Referat af bestyrelsesmøde 10. juni 2008

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Bøgelunden 7

2635 Ishøj.

 

 

 

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Strandgårdsparken tirsdag den 10. juni 2008 kl. 18.00 i Bøgelunden 7.

 

Afbud: Ingen

Kaffe/Te: Bjarne

 

Dagsorden:

 

 

1. Godkendelse og underskrift af referater fra bestyrelsesmøder

1.1. Ref. af 13.5.? – Ja, færdigt og underskrevet

 

2. Meddelelser fra formanden/næstformanden

2.1. Kalender efterår 2008

Bestyrelsesmøder resten af året:

Tirsdag 5-8,

tirsdag 2-9,

tirsdag16-9 budgetmøde,

tirsdag 30-9,

tirsdag 28-10,

tirsdag11-11 formøde til generalforsamlingen.

Generalforsamling mandag 24-11. vi mødes 17.30 på Strandgårdsskolen??

Umiddelbart inden generalforsamlingen ser vi på, om det kan blive nødvendigt med et summemøde en dato efter generalforsamlingen, eller i forlængelse af generalforsamlingen, hvis den slutter tidligt.

Julemarked søndag16-11, kl.12-16.

Julearrangement for bestyrelsen fredag 5. eller lørdag 6. december. Leon bestemmer datoen og finder på noget.

 

2.2. Div. breve, hvem vil hjælpe med at skrive? – Jette laver et udkast til et brev til City mail vedr. knallertkørsel på fortovene.

 

3. Evaluering af Loppemarked

I fremtiden skal det være gårdene, der skal have boderne, ligesom det første år. Både øl og vand, pølser eller lign. Ellers bliver der ikke noget loppemarked. Det er for hårdt for to mennesker at holde, selv om det er med hjælp fra et par stykker. Vi skal have alle udlejnings-bordene med, men hvis der ikke er nok, må grundejerne selv skaffe nogle borde.

Husk at skrive om Bytte-plante bod i indbydelsen.

 

Der var 21 stader, og hele arrangementet gik fint. Det var godt at være på græsset. Både på grund af flyvesandet, og fordi det var mere hyggeligt.

 

Næste år skal vi huske at varsle manden på containerpladsen, fordi han skal blive en time ekstra.

 

4. Meddelelser fra interne udvalg

 

4.1. Økonomiudvalg

4.1.1. Status – v. Leon.- oversigt 31-5: Vi har et mindreforbrug på 364.000 kr., der hovedsageligt er relateret til ”Manglende udnyttelse af budget til vedligeholdelse”. Herunder er budgetteret 300.000 kr. til ”genopretning af foreningen” endnu ikke udnyttet, men vi har planlagt flere ting, som er blevet udskudt af varmearbejdet. Se efterflg. punkter.

 

Varme: Merforbrug på1,26 mio. kr., der alene skyldes, at hidtil modtagne fakturer vedrørende rørarbejder er dækket af driftkonti men vil blive dækket af henlæggelser. Disse fakturaer udgør indtil nu 1.9 mio. hvorfor der reelt fremstår et mindreforbrug på 650.000 kr.

 

4.1.2. Borde/Stole – De senest leverede borde slår sig, selvom de slet ikke har været udlejet endnu, så firmaet er blevet tilskrevet at hente deres borde, og vi forventer tilbagekøb til fuld værdi.

 

4.2. Personaleudvalg

4.2.1. Status – ny medarbejder igen – igen – Den nye ansatte/varmemester holdt op igen med det samme, så nu har vi en vikar, der er pædagog med grøn erfaring. Hun begyndte i går. Pernille og Bjarne har et godt indtryk af hende. – Owe skal opsiges inden 30-6 med ophør til 31-12, grundet pension. Leon skriver brevet.

 

4.2.2. Møde vedr. advarsel? Har endnu ikke været afholdt – vigtigt at der findes plads i kalenderen til det.

 

4.3. Varmeudvalg

4.3.1. Status vandtab v. Bjarne – 10,5 m3. Det er lidt mere, end vi plejer, men ind imellem bliver der ikke brugt noget fx i 3 dage. Derfor kan det ikke være en læk, men grundejere, der ikke meddeler ang. en udskiftning af radiatorer, samt de mange aflukninger fra fjernvarmearbejdet.

