Referat af bestyrelsesmøde 17. april 2007
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Bøgelunden 7
2635 Ishøj.
Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Strandgårdsparken tirsdag den 17. april 2007 kl. 19.00 i Bøgelunden 7.
Afbud fra Bent Jacobsen
Dagsorden:
1. Godkendelse og underskrift af referater fra bestyrelsesmøder
Ref. af 6.2. og 6.3. til underskrift.
2. Meddelelser fra formanden/næstformanden
Div. klager over parkering – Vi får fortsat klager over fremmed parkering. Vi vil rykke for vores ansøgning om Privat parkering skilte
3. Skralderum ødelagt – Grundejer har fået sit skralderum ødelagt af renovationsarbejderne og har klaget til kommunen – I næste nyhedsbrev vil vi spørge, om andre har problemer med renovationen.
4. Klage over manglende information vedr. fjernvarmearbejde – Klagen går også på, at der bliver etableret en el-installationskasse ved husets ydervæg. Grundejeren vil have kompensation for, at husets nu har lavere værdi – Grundejerne ejer ikke 40 cm på husets lange ydervæg, dette stykke ejer grundejerforeningen. Som derfor har ret til fx at opsætte el installationer. Grundejeren ejer kun 40 cm foran huset – Den pågældende grundejer får ikke erstatning. Tommy har lavet et udkast til et brev til grundejeren, som Pernille ser på.
5. Bytteplantedag
Grundejerne vil kun holde åbent 12.00-14.00. De, der står for arrangementet, skal ikke bruge hverken borde eller andet. Invitationen skal ud mandag – Pernille vil prøve at skaffe et par sandwichskilte, der kan stå med oplysninger og reklame for arrangementet. De vil også være godt at have til fx loppemarkedet
6. Loppemarked
Der skal laves en indbydelse. Den laver Leon. Åbningstid 10.00-14.00. Containeren skal være åben til kl. 15.00, og der skal køres borde over. Besked til Erling/Jan.
7. Meddelelser fra interne udvalg
7.1. Økonomiudvalg
7.1.1. Status – v. Leon. Vi mangler at få containertilskuddet på 130.000,00 kr. fra kommunen. Så står regnskabet i nul. Varmeregnskabet bærer præg af den lunere vinter. Der her ikke været nogen som helst problemer med tilbagebetaling af varmepenge. Seks skyldnere, hvoraf én har betalt pt. Èn manglende indbetaling er til inkasso
7.1.2. Snoers autorisation – Snoer fortsætter ikke som autoriseret revisor, men grundejerforeningen er alligevel sikret. Snoer har det fulde ansvar for, at rådgivningen er rigtig og at regnskaberne er lavet lovligt. Snoer får den fulde uddannelse i det firma, han arbejder i.
7.2. Personaleudvalg
7.2.1. Ejendomsfunktionærs ansættelse, orientering. – Han skulle have været fastansat 1.4., men vi har bedt om fortsat tilskud i 2 mdr. hvorfor han ikke kan fastansættes før 1.6. Da det ikke var præciseret i det første ansættelsesbrev, at det var en oplæringstid, er hanss anciennitet fra 1-12- 2006. Greve Kommune vil til gengæld betale hans varmemester kursus. Han får i de næste 5 uger sprogtræning her på hans arbejdsplads. En sproglærer følger med ham rundt.
7.2.2. Ledende varmemester planlægning mm. – han skulle fra nu af lave en 3 måneders planlægning. Han skal lave den på en almindelig kalender. Og ifølge den, han foreløbig har lavet, skal de slå græs og feje. Dette er ikke godt nok, der er mange ting rundt i bebyggelsen, der skal ses på. Det er meningen, at alle opgaverne skal sættes i system. Der er endnu ikke lavet en sommerplan.
Varmemesteren har syltet en grundejers godkendelse af en ny vandvarmer i et år. Dette her kostet grundejeren en større sum, da der manglede en væsentlig del til vandvarmeren. Vedtaget: Denne sum vil blive erstattet af grundejerforeningen
7.3. Varmeudvalg
7.3.1. Status vandtab v. Tommy – 6 m3 vand tabt. Kompressoren har brugt de 2 m3
7.3.2. Rep. af kompressor- Reparationen gik fint. Kompressoren har display på engelsk, men den får en dansk version en af dagene.
