Nyhedsbrev 2021-13

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

11. maj 2021

 

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

 Nyhedsbrev 2021 – 13

 

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. Information fra Stofa.
  2. Kabelplus – returnering af udstyr?
  3. Lokalplan 1.90 – endeligt vedtaget.
  4. TDC fiber – reetablering og fejlmeldinger.
  5. Legepladspuljen 2021 – stadig åben for ansøgninger.
  6. Generalforsamling 2020.
  7. Mosegrise.
  8. Kontoret holder ferielukket.

 

1. Information fra Stofa.

Da afgørelsen om ny leverandør forelå, meddelte Stofa foreningen at man straks ville klargøre materialet til grundejerne, og udsende det i løbet af den kommende uge… det var så sidste uge J Materialet fra Stofa er klart, og de har takket nej til at benytte vores omdeler, da de har en aftale med Post Nord, og derfor kan man ikke rigtig vide hvornår det lander i jeres postkasser J

Når vi skrev at I burde vente til I modtog materialet, var det for at undgå man handlede ”over hals og hoved”…

I kan benytte stofa.dk/ishoj eller henvende jer i butikken i Ishøj Centeret, I kan også afvente materialet i jeres postkasse, eller besøge Stofas mobile butik, som vil holde ved foreningens kontor, Bøgelunden 7, tirsdag d. 25. maj fra kl. 12-18. Den mobile butik vejleder, modtager tilmeldinger OG udleverer de modems og bokse du skal bruge. Stofa garanterer at man ved at benytte denne mulighed er oppe og køre 1. juni.

 

2. Kabelplus – returnering af udstyr?

Mange har fået forskellige svar, når de har henvendt sig til Kabelplus vedr. returnering af gammelt udstyr.

Grundejerforeningen har heller ikke kunne få et officielt svar vedr. dette, og har opfordret Kabelplus til at udsende en mail om dette – hvilket de heller ikke har gjort.

Så vores bedste råd er; få det på skrift, hvis Kabelplus siger I ikke skal aflevere udstyret, eller aflever det uanset hvad. I risikerer en opkrævning for udstyret senere hen, da det tilhører Kabelplus.

 

3. Lokalplan 1.90 – endeligt vedtaget.

Så blev 7 års hårdt arbejde endeligt afsluttet, da Ishøj Byråd vedtog Lokalplan 1.90 endeligt d. 4. maj.

Planen kan ses på https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/120 og vil senere blive omdelt til alle husstande.

Tak til alle som gav sig tid til, at indsende høringssvar – det gav pote, og bl.a. blev vi imødekommet vedr. hegn, som både må være med lodrette og vandrette brædder, og i materiale efter eget valg. Det bliver kun typen af hegn, højde og farve som defineres ift. lokalplanen.

Du skal fortsat rådføre dig med kontoret vedr. byggeprojekter, vi melder ud hvordan den nye procedure bliver vedr. ansøgninger osv. når vi har fået det plads med Ishøj Kommune.

Hjemmesiden er ikke opdateret vedr. dette, og standardprojekterne ligger der stadig, til inspiration og vejledning.

 

4. TDC fiber – reetablering og fejlmeldinger.

Vi har fået en endelig klarmelding af reetableringen fra TDC fiber, og det ser fint ud for foreningens arealer(asfalt og SF-sten afventer), men knap så fint for de enkelte grundejeres arealer – vi har hørt at flere stadig ikke har fået reetableret eller fået aftale om dette.

Ligeledes er der nu – ved ibrugtagning – fundet en del fejl på kabler som ikke virker.

Vedr. manglende reetablering, så kan du skrive til kontoret(vedhæft billeder/sagsforløb), og vi videresender direkte til den ansvarlige medarbejder hos TDC.

Du er velkommen til at gøre det samme vedr. fejl på fiberforbindelsen, men vær opmærksom på, at kontoret har lukket i denne uge, og det måske derfor er hurtigere og nemmere at du selv kontakter TDC.

 

5. Legepladspuljen 2021 – stadig åben for ansøgninger.

Det er nu muligt at samles og afholde gårdmøder, og så er det nemmere at få lavet ansøgninger til Legepladspuljen. Du kan se kriterier for puljen, samt ansøgningsskema på vores hjemmeside. Vær opmærksom på at der skal afholdes gårdmøder, og de skal foregå iflg. foreningens vedtægter. Dvs. der skal indkaldes skriftligt og med min. 14 dages varsel osv.

Hvorfor så gøre det så besværligt? Fordi vi gennem de seneste 5-10 år har oplevet, at der er stor uenighed i mange gårde, og at enkelte udråber sig selv som talspersoner, uden egentlig at være det for hele gården.

Alle skal have mulighed for at tilkendegive deres mening, og det kan de hvis retningslinjerne følges, herunder at der underskrives referat, som tilsendes foreningen ved en ansøgning til legepladspuljen.

Henvend dig til kontoret, hvis du har brug for hjælp til det praktiske, eller spørgsmål om proceduren.

 

6. Generalforsamlingen 2020.

– Er jo endnu ikke afholdt, og vi var i gang med, at planlægge en urafstemning, som erstatning for en fysisk afholdelse. Nu er der jo så åbnet for, at vi kan afholde generalforsamlingen fysisk, og så må vi ikke afholde en urafstemning, heller ikke selvom vi ikke kan skaffe egnede lokaler, dvs. vi nok ender i et stort telt igen L

Så snart vi ved mere, får i det at vide!

 

7. Mosegrise.

Vi har flere gange haft mosegrise i området ned mod søen, men de ser nu ud til at brede sig, rundt om i bebyggelsen – faktisk via Lundestien (volden ved skoven), og flere andre steder.

Grundejerforeningen varetager bekæmpelse på vores arealer, og du skal selv sørge for bekæmpelse, hvis de dukker op din have. Brug en skadedyrsbekæmper, prøv ikke selv at løse problemet.

 

8. Kontoret holder ferielukket.

Kontoret holder lukket i denne uge pga. ferie, og er åbent igen mandag d. 17. maj.

Henvendelser pr. mail bliver videresendt til de relevante medarbejdere/bestyrelsen.

Akutte henvendelser vedr. nedbrud på varme, terrænbelysning og kloak skal ske til tlf. 76 11 72 82.

Planlagte udskiftninger af radiatorer, vandvarmere, rørledninger mm. er IKKE akutte og må afvente, at kunne træffe aftale herom. Alternativt betales for udkald, samt timepris ift. opgaven.

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

Formand

 

 

0

Din varekurv