Nyhedsbrev 2019-12
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
29 oktober 2019
Nyhedsbrev 2019 – 12
Nyhedsbrevet informerer om:
- Kvartalsspuling igen…
- Gynger.
- Overvågning.
- Hvem tager skraldet?
- Sidste chance for tilmelding…
1. Kvartalsspuling igen…
Torsdag d. 7. november kl. 7 – 15, går det løs igen! Husk at dække afløb af og lukke toiletlåget.
Vi får en del henvendelser fra grundejere, som oplever at det ikke er nok at dække af, der er ganske enkelt for stort tryk på når der spules.
Park & Vej lover det bliver bedre denne gang, men skulle du opleve noget andet, må du meget gerne skrive til os, og vedlægge billeddokumentation.
2. Gynger.
Der er konstateret omfattende råd i kernetræet i flere gyngestativer, og disse er derfor spærret af.
Afspærrede stativer bør, under ingen omstændigheder, benyttes!
Pt. gennemgås alle legepladser for råd i klatre- og gyngestativer.
Når vi har afdækket omfanget, vil vi planlægge udskiftning/reparation, hvor det er nødvendigt, og i det omfang vi har økonomi til det.
3. Overvågning.
Vi får flere og flere henvendelser fra grundejere, som føler sig overvåget af naboer/genboers kameraer.
Det er ikke tilladt at placere kameraer, så de kan filme uden for egen matrikel, heller ikke selvom man kun filmer på egen matrikel.
Specielt ”kuglekameraer” giver utryghed for naboer/genboer, og bør placeres under hegnshøjde, og pegende mod ens eget hus, ikke væk fra huset.
Sensor-styret udendørs belysning betragtes også som overvågning. Har du en sensor-styret udendørs lampe, må den kun tænde, når nogen bevæger sig ind på din matrikel, ikke når nogen passerer på fortovet/stien. Vær opmærksomme på, at lovgivningen omkring ovenstående er temmelig skrap, så tjek dit kamera/din sensor-belysning, om du overholder reglerne.
4. Hvem tager skraldet?
TV2-Lorry har lavet en programserie, om affaldssortering. Der er rigtig mange tips, til hvordan man kan gøre sorteringen i dagligdagen lettere.
Se programmerne på https://www.tv2lorry.dk/sitesearch?soegning=hvem+tar+skraldet
5. Sidste chance for tilmelding…
– til certificeret Hjerte-Lunge-Redningskursus!
Det er NU, og senest onsdag d. 30. oktober, at du kan tilmelde dig til kontoret.
Som tidligere skrevet afholdes kurserne på Strandgårdsskolen, kurset varer 4 timer, det er Falck som underviser, og kurserne bliver afholdt i løbet af november mdr. i tidsrummet man-torsdag kl.16-20.
Der udleveres certifikat efter endt kursus.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Pernille Møller
formand