 

4.3.2. Fjernvarmearbejde, herunder gulve v. Johnni. – Bjarne : Den sidste streng er dækket, og der skal svejses nogle ventiler. Derefter skal der sættes skabe op, og vi skal ind i de sidste huse ca. 24.6.

 

Johni – 3 huse er lavet, de mangler endnu 3. Graveren sagde, at han overholdt sin tidsplan, men koordineringen med rør-firmaet er svær.

 

Grundejer. Der er problemer med gulvene, der er blevet lakeret 3 gange, og det er ikke godt nok endnu. Der er hvide prikker, hvor tømrerne har lappet med noget kit. Gulvet er ikke pænt. Aftalen var, at de skulle have 6000 som erstatning for det gamle gulvtæppe. Grundejeren ønsker ikke gulvet udbedret endnu engang. Vedtaget: De får 10.000 kr. og en buket blomster for svie og smerte. Grundejeren skal dog skriftligt give tilsagn på, at de accepterer gulvet, som det er nu, og at sagen er slut.

 

Anden grundejer er blevet brændt af af tømreren. Dette kan vi ikke acceptere. De vil ikke have den samme tømrer igen, og det skal de heller ikke. De har mange sømhuller i deres gulv, men de har selv et forslag til en løsning. Vi skal have fat i en ny tømrer. Johni kontakter vores faste tømrer.

 

Vi skal ikke bruge den første gulvmand mere, da arbejdet er ikke i orden, Johni har fundet en ny.

 

3. grundejer – De skal bruge container og flyttefolk. Deres gulv går ikke ud i køkkenet, så det er kun stuen, der skal ordnes.

 

4.grundejer – De skal have container til deres møbler og flyttefolk til at bære tingene. De har pergolalaminat gulv. De vil gerne have en anden form for gulv og vil gerne selv betale differencen. Dette er i orden.

 

5. grundejer er kommet hjem i dag, og der skal laves aftaler.

 

6.grundejer har Johni ikke fået fat i endnu.

 

 

4.3.3. Varmemøde, Ishøj Varmeværk – Torsdag 19-6 kl. 12.00. Bjarne og Jan deltager

 

4.3.4. Møde med Ista? – Vi skal have en afklaring på varmemålerne. Bjarne ringer, når han får tid. Johni deltager i Ista mødet.

 

4.3.5. Grundejer – De her en energimåler, men vi ved ikke hvilken model. Vi, dvs. Jan, skal besøge grundejeren og have John Christensen med som fagperson. Jan kontakter John og aftaler nogle datoer. Derefter kontakter Jan grundejeren og aftaler et besøg. Jan kontakter også Tommy Olsen og spørger til, hvad han ved om sagen.

 

4.3.6. Anden grundejer har ikke gulvvarme, som anført i kontrolmanualen.

 

4.4. Ansøgningsudvalg

4.4.1. Status – En del sager går videre til kommunen, men de fleste grundejere ordner uregelmæssighederne. Når parabolerne er færdige, starter Jette med gårdside registrering i gård 23.

 

4.4.2. Paraboler – se under status – 9 grundejere har fået et brev om en parabol, de ikke har, det beklager referenten meget..

 

4.4.3. Grundejer – Spørgsmål om fliser langs med hækken ud til stien – Pernille og Bjarne har set på sagen. Grundejeren har gravet jorden væk foran plankeværket. Derefter har han sat hegnet for langt ude ift skel. Grundejeren får besked på at flytte hegnet ind på plads. Vedtaget. Grundejeren skal flytte hegnet tilbage, ellers kører vi en hegnssag.

Jette skriver til dem.

Hvis grundejerne skal lægge fliser langs med hækken, skal det gøres på en kontrolleret måde. Fx skal hele rækken være enig om det og lægge de samme fliser. Vi skal have emnet op senere. Evt. ved en generalforsamling.

 

4.4.4. Ejendomsmæglerforespørgsel – brev rettes – Det nuværende brev om ejendomsforespørgsel, kan give læseren den mening, at vi har været inde i huset og kontrollere evt. forandringer. Da vi ikke kommer ind i grundejerens hus, men kun ser det udefra, skal brevet rettes, så der ikke kommer nogle misforståelser.

 

4.4.5. Hegn Grundejere – Er det en afskærmning, eller er det en indhegning. Vi skal have et standard forslag færdigt til generalforsamlingen ift afskærmning af fortovet ved endehuse.

 

Grundejer har fået tilladelse til at beholde hegnet, men det skal males sort, og sænkes 25 cm.

 

Anden grundejer har sendt et langt pænt brev. Jette har skrevet et svar, som Pernille lige retter til. De skal sænke hegnet.

 

4.5. Vedligeholdelsesudvalg

4.5.1. Regnvandsbrønde, tilbuddet fra Leon P ok? Brøndene skulle have været gennemgået hvert år af vores eget personale, men dette er ikke blevet gjort. Sydslam har givet et fornuftigt tilbud for faste eftersyn. Det vil blive ca. 12.000 kr. hvilket er rimeligt.

 

4.5.2. Skabe til varmecentralen/oprydning, Jan+Leon? Jan kontakter et skabsfima, som kan bygge skabe efter mål.

 

4.5.3. P-skilte, intet nyt.

 

4.5.4. Genbrugspladsen, div. Tilbud – El-tilbuddet er kommet så sent, så Pernille ikke har kunnet nå at indhente andre tilbud inden bestyrelsesmødet. Der skal mere strøm til containerpladsen og ledningerne skal trækkes et langt stykke. Udvidelsen af containerpladsen kommer nok til at koste min. 300.000 kr. Hvis vi ikke får komprimatorerne, skal udvidelsen dog være mindre.

 

Vi skal udvide pladsen, fordi der i fremtiden skal være mere sortering af affald, og i forvejen er der for lidt plads. Vedtaget: vi arbejder på at få udvidet containerpladsen. Vi søger kommunen om tilskud.

 

4.5.5. Grøn Entreprise, tilbud – Tilbuddet er rimeligt. Forslaget er, at de kommer to gange om året og beskærer hele bebyggelsen. Forår og efterår. Vedtaget. De kommer og ordner de forskellige ting, der skal gøres lige nu, og de kommer de to gange om året. Udgiften kan konteres på budget 2007/08 under konto 102. Pris 50.000,-kr. årligt.

 

4.5.6. Terrænbelysning, dispensation. – Bjarne har søgt sikkerhedsstyrelsen om dispensation. Efter stærkstrømsbekendelsens afsnit 8 fra 4.4 til 4.11. behøver vi ikke at sætte noget i gang. Der kommer en ny bekendtgørelse, hvor vejbelysningen ikke er med. Juridisk set et vi ikke tvungen til at forandre på vores terrænbelysning lige nu. På et senere tidspunkt, skal al terrænbelysning udskiftes, da ledningerne er for korte og for gamle. En renovering af terrænbelysningen kan med fordel gennemføres samtidigt med en renovering af p-pladserne.

 

4.5.7. Grundejer: Deres affald ligger der stadigvæk uden for deres hæk. Bente skriver til dem.

 

4.5.8. Brev til medarbejderne på genbrugspladsen – Pernille skriver et brev med retningslinier for personalet på genbrugspladsen.

 

4.5.9. Tag på garagen – Keld gik i gang med at rydde op i garagen og fandt ud af, at der var vandskade. Den vandskade er gammel, men ingen af personalet har fortalt om det. Vedtaget: Vi får et nyt tag med rejsning på garagen. Vi skal ansøge om byggetilladelse hos kommunen. Taget laves på konto 309 2007/08. Pris 62.000,-kr ex. moms.

 

Der ligger nogle fine perlesten på taget. De sten lægger vi ved en lille sti ved Bøg 102 og 65- Samtidig skal der lægges en kant langs stien.

 

4.5.10. Tag skurgang i gård 24 – Taget er utæt, så det skal laves. Grundejerne får vandskade i skurerne. Der er ydermere nogle lunker i fortovet, så vandet lægger sig dér. Vedtaget: Vi får et tilbud på, hvad det koster at lægge et nyt tag med rejsning. Hvis prisen er rimelig, skal taget skiftes. Det nye tag skal have samme hældning med midterrejsning, som i standard projekterne. Lunkerne er ikke lunker, men naturligt fald. Problemet er, at gården har valgt at lave bede hele vejen rundt om hjørnet så vandet ikke kan komme væk. Gården skal sørge for dræn.

