Nyhedsbrev 2004-03

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

Nyhedsbrev 2004-03

2. august 2004

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. Etape 2, genopbygning af legepladserne

Kære grundejere, nu er etape 2 af genopbygningen af legepladserne i gang sat., og der er i forbindelse med erfaringerne fra 1.ste etape korrigeret i forholdende omkring genopbygningen, som er beskrevet i dette nyhedsbrev.

 

Varsling

Som beskrevet i første nyhedsbrev, var der en målsætning om at der som minimum ville blive varslet om genopbygning af de enkelte legepladser, én ugen inden opstarten af genopbygningen.

Denne målsætning har vi i projektet af forskellige årsager ikke levet op til. Foranlediget af de væsentlige gener dette har medført, er det nu besluttet at varslingen på minimum én uge skal overholdes, også selvom projektforløbet som helhed kan risikere at blive forlænget.

 

Godkendelse af legepladstegninger

Af forskellige årsager, har der fra flere gårdes side været ønske om korrektioner af de endelige legepladstegninger. Dette er selvfølgelig helt i orden, for det er vigtigt at den enkelte gård i videst mulig omfang får den legeplads som er forventet, og at placeringen af de forskellige redskaber også stemmer overens hertil.

Imidlertid har der været meget kort respons tid både for grundejerne i den enkelte gård, samt for Noles tekniske tegnere.

Foranlediget af dette forhold, er det besluttet at offentliggøre alle færdigtegnede legepladser på hjemmesiden. Sådan at grundejerne og Noles har de bedste forudsætninger tidsmæssigt, for at få foretaget eventuelle korrektioner.

 

Placering af høje legeredskaber

Der har ved en af de legepladser som allerede er færdig, vist sig at være problemer med placeringen af et højt tårn på et legeredskab – der er fra tårnets platform mulighed for at se direkte ind i 2 grundejeres stuer.

Dette er meget uhensigtsmæssigt, og søges af bestyrelsen undgået ved placeringen af legeredskaberne på de resterende legepladser, i den udstrækning, det er muligt.

I den forbindelse opfordres grundejerne og i særdeleshed legepladsrepræsentanterne, til også at være opmærksomme på dette forhold, og straks rette henvendelse herom, for en korrektion heraf.

Køreplader og adgangsveje

Der blev i starten af projektet anvendt træplader som underlag og beskyttelse for vores SF-stenbelægning, ved anvendelse af entreprenørens gravemaskiner mv. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt og der anvendes derfor nu jernplader som køreplader.

Foranlediget af denne ændring, er der lavet om i den tidligere procedure omkring anvisningen af adgangsveje til den enkelte plads.

Fremover vil det være entreprenøren som anviser den mest hensigtsmæssige adgangsvej til den enkelte gård, både for at sikre de mest smidige arbejdsforhold, minimere udgifterne i forhold til kørepladerne, og ikke mindst i respekt for gårdens grundejere.

 

Reetablering af adgangsveje

Som det er oplyst i det tidligere nyhedsbrev om legepladserne, er det fortsat grundejerne i den enkelte gård som skal skabe den anviste adgangsvej, samt forestå reetableringen heraf.

Men i forhold til projektets 4 første legepladser, er det besluttet at foreningen foretager denne reetablering, idet der har været en meget ringe varslingstid eller slet ingen. Endvidere at disse 4 første pladser har været “prøveklud” og ekstraordinært belastet, til stor gavn for forløbet i de resterende gårde.

 

Med venlig hilsen

 

p.b.v.

 

Birger V. Nielsen / Jacob Boring

formand  / næstformand

0

Din varekurv