Nyhedsbrev 2020-16
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
25. september 2020
Nyhedsbrev 2020 – 16
Nyhedsbrevet informerer om:
- Hvordan gik det så onsdag aften?
- Hvad sker der nu?
1. Hvordan gik det så onsdag aften?
192 grundejere mødte frem med 107 fuldmagter = 299 stemmeberettigede.
ALLE mødte op uden ledsager!
ALLE fulgte anvisningerne, både vedr. indgang og værnemidler!
Over halvdelen havde fuldmagter med!
Hvor er det bare superflot – I kan være så stolte af jer selv og jeres bidrag!
- Udrulning af TDC NET fiber blev vedtaget med kun 1 stemme imod.
- Mandat til bestyrelsen vedr. evt. udmelding af Ishøj Fællesantenne inden 30.oktober blev givet.
- Meningstilkendegivelsen vedr. brug af 100.000 kr. på et telt, frem for at søge billigere løsninger i nabokommunerne, har vist Bestyrelsen at vi fint repræsenterer grundejerne, da Bestyrelsen var uenig, og det er grundejerne også.
Forsamlingen blev her delt i to næsten lige store dele for og imod.
En stor, stor tak til Fællesantenneudvalget, samt Bjarne B og Kasper for deres arbejde i Brugerrådet. Uden dem var vi ikke nået hertil!
2. Hvad sker der nu?
Du kan nu gå ind på tdcnet.dk/fiber/ishoj eller ringe til TDC på 70 15 3525, og tilmelde dig gratis stikledning ind til dit hus.
Du kan tilmelde dig indtil d. 5. oktober, derefter vil det ikke længere være gratis.
Det forventes at fibernettet er klar til brug i slutningen af dette år. Så vil du kunne vælge mellem mange forskellige Internet udbydere, samtidig med at du kan beholde din TV-løsning hos Ishøj Fællesantenne, hvis det er det du vil.
Mvh.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Pernille Møller
formand
Få Nyhedsbrevene på mail: Tilmeld dig på www.Strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/