Nyhedsbrev 2020-14
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
16. september 2020
Nyhedsbrev 2020 – 14
Nyhedsbrevet informerer om:
- Ekstraordinær Generalforsamling 23. september 2020.
- Breve fra TDC Net.
- Kvartalsspuling af spildevandsledninger udsat.
- Suppleanter indkaldt til Bestyrelsen.
- De nye frugtbede.
- Gynger og sandkasser.
Sammen med nyhedsbrevet blev der også omdelt en præsentation fra Fællesantenneudvalget, Bestyrelsen & TDC NET. Læs præsentationen her.
1. Ekstraordinær Generalforsamling 23. september 2020.
Indkaldelse og dagsorden er omdelt, og kan ses på hjemmesiden.
Vi udsender nærmere information om hvilken indgang du skal benytte, samt andre forholdsregler og vejledning i øvrigt i weekenden d. 19.-20. september.
- Kom kun 1 pr. husstand, og medbring gerne 1 fuldmagt fra en anden grundejer.
- Har du besluttet dig, så giv en anden grundejer din fuldmagt.
- Hver grundejer kan kun medbringe 1 fuldmagt.
Vi præciserer det hele i Nyhedsbrevet i weekenden – så hold øje med din postkasse, eller tilmeld dig Nyhedsbreve på www.strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/ så får du info på mail…
2. Breve fra TDC Net.
TDC Net har udsendt flere breve til grundejerne de seneste uger. Dette er breve, som er trykt og leveret til omdeling inden TDC Net blev opmærksomme på, at der skal træffes en afgørelse på en generalforsamling.
I behøver ikke gøre noget nu – men kan trygt afvente den Ekstraordinære Generalforsamlings udfald, og informationsmaterialet som udsendes af grundejerforeningen – før I træffer en beslutning og tilmelder jer.
Tilmelder I jer nu, er jeres tilmelding bindende, såfremt generalforsamlingen siger ”Ja” til udrulning af TDC Net fiber.
Tilmeldingsfristen til at få TDC Net´s stikledning på din ejendom er 5. okt. Der bliver mulighed for at tilmelde sig ”ikke digitalt” via grundejerforeningen – hvis generalforsamlingen altså stemmer for etableringen af TDC Net fiber på foreningens jord.
Der er også kommet brev fra YouSee, og vil sikkert komme fra flere udbydere på TDC Net Fiber- I behøver ikke at tilmelde jer noget som helst endnu – I vil blive informeret løbende af udbyderne, og kan tilmelde jer 3 uger inden I får lagt en stikledning ind – hvis det altså bliver aktuelt.
3. Kvartalsspuling af spildevandsledninger udsat.
Pga. sygdom hos leverandøren måtte kvartalsspulingen 4. september aflyses. Det beklager vi, men det er ikke noget vi er herre over, blot en information vi formidler for Ishøj Forsyning.
Vi varsler som vanligt næste spuling 1-2 uger før, så snart vi får besked.
Tilmeld dig SMS varsling fra Ishøj Forsyning vedr. kloakker og brugsvand: https://www.ishojforsyning.dk/selvbetjening/sms-tjeneste/
4. Suppleanter indkaldt til Bestyrelsen.
Erik Hansen, Elmelunden 21 er udtrådt af Bestyrelsen med øjeblikkelig virkning, af personlige årsager.
Bjarne Børgesen, Poppellunden 13, sidder i Ishøj Fællesantennes Brugerråd for grundejerforeningen, og havde i forvejen planlagt udtræden af bestyrelsen ved næste Ordinære Generalforsamling efter mange års engageret indsats i Bestyrelsen. Grundet den mulige, kommende udrulning af TDC Net fiber i Strandgårdsparken, får Bestyrelsen brug for, at Bjarne kan hellige sig implementeringen af dette, samt en evt. udtrædelse af Ishøj Fællesantenne, uden at Bestyrelsen mister arbejdskraft. Bjarne bliver ligeledes medlem af Fællesantenneudvalget, som han hidtil har været tovholder for. Bjarne udtræder derfor af Bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.
Bestyrelsen har derfor indkaldt suppleanterne Bilal Corap, Fyrrelunden 2 og Lilian Medina Johansen, Bøgelunden 10. Suppleanterne skal vælges som medlemmer ved næste ordinære generalforsamling, hvis de ønsker at fortsætte i Bestyrelsen.
Vi byder dem rigtig meget velkommen og er superglade for, at de er friske på at træde ind med så kort varsel – vi glæder os til nye, friske kræfter i Bestyrelsen
5. De nye frugtbede.
Frugtbedene mellem Bøgelunden og Egelunden, og mellem Egelunden og Poppellunden/Elmelunden er færdige og står rigtig fint.
Der vil være ribs, solbær, stikkelsbær, pærer og æbler, til fælles gavn, men kun hvis de får lov til at gro uforstyrret hen over efteråret og næste sommer.
De nye, unge planter kan ikke tåle hundetis, det er ren syre for dem, og de går ud!
Ser du hundeejere, som ikke er opmærksom på det, så fortæl dem det! Vi skulle gerne have glæde af bedene i mange år fremover!
6. Gynger og sandkasser.
På grund af råd og tæring, skal 7 sandkasser og 9 gyngestativer udskiftes nu. Ydermere står 6 gyngestativer til udskiftning i løbet af næste år.
Arbejdet påbegyndes medio oktober, de berørte gårde får besked direkte.
Få Nyhedsbrevene på mail: Tilmeld dig her www.Strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/