Nyhedsbrev 2025 – 05

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

01.07.2025

Nyhedsbrev 2025 – 5         

Få Nyhedsbrevene på mail: Tilmeld dig på www.Strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Loppemarkedet.
  2. Betaling til aconto varme
  3. Udskiftning af målere til gulvvarme
  4. Grundejere der har en teoretisk/skønnet beregning af deres varmeforbrug
  5. Containerpladsen
  6. Legepladser
  7. Årsagen til manglende nyhedsbrev

 

1. Loppemarkedet

Der har ikke været nok tilmeldte til at kunne afholde et loppemarkedet. Bestyrelsen kunne godt tænke sig at vi i 2026 kunne afholde et loppemarkedet, sammen med en efterfølgende sommerfest. Derfor søger vi allerede nu, at der er nogen af grundejerne, som kunne have lyst til at deltage i at planlægge dette. Planlægningen vil være i samarbejde med en fra bestyrelsen. Hvis nogen allerede er interesseret, så kan I henvende jer til kontoret 😊 Vi tager det også op til Generalforsamlingen igen til november.

 

2. Betaling til aconto varme

Der er desværre gået lidt galt med aconto opkrævningen for juli måned. Alle grundejere er kun blevet opkrævet 1220 kr. for a conto varme, bidraget til Grundejerforeningen, 25 kr. for terrænbelysning, 75 kr. til containerpladsen.

Ændringerne skulle have været på acontovarme, hvor en stigning på 730 kr. skulle have været opkrævet og 5 kr. i fald på terrænbelysning. Derfor kommer der en regulering i august opkrævningen på 725 kr. for juli måned, samt den stigning der reelt er

Der har allerede været meldt dette ud i tidligere nyhedsbreve og vi beklager derfor også at stigningen først sker fra august. Håber alle kan forstå det og ellers må I kontakte kontoret for nærmere uddybelse.

 

3. Udskiftning af målere til gulvvarm.

Der er ca. 160 grundejere, som har de gamle Shark målere på deres gulvvarme. Disse skal udskiftes i uge 40/41. De Grundejere, som skal have udskiftet målere, vil modtage et brev særlig henvendt til dem. Det kommer til at koste ca. 5000 kr. pr. måler og det drejer sig om en måler pr. husstand. Der er dog et par enkelte husstande der har to målere, som skal udskiftes. Dette kommer der til at stå mere om i det brev I modtager. Betalingen for målerne vil der også stå nærmere om i brevet, som I vil modtage i august måned. Det er Brunata, som kommer til at stå for udskiftningen og dermed har Grundejerforeningen kun administrator rollen i denne sag. Vi kommer dog til at skulle modtage betalingen fra Grundejerne, da der skal betales samlet for alle.

 

4. Grundejere der har en teoretisk/skønnet beregning af deres varmeforbrug

Foreningen vil gerne bede de grundejere stå frem, som har lavet en teoretisk beregning / skønnet beregning på varmeforbrug.

Aftalerne er ikke længere gældende jf. lovgivningen på området, derfor skal der rettes op på dette. Der kan komme en stor efterregning, ved evt. salg/fraflytning, hvis ikke der kommer orden på aftalerne. Det drejer sig om en håndfuld grundejere, men I bedes selv rette henvendelse til kontoret, så vi kan få bragt varmeopgørelserne i orden.

Der er for en del år siden gået lidt koks i afregningen, så der skal efterregnes det reelle forbrug og etableres nye målere, så man fremover bliver afregnet korrekt.

 

5. Containerpladsen

Der er kommet nogle strengere regler fra Vestforbrændingen omkring sorte sække. Det er ikke tilladt at anvende dem, da det giver Grundejerforeningen en bøde, hvis affald afleveres i dem. Yderligere skærpes der på reglerne om at man ikke ønsker der er sorte sække på pladsen, da personalet ikke kan se hvad der er i sækkene og dermed ikke kan vejlede Grundejerne til at sortere affaldet. Så vil alle være søde ikke at komme med sorte sække. Tak 😊 Det giver også bøder, hvis vi fejlsorterer, så vil I være søde at sortere efter bedste evne og ellers spørge personalet 😊

Hvis man bliver bedt om at vise sygesikringsbevis, så skal dette kunne fremvises, da vi oplever at der kommer mennesker udefra og vi ønsker ikke at modtage affald udefra, da vi betaler for at komme af med affaldet. Der skal derfor lyde en opsang til at vi alle kan vise sygesikringskort og skal gøre det, hvis personalet beder om det. Tak 😊

 

6. Legepladser

Der har været en uvildig legepladsinspektør til at gennemgå alle vores legepladser. Der kommer en rapport, som bestyrelsen vil gennemgå. Dette kan medføre der kommer nogle ændringer på nogen af legepladserne. Vi har stadigvæk de 5 legepladser, som er afspærret indtil rapporten, er klar. Herefter vil bestyrelsen, i samarbejde med driften, lave en handlingsplan for at få rettet op på evt. fejl og mangler. Vi håber til efteråret, at der er kommet et større overblik over fremtidens planer for alle 29 gårdes legepladser.

 

7. Årsagen til manglende nyhedsbrev

Formanden har fået et barn i starten af juni og dette har gjort at der har været lidt barsels ro, derfor kommer nyhedsbrevet først ud nu. Beklager, hvis det har skabt lidt uro i foreningen, men jeg er tilbage på pinden igen 😊

 

Mvh.

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

0

Din varekurv