerede i 2016 debatterede vi hvordan vi kunne implementere ladestandere i vores bebyggelse. Det er en debat, som fortsat blusser op ind i mellem, særligt når der kommer nye lempelser af afgifter eller ”Grønne tilskud” J

Grundejerforeningen har dog hele tiden fulgt tæt med i udviklingen på området, og Parkeringsudvalget er ved at finde sammen igen.

Parkeringsudvalget er nemlig essentielt, for at kunne finde en løsning på parkerings-forholdene, og det er nødvendigt for at kunne finde ud hvordan vi kan implementere ladestandere.

Grundejerforeningen er repræsenteret i Grønt Råd, som bl.a. debatterer grønne løsninger i Ishøj, og herunder ladestandere.

Der er mange udfordringer, da vi er et privat boligområde; skal den enkelte grundejer bekoste en stander, skal der være fælles standere osv. Det er i sig selv ikke enkelt, da grundejer-foreningen er underlagt en del jura, ift. hvad den må investere i, og hvordan sikres den enkelte grundejer at kunne bruge sin egen ladestander, hvis vi ikke har egne pladser?

Hvordan sikrer man at elbiler ikke blot optager ladestanderpladsen, selvom de er opladet – dette er en problematik man har oplevet i Frederiksberg Kommune.

Der sker en kæmpe udvikling på området, bl.a. med udvikling af ladestandere hvor man kan booke ladetid, der er ny lovgivning på vej ift. hvad kommunerne må investere i osv.

Man kan læse mere om dette ved at google: Gate21, Energi på tværs, Ladestander-bekendtgørelsen, Elbilviden.dk, Copenhagen Electric mini guide, Ladeinfrastruktur til beboelsesbygninger, med delt parkeringsareal (DTU), og mange andre sider.

P.t. kigger Ishøj Kommune på muligheder for at vejlede private grundejerforeninger, og kigger på erfaringer fra bl.a. Frederiksberg, Høje-Taastrup og Furesø Kommuner.

Har dette din interesse, så meld dig til Parkeringsudvalget ved at skrive til kontor@strandgaardsparken.dk.

 

4. Sneryddere.

Vi mangler igen sneryddere, til rydning/saltning udenfor normal arbejdstid. Der ydes et rådighedstillæg for sæsonen, ud over en god timeløn ved udkald.

Skriv til kontoret; kontor@strandgaardsparken.dk

 

5. Fyrværkeri.

Tag hensyn til mennesker og dyr omkring dig; følg lovgivningen og skyd kun fyrværkeri af i perioden d. 27. december til d. 1. januar.

Saml affyret fyrværkeri op, og smid det i dit restaffald, eller aflever det på Containerpladsen.

Containerpladsen modtager IKKE fyrværkeri, som er ubrugt.

 

I ønskes alle en god jul, et godt nytår og et Corona-frit liv!

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv