Nyhedsbrev 2018-11

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

13 december 2018

  Nyhedsbrev 2018 – 11       

 

Nyhedsbrevet informerer om:  

 

1. Droneflyvning
2. Kontorets åbningstider jul/nytår.
3. Containerpladsens åbningstider jul/nytår.
4. Fyrværkeri.

 

  1. Droneflyvning.

Grundejerforeningens fjernvarmeledninger skal termograferes mhp. lækagesøgning.

Strandgårdsparken vil derfor blive overfløjet med droner i nattetimerne. Dronerne flyver i 80-100 meters højde, og det er nok de færreste, der vil bemærke dem overhovedet. Vi skal dog varsle, således at man ikke bliver bekymret, hvis man skulle se dronerne.

Grundet vejret kan de præcise datoer ikke udmeldes, men flyvningerne forventes at vare 2 nætter og vil så vidt muligt blive gennemført i løbet af december måned.

 

  1. Kontorets åbningstider jul/nytår.

Kontoret holder lukket fra og med fredag d. 21.12. til og med tirsdag d.1.1.

Ved AKUTTE nedbrud på varme, terrænbelysning eller kloakker kan beboertelefonen kontaktes på telefon 76 11 72 82.

Skal du leje borde, stole eller service til festlighederne, bør dette gøres NU.

 

  1. Containerpladsens åbningstider jul/nytår.

Fra og med d. 24. 12. til og med d. 2. 1. er åbningstiderne:

Mandag d. 24. 12. Lukket

Tirsdag d. 25. 12. Lukket

Onsdag d. 26. 12. Åbent kl.15-18.

Torsdag d. 27. 12. Åbent kl.9-12.

Fredag d. 28. 12. Lukket

Lørdag d. 29. 12. Lukket

Søndag d.30.12. Åbent kl.10-14.

Mandag d. 31.12. Lukket

Tirsdag d. 1. 1. Lukket

Onsdag d. 2. 1. Åbent 15-18

 

  1. Fyrværkeri.

Fyrværkeri må kun anvendes fra d. 27. december til d. 1. januar, jf. politiets hjemmeside.

Brug fyrværkeri med omtanke, og tag hensyn til andre mennesker, dyr og miljøet.

Du skal – senest d. 1. januar – rydde op efter dit nytårsfyrværkeri. Det vil sige at veje, stier og pladser, som benyttes til affyring, skal være fejet og rengjort, og affald fjernet.

Affaldet kan afleveres på Containerpladsen onsdag d. 2. januar.

Containerpladsen modtager ikke ubrugt fyrværkeri, det skal afleveres på Ishøj Genbrugsstation.

I ønskes alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår!

 

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv