Nyhedsbrev 2020-05

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

 

21 april 2020

 Nyhedsbrev 2020 – 05

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Sand til sandkasser.
  2. Kompost.
  3. Jord.
  4. Kvartalsspuling af spildevandsledninger(kloakker).
  5. Bestyrelsen, Kontoret og Containerpladsen-under Corona-krisen.

 

1. Sand til sandkasser.

Så er det tid til, at I skal bestille sand, hvis I skal have sand til sandkassen i jeres gård.

I kan skrive eller ringe til kontoret, hvis I ønsker sand.

Sandet leveres på p-pladsen, og I skal selv udskifte det. Efterfølgende afhenter foreningen sandet.

Frist for bestilling er 1. maj, og I får efterfølgende besked om hvornår sandet leveres.

 

2. Kompost.

Der kommer kompost i dag eller i morgen, det lægges ved Containerpladsen som vanligt.

Du/I kan afhente til jeres have og fortovs bede.

Husk at kompost er meget koncentreret; én spand fuld til fortovsbedet er mere end rigeligt, og ½ trillebør til haven det samme.

 

3. Jord.

Jord er ikke noget vi hverken giver væk, eller tager imod!

I løbet af Påsken, har adskillige grundejere dumpet jord fra deres haver rundt om i foreningen. Det er overhovedet ikke i orden!

Grundejerforeningen skal betale en mindre formue for, at få det fjernet- så skam jer!

Har du /I set nogen dumpe jord, så hører vi meget gerne fra jer, så de skyldige kan drages til ansvar.

Der er ingen undskyldning for, at smide jord rundt omkring – alle grundejere kan frit køre jord på Ishøj Genbrugsstation, og aflevere det der.

 

4. Kvartalsspuling af spildevandsledninger(kloakker).

Mandag d. 27. april spules atter ledninger.

HUSK at slå toiletbrættet ned, og dække afløb til, så I undgår slam i køkken og bad/bryggers.

 

5. Bestyrelsen, Kontoret og Containerpladsen – under Corona-krisen.

Vi fortsætter med delvis åbning, dvs. at Containerpladsen har åbent, men du skal – så vidt muligt – undlade at komme med storskrald, og vi modtager fremover ikke byggeaffald i større mængder – det skal på Ishøj Genbrugsstation.

Vi har, i Påsken, desværre set et stærkt øget antal besøgende på pladsen, som blæser højt og flot på retningslinjerne og anbefalingerne – derfor dette nye tiltag.

Vi skal passe på vores medarbejdere og hinanden, ellers kan vi blive nødt til at lukke pladsen helt ned.

Kontoret holder fortsat lukket for personlige henvendelser, men har åbent for henvendelser pr. telefon og mail.

Bestyrelsen kan ikke afholde møder – hverken internt eller eksternt-, eller kun i begrænset omfang, da vi ikke har egnede lokaler, og det gør selvfølgelig nogle ting langsommelige.

Det er dog lykkedes at sætte gang i diverse anlægsarbejder, som ellers først ville være i værk sat senere på året, eller næste år.

Det drejer sig om asfalt renovering, renovering af legepladser, renovering af skurgangstage og ydervægge og ny anlægning/omlægning af firkantsarealer rundt om i foreningen.

Ligeledes anlægges ny fjernvarme streng i Bøgelunden.

Så når vores fælles arrangementer ikke kan blive til noget, f.eks. Loppemarkedet, og måske også Åbent Hus, så kan vi heldigvis sørge for aktivitet på andre områder.

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv