Nyhedsbrev 2017-01

 

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken


 

28. januar 2017

 

Nyhedsbrev 2017 – 01

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Borgermøde om Ishøj Fællesantenne
  2. Udskiftning af el-målere
  3. Stigende varmepriser
  4. Seneste nyt om affaldssortering
  5. Vores fælles opgaver
  6. Nyt IT – system

 

1. Borgermøde om Ishøj Fællesantenne

Grundejerforeningen har, sammen med andre boligforeninger, været til møde om Ishøj Fællesantenne på Rådhuset, d. 19. januar.

Det var et meget interessant møde, og vi havde god mulighed for, at stille spørgsmål og byde ind med forslag og ønsker.

Ishøj Kommune afholder Borgermøde om Ishøj Fællesantenne onsdag d. 8. februar, kl. 17-19, i Ishøj Idræts og Fritidscenter.

Vi opfordrer så mange som muligt til, at møde op! Har man ikke mulighed for, at deltage vil der også være digital høring fra d. 9. februar. Læs mere i Sydkysten eller på kommunens hjemmeside.

 

2. Udskiftning af el–målere

Som I er bekendt med udskifter Radius vores el-målere. Arbejdet udføres af Kamstrup.

Dette er alle grundejere naturligvis orienteret om, hvad vi ikke var orienteret om, var at der skal opsættes antenner på husene fordi målerne sidder i et metalskab.

Vi har været i en meget lang dialog med Kamstrup om dette, da der jo burde findes andre løsninger.

Det er endt ud i, at der kun opsættes antenner i det omfang det er nødvendigt, dvs. ca. hvert 4. hus. De allerede monterede antenner fjernes ikke.

Der er på nuværende tidspunkt opsat 166 antenner, men resten af husene vil altså få en begrænset mængde antenner.

Antennen er en lille grå boks, på ca. 7×20 cm, den placeres mellem målerskabet og skralderummet. Den må gerne males sort.

På de skurgange hvor der er målere, er antennen placeret ved siden af nummerskiltene på facaden.

Kamstrup må ikke montere antennerne uden ejerens accept.

 

3. Stigende varmepriser

Man giver med den ene hånd og tager med den anden; først fik vi en ”julegave” og nu har

Ishøj Varmeværk udsendt meddelelse om a conto varmebidrag for 2017, og det er desværre med en betragtelig prisstigning. Grundejerforeningen hæver ikke grundejernes a conto varmebidrag for resten af dette regnskabsår (indtil 30.6.17), men kan blive nødsaget til, at gøre det fra det nye regnskabsår (fra 1.7.17). I vil naturligvis blive orienteret så snart vi ved mere om dette.

 

4. Seneste nyt om affaldssortering

Det er endelig lykkedes grundejerforeningen, at få arrangeret et møde med Ishøj Kommune, herunder de politiske repræsentanter og det vil blive afholdt ultimo februar. I vil naturligvis blive orienteret, så snart vi har noget nyt, at fortælle.

 

5. Vores fælles opgaver

Kontingentet til grundejerforeningen bruges primært på, at løse opgaver omkring ren og vedligeholdelse af foreningens arealer.

Det har dog altid igennem årene været kutyme, at grundejerne selv løste en del af disse opgaver, for på den måde, at holde prisen på kontingentet nede. Det være sig vedligeholdelse af egne redskaber på legepladserne, af bedene foran husene og saltning/snerydning mellem bilerne.

Færre og færre tager dog dette alvorligt, og mange steder gøres det slet ikke.

Det er af største nødvendighed, at alle tager del i disse opgaver, da grundejerforeningen ellers skal bruge mandskab på det, hvilket vil medføre en kontingentstigning på op til et par hundrede kr. pr. måned!

Så på med vanterne, vær en del af fællesskabet, gå legepladsen igennem for farlige redskaber, hold øje med vejrudsigten og husk at salte, for din egen og dine naboers skyld!

 

6. Nyt IT–system

I november og december måned blev foreningens nye IT system implementeret, og den store prøve skulle stå, da varmepengene skulle udbetales i januar.

Det forløb gnidningsløst, til vores store lettelse.

Vi forventer, at vi fremtiden vil få stor glæde af det nye system.

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

Pernille Møller

formand

 

Download som pdf

0

Din varekurv