Nyhedsbrev 2015-02

Til grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

22. april 2015

Nyhedsbrev 2015 – 02

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Kommende asfaltarbejde på parkeringspladserne
  2. Handicappladser, parkeringsmuligheder mv.

 

1.  Kommende asfaltarbejde på parkeringspladserne

Fra starten af august, og ca. 6 uger frem, vil alle p-pladser få lagt ny asfalt. Det er et stort arbejde, som skal koordineres meget nøje, og det er af stor vigtighed, at alle grundejere samarbejder og følger de vejledninger og retningslinjer, som løbende vil blive udsendt.


For at arbejdet kan foregå uden forsinkelser, og så de store maskiner kan arbejde uhindret, skal alle, der har hus ud til p-pladserne, sørge for at følgende er bragt i orden inden 1. august:

  • Maskinerne skal kunne køre helt ind til kantstenen, hele vejen rundt i gården.
  • Det betyder, at hverken beplantning eller bedkanter, fx fliser, må gå ud over kantstenen, og dette gælder, lodret opefter, i en højde af 150 cm.

Bedkanter skal altså flyttes ind så de flugter kantstenen, og beplantning skal evt. beskæres.

For mange planter og buskes vedkommende vil man kunne nøjes med, at binde dem op når tiden kommer. Vær dog opmærksom på, at de ikke må bindes op til lygtepælene.

 

2.  Handicappladser, parkeringsmuligheder mv.

Det er planlagt, at arbejdet tager 3 dage pr. gård, der vil ikke blive lukket for parkering henover week-ender.

 

Alle, der har officiel handicapplads, vil i god tid modtage individuel vejledning om parkerings- og adgangsforhold under arbejdet.

 

Retningslinjer for parkering under arbejdet vil blive udsendt til hver enkelt gård i løbet af sommeren, men vær allerede nu opmærksom hvis du er bortrejst i august/september, at der skal findes anden plads til din bil inden du rejser.

 

Mvh

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv