Nyhedsbrev 2016-11
Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken
30. september 2016
Nyhedsbrev 2016 – 11
Nyhedsbrevet informerer om:
- Ekstraordinær generalforsamling 24. oktober
- Ordinær generalforsamling 28. november
- Hegn og skel
- Kørsel på fortove
- Hække og ukrudt
- Varmeopgørelser
1. Ekstraordinær generalforsamling 24. oktober
I løbet af den kommende uge vil I modtage indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling vedr. fremtidig sortering af dagrenovationen.
Emnet behandles på en ekstraordinær generalforsamling, da der ellers vil blive for mange punkter at behandle på den ordinære generalforsamling.
2. Ordinær generalforsamling 28. november
Den årlige, ordinære generalforsamling afholdes d. 28. november. På generalforsamlingen vil bl.a. være forslag om brugsret til fast parkeringsbås, målere på det varme vand og udbud af TV-kanaler.
Mere herom når indkaldelsen omdeles i starten af november.
3. Hegn og skel
Mange hække går i disse dage ud og dør. Til dels pga. alder og manglende pleje. Står hækken mellem dig og din nabo, kan du ikke bare hive den op og f.eks. lave et hegn. Din nabo og du skal være enige om; hvilken løsning I vælger, hvornår arbejdet skal udføres, og under hvilke præmisser arbejdet laves.
Du kan læse mere om regler for hæk i skel på hjemmesiden, eller kontakte kontoret.
4. Kørsel på fortove
Oplever man, at der køres på cykel eller knallert på fortovene, og er det til gene, kan man gøre personerne opmærksomme på, at det ikke er tilladt, og at det gør én utryg. Er der tale om firmaer f.eks. Post Nord, pizzabude e.l. kan man skrive til kontoret hvem og hvornår, så tilskriver grundejerforeningen firmaet.
5. Hække og ukrudt
Langs foreningens arealer (brandstier, plæner og stier) er mange hække blevet meget store, ligesom der ofte er store mængder ukrudt ved hækkene eller evt. hegnet.
Det er grundejerens pligt at beskære hække og rydde ukrudt, og til alles fælles glæde når det bliver gjort Så ser her bare pænere ud…
6. Varmeopgørelser
Er ved at være klar til omdeling, og forventes omdelt inden d. 10. oktober.
Har du solgt dit hus med overdragelse inden 1.1.2017 modtager du ikke din varmeopgørelse nu, men sammen med straks-afregningen på huset.
Mvh.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Pernille Møller
formand