Nyhedsbrev 2007-08

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

December 2007

Nyhedsbrev 2007 – 08

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. Åbningstider jul/nytår.
  2. Nye vedtægter.
  3. Nabohjælp/indbrud mm.
  4. Beskæring af træer, mere brænde til afhentning.
  5. Sanding udskudt.
  6. Fastelavn.
  7. Mere om P-skilte.
  8. Bestyrelsen her og nu.

 

1. Åbningstider jul/nytår.

Mellem jul og nytår holder kontoret lukket.

Varmemesteren træffes ikke mellem jul og nytår.

Genbrugspladsen holder åbent søndag d. 23. dec. og søndag d.30. dec.

Genbrugspladsen har udvidet åbningstid onsdag d. 26. dec. fra kl.14-18.

Ved akutte problemer med foreningens anlæg, dvs. kloakker, terrænbelysning eller fjernvarme skal henvendelse ske til Varmeværket på tlf: 43 54 24 11.

 

2. Nye vedtægter.

På den ordinære generalforsamling 27. nov. og den ekstraordinære generalforsamling 18.dec. stemte forsamlingerne for forslaget til nye vedtægter. De nye vedtægter vil blive trykt og omdelt i løbet af januar.

 

3. Nabohjælp/indbrud mm.

I 2007 har der været 13 indbrud, 5 tyverier af biler og 2 tyverier af knallerter i Strandgårdsparken. Brug Nabohjælp, og hold øje med hinandens huse, biler mm. Især i juledagene hvor mange er bortrejst, kan det være en god idé, at informere naboerne om, at man ikke er hjemme, så de kan være ekstra opmærksomme.

 

4. Beskæring af træer, mere brænde til afhentning.

Beskæring og fældning af de store træer langs Ishøj Boulevard og et par stykker langs Ishøj Søvej, er påbegyndt. Arbejdet forventes færdigt inden jul. Alt træet bliver lagt på grusbanen, hvor det kvit og frit kan afhentes.

 

 

5. Sanding udskudt.

Det sand vi havde liggende var blevet for vådt til, at kunne spredes på fortovene, så sanding af etape 2 er udskudt til foråret.

 

6. Fastelavn.

Fastelavnsudvalget fik kun ét nyt medlem på generalforsamlingen. Det er ikke nok, vi mangler flere folk i udvalget. Udvalget arbejder et par timer i januar, og så på selve fastelavns søndag. Ring og hør nærmere på kontoret.

 

7. Mere om P-skilte.

Det er nu lykkedes, at få et firma til at varetage opsætningen af P-skiltene. Arbejdet forventes udført snarest.

 

8. Bestyrelsen her og nu

Bestyrelsen fik på generalforsamlingen 2 nye medlemmer; Jan Krestensen og Johni Nielsen, velkommen til dem. Tommy Olsen og Lars Jacobsen takkes for deres store indsats for bestyrelsen, og ønskes alt godt fremover.

Vi holder nu en velfortjent juleferie, og vender tilbage i januar.

 

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

 

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

p.b.v.

 

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv