Nyhedsbrev 2024 – 08

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

27. juni 2024

 

Information om brugsret, tomrør og ladebokse – også til dig som ikke bruger det.

I denne skrivelse beskriver vi hvad man må og ikke må, samt hvem der skal tage sig af hvad…

 

Skiltene, dvs. spyd og tavler er grundejerforeningens ejendom, og vedligeholdes af denne.

Renholdelse af skiltene påhviler indehaveren af brugsretten. Beskæring af beplantning i fortovsbede for friholdelse af tavler/ladeudstyr, påhviler den/de grundejere, som passer fortovsbedet. Man kan aftale andet indbyrdes, men udgangspunktet er den som har bedet, skal sørge for at skilte er synlige, og ladebokse kan betjenes.

 

Der må ikke foretages nogen former for indgreb i skiltespyddene, og tavler må kun afmonteres ifm. montering af ladeudstyr, og skal herefter genmonteres på forsvarlig vis.

 

Montering af ladeudstyr må alene udføres af en autoriseret elektriker, dog må monteringsplade monteres af brugsretsindehaveren, eller en hvilken person på dennes vegne.

 

Skader på spyd eller tavler meddeles grundejerforeningen, som forestår udbedring.

 

Udskiftning af tavler koster 156,-kr. pr. stk. excl. montering, hvis udskiftning sker på brugsretshavers foranledning, f.eks. ved nummerpladeændring.

 

I brugsretsaftalen fremgår bestemmelser vedr. brug af brugsretten og tomrøret. Misbruges disse jf. bestemmelserne kan brugsretten til begge ophæves af grundejerforeningen.

 

Tomrørene er grundejerforeningens ejendom, og vedligeholdes af denne. Indvendig renholdelse, sikring af træksnor, prop osv. påhviler indehaveren af brugsretten til tomrøret.

 

Installationer via tomrørene må kun udføres af autoriserede elektrikere, og dette skal kunne dokumenteres på forlangende.

 

Inden installatøren påbegynder arbejdet, skal den etablerede træksnor bruges til at trække 2 nye træksnore; 1 til brug ved installationen og 1 som reserve.

 

Tomrørene må i begge ender beskæres i højden, så de passer til den tiltænkte installation, men skal være min. 5 cm over terræn.

 

Tomrørets prop skal tilpasses installationen, og genetableres, således at vand, snavs mm. ikke kan trænge ind i tomrøret. Proppen må ikke limes fast.

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

Formand

 

 

0

Din varekurv