7.3.3. To defekte varmebrønde er blevet til varmeskabe
7.4. Ansøgningsudvalg
7.4.1. status v. Jette – Det fungerer godt, at Bente har overtaget listen over uregelmæssigheder
7.4.2. Møde med plan-byg – Vi havde en godt møde med Teknisk forvaltning. Vi fik præciseret hvad der kan godkendes. Det blev aftalt, at det vigtige er, at byggelinierne bliver fulgt. Dvs. at kan have forskellige fronter på udestuerne, hvis taget er lovligt lavet. Gavlvinduer må også være smallere end de oprindelige, hvis byggelinierne er rigtige. De sikkerhedsmæssige forhold skal altid være i orden.
De gamle udestuer fra før 1996 kan få en lovlighedserklæring, hvis de overholder de sikkerhedsmæssige krav. Kommunen skal have en tegning eller et foto af udestuen.
Drivhuse er ”overdækkede dyrkningsarealer” og er ikke ind under Småhusregle-mentet. Drivhusene skal dog alligevel være under10 m2, under 180 cm høje og i en afstand på 2.5 m fra skel. Det sidste kan nok blive et problem.
Skure i haven. De er underlagt småhusreglementet, og skal holde de lovlige mål. Som ovenstående
7.4.3. Ansøgning om døre i gavl. – Vedtaget- Forslaget følger ikke bygningslinierne, så der kan ikke gives tilladelse. I øvrigt er dørpartiet også så stort, at det nok vil påvirke den bærende væg negativt.
7.4.4. Grundejer har et vindue i gavlen, der er helt forkert placeret. Teknisk forvaltning er villige til at give dispensation, da det ikke kan laves om, uden at det vil blive grimt, med nye mursten. Skal det laves om, eller skal det bibeholdes? Lars vil se på, om de evt. kunne sætte et aflangt vindue i i stedet for.
7.5. Vedligeholdelsesudvalg
7.5.1. Sf-sten – Zacho Lind er vist færdig med etape 1. Tommy tjekker. Der skal herefter sandes.
7.5.2. Genbrugspladsen – orientering – Fungerer fint i øjeblikket
7.5.3. Klage over sand og hjulspor. – Pernille laver et svar, der vil blive sendt ud på mail til godkendelse i bestyrelsen
En grundejer har klaget over den sandbunke, der ligger på parkeringspladsen.
Vedtaget. Næste år bliver de gårde, som har sandkasser, spurgt, om de vil have sand og hvor meget de vil have, inden vi kører ud med sand
7.5.4. De nye containere til glas og aviser, som skulle erstatte de ødelagte, er på vej.
7.6. Intern IT og Kommunikation udvalg
7.6.1. Router – Vi har nu en trådløs router på kontoret
7.6.2. IP-telefoni – det skulle være på plads 2-5
7.6.3. Hjemmesiden næsten opdateret! – Se den, der er kommet flere menuer og undermenuer på.
8. Særlige opgaver
8.1. Renskrivning af Hvidbogen – Det laver Pernille og Bente
8.2. Sammenfatning af vedtægterne – Det laver Leon (bare inden september)
9. Meddelelser fra eksterne udvalg
9.1. Fastelavnsudvalg
Møde afholdt. – Pernille havde møde med Lars Larsen. De har stort set planlagt næste års fastelavn. Der mangler meget mennesker til udvalget, da der pt. kun er én. Alle skal prøve at rekruttere nye medlemmer. Fastelavnsudvalget har fået en mailadresse, som Lars Larsen står for. Lisbeth og Lars har lovet at hjælpe næste år, hvis der er behov derfor.
9.2. Legepladsudvalg
Noles har været på besøg – Noles har været her i flere omgange. Alle plasthåndtag på gynger o.lign. er udskiftet. Det skæve gyngestativ er rettet op. De har udskiftet metalpladerne på de rustne sandkasser. Den trekantede sandkasse i gård 8 har de taget med, da de ikke kunne lave den på stedet. Nu skulle reparationerne være på plads, så legepladsudvalget kan samles og gå på inspektion
I gård 29 er der lavet en klatrevæg, og der er sat en radiobil op. Leon ser på det.
9.3. Medieudvalg – intet nyt fra Vestfronten
10. Eventuelt
10.1. Bestyrelsesarrangement
Leon har to tilbud:
Golf i Fields, en mellemting mellem rigtig golf og minigolf
Middelaldercentret i Nykøbing Falster
Leon skal lave et oplæg om Fields
Dato: fredag 15 juni
10.2. Svenningsens holder det årlige arrangement. Personalet deltager
Mødet sluttede 22.26
Ref Jette Malling