 

4.5.11. Bøgelunden beplantning – Dette års Budgetdebat har været sendt i Ishøj TV.. Pernille er blevet interviewet ang. rabatterne lang med stamvejen i Bøgelunden. Kommunen vil anlægge græs på stedet, hvilket er i modstrid med den aftale Strandgårdsparken har lavet med Ishøj kommune for 10 år siden. Nemlig at alle stamvejen skal have buske og bunddække på rabatterne. Kommunen skal stille med personalet, og grundejerforeningen skal dække halvdelene af udgifterne til planter. Vi har modtaget et brev fra kommunen, hvor der står, at det vil gå i gang med at lægge græs på bedene langs stamvejen på Bøgelunden. Det vil vi ikke acceptere. Hvis der bliver anlagt græs, vil det blive brugt som fortov, hvorved den gående trafik bliver blandet med den kørende, ligesom vi må forvente at rabatterne vil blive brugt til hundeluftning.

 

Pernille har skrevet til Bent Skov, at vi ikke mener, at Teknisk Udvalg har kunnet behandle sagen om beplantning på det rigtige grundlag. Der er ikke kommet noget svar endnu. Pernille kontakter teknisk forvaltning i morgen og får stoppet park og vej.

 

Hvis ikke vi kan komme igennem med vores sag, vil grundejerforeningen kontakte byrådet.

 

4.5.12. Slidbaner i fyr/gran/tjørn. – Opkørslerne er ikke lavet pænt, de er grimme og er for stejle. Asfaltarbejderne glemte én i første omgang. Asfaltarbejderne holdt med 7 biler plus at de havde deres arbejdsbiler stående på græsplænen. Pernille talte med dem, men de flyttede ikke bilerne. Deres maskiner stod der om natten, og derfor er der tydelige skader på græsplænen. De har også efterladt nogle store rør på græsplænen. Park og vej er orienteret.

 

4.5.13. Mariehøns i Bøgelunden? Vi venter med at søge om fartdæmpning, til beplantningen er i orden…

 

4.5.14. Fliser ved Bøg 102 – vi bruger perlesten fra garagens tag, og laver også en låge.

 

4.5.15. Havelåge ved Bøg 90 – I stedet for hvide kummer, skal der sættes en havelåge.

 

4.5.16. Terrasse ved 3 sammenhængende matrikler – Det ser pænt ud, men de skal kunne løfte det, der er over brøndene. Dette skal vi sikre os. Den ene går 40 cm ud ved gavlen, det må han ikke. Vedtaget at han må beholde hegnet, men det skal fjernes ved salg eller dødsfald. Han skal have brev herom, som han skal underskrive.

 

4.5.17. Svar til gård gård 24 vedr. lunke mm. – De skal have et brev, hvor der står, at de enten skal åbne deres bed eller flytte nogle sten, så vandet kan sive væk. Bjarne laver et udkast.

 

4.5.18. Murer til skurgange. Vi kan få lavet 4 stk. på dette års budget. Pernille kontakter mureren så han kan gå i gang med de næste fire.

 

4.6. Intern IT og Kommunikation udvalg

4.6.1. Intet nu – Nu skal vi have fat i Jacob og have de forskellige ting ordnet – Jette vil på et senere tidspunkt interviewe sin nabo. Hun har boet her helt fra starten, så hun kan fortælle meget om Strandgårdsparkens historie. Det kunne også være sjovt at låne fotografier fra før i tiden. Det sætter Jette i gang på et tidspunkt!

 

5. Særlige opgaver

5.1. Renskrivning af Hvidbogen/mapper – Intet nyt

 

5.2. Sortering af arkiv – Pernille er i gang

 

6. Meddelelser fra eksterne udvalg

 

6.1. Fastelavnsudvalg

6.1.1. intet nu

 

6.2. Legepladsudvalg

6.2.1. Gennemgang? Det kan ikke nås inden sommerferien. Måske til august. Leon prøver.

 

6.3. Sommerfestudvalg.

5.3.1. Datoen er fastlagt – Det bliver lørdag d 15. august 2009. De skal have skaffet nogle telte, og mobiltoiletter. Det bliver på grusbanen som vanligt.

 

7. Eventuelt

 

Leon skifter arbejde på mandag, nye adresser/numre meldes til Bente.

Husk at melde ferie til Bente.

Hvis Johni går på ferie inden gulvarbejdet er færdigt, overtager Pernille.

 

Mødet sluttede 23.00

Ref. Jette Malling

0

Din varekurv