Nyhedsbrev 2025 – 04
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
15. april 2025
Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!
Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/
Nyhedsbrev 2025 – 04
Nyhedsbrevet informerer om:
- Ansøgning til Legepladspulje.
- Referater af bestyrelsesmøderne.
- Genbrugsloppen.
- Træer langs Ishøjstien.
- Status på affaldssituationen.
- Oprydning.
- Skoven
- Legepladser
- Personale og opførelse
- Skilte til parkering
- Brunata og udskiftning af målere
1. Ansøgning til legepladspulje.
Nu starter arbejdet op med at gøre legepladserne klar til brug, det er en dejlig tid. I skal huske at læse reglerne for tilskud og puljeansøgninger. Der må ikke købes noget ind til legepladserne uden at det er blevet godkendt på kontoret. Vi har en masse sikkerhedsregler der skal overholdes, da vores legepladser er offentlig tilgængelige og derfor må der ikke bare købes ind i diverse byggemarkeder, til fx legeredskaber, minirutsjebaner osv.
De gårde som skal bruge sand til deres sandkasser bedes sende en mail til kontoret inden d. 15. maj 2025. Ellers kan man ikke nå at få bestilt det hjem til i år.
2. Referater af bestyrelsesmøderne
Referaterne er klar på hjemmesiden for 2025.
3. Genbrugsloppen
Til stor glæde for dem som bruger vores fælles loppe, så husk de holder åbent hver søndag fra kl. 10.00 – 14.00. 😊
4. Træer langs Ishøjstien
Træerne der flugter langs Ishøjstien er blevet for store, både i bredden og højden. Derfor er Ishøj Kommune ved at undersøge om de kan beskære træerne. Området langs Ishøjstien er Kommunens, så derfor holder Grundejerforeningen ikke vedligeholdelsen der. Vi håber at Kommunen for beskåret træerne, da der er gener for nogle af Grundejerne i forbindelse med at de rager ind i deres haver osv. Hvis vi får besked om at de går i gang, så giver vi besked hurtigst muligt.
5. Status på affaldssituationen.
Bestyrelsen har indkaldt Ishøj Kommune (IK) og Vestforbrændingen (VF) endnu en gang. Der er ikke kommet nogen langtidsholdbar løsning. Vores nuværende situation med sækkene, ønsker IK og VF skal udgå. Begge parter ønsker vi på sigt får affaldsøer.
Grundejerforeningens bestyrelse mener ikke dette er holdbart for vores forening, da der ikke er plads til affaldsøer uden der vil genere flere af vores Grundejere. IK kan heller ikke fortælle hvor henne, de påtænker affaldsøerne skulle være.
Vi, bestyrelsen, kan derfor ikke anbefale at I, Grundejere, går ud og få bygget et tredje skab til endnu en skraldepose. Der har bestemt været indhentet tilbud osv., men indtil vi får en form for aftale om, hvor længe dette kan være gældende, så skal Grundejerne ikke påtage sig en større økonomisk udgift ved at bygge endnu et skur. Dog ved vi godt at nogen allerede har et tredje skur og derfor kun mangler et evt. stativ til skuret, dette er der også hentet tilbud på, men det er samme fremgangsmåde som ved skurene.
Der ønskes en klar udmelding fra hhv. IK og VF før vi anbefaler Grundejerne noget. Vi ved godt at det giver jer større udfordringer i hverdagen, men heldigvis nærmer vi os sæsonen for at skraldet bliver hentet på ugebasis (juni-august), og så håber vi på, at vi kan have fået en endelig tilbagemelding fra IK og VF efter den periode.
VF oplyser at der kun er 34 Grundejere der har bestilt ekstra mærkater, altså svarende til 136 ekstra sække til afhentning. De mener derfor heller ikke at behovet for ekstra skabe er særlig stort i vores forening. Der er en enkelt Grundejer der har henvendt sig angående et ekstra stativ/skab, pga. ekstra affald i forbindelse med erhverv.
Bestyrelsen vil tage med, at det skal være op til den enkelte Grundejer hvilke behov der er, men at man evt. kunne få lov at bygge et tredje skab, hvis vi kan få en aftale på at vores sækkeordning kan være gældende i flere år ud i fremtiden.
Der vil løbende komme opdateringer på situationen i de fremtidige nyhedsbreve.
6. Oprydning – plads til at drifte
Det kan konstateres der ikke er blevet ryddet op i skurgangene, så en lille reminder om at gårdene sørger for at få det gjort.
Husk at I selv skal slå græsset på ydersiden af jeres skel (ca. 40 cm), da vores maskiner ikke kan komme helt ind til kanterne.
Vær søde ikke at smide bleer, trillebøre osv. Op på skurgangenes tage.
7. Skoven
Der vil i den kommende tid blive fældet et par træer oppe i skoven, da de er ved at vokse sig for store. Rødderne bliver ikke fjernet, da de gerne skulle vokse op igen.
8. Legepladser
Der har været gennemgang af legepladser, hvor der desværre har været nødvendigt at lukke nogen af legepladserne af sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor vil der i den kommende tid været lukket af i forskellige gårde. Vi håber på forståelse fra alle. Mikkel og Søren er i fuld gang med at finde løsninger for de forskellige problemer der med de forskellige legepladser og så snart der kommer flere svar, så vil I blive orienteret.
9. Personale og opførelse
Der har desværre været en del episoder, hvor vores personale på Containerpladsen har oplevet, at nogen Grundejere har været særdeles grove og ubehøvlet. Hvis man ikke har sorteret sit affald og får det påtalt, samt vejledninger til hvordan det skal gøres, så tag imod hjælpen 😊 Vores personale gør det i en god mening og ud fra at vi får bøder, hvis affaldet ikke er sorteret ordentligt.
Bestyrelsen har vendt disse sager og hvis man ikke vil sortere sit affald, så kan det medføre at man vil få en bøde.
Vores personale skal behandles pænt, de gør et rigtig godt stykke arbejde. Så hvis ikke man kan finde ud af at behandle personalet pænt, så får man en skrivelse fra bestyrelsen om evt. sanktioner. Husk på, at alle gør deres bedste og vi skal alle være her 😊
10. Skilte til parkering
Der er efterhånden kommet en del, som fx skal skifte skilte til parkeringsskilte. Vi bestiller ikke skilte på ugebasis, men månedsbasis og der er ca. 1 måneds leveringstid. Så når man bestiller sine skilte, så kan man godt forvente at der går ca. 2 måneders tid, før ens nye skilt er klar.
11. Brunata og udskiftning af målere
Til vores Generalforsamling i november 2024, blev det annonceret at der var nogen af Grundejerne, som skal have skiftet målere til deres gulvvarme. Vi har haft møde med Brunata, som står for udskiftningen og opsætningen af de nye målere. Vi forventer det kommer til at være i september og oktober 2025. Der vil komme et brev ud til de Grundejere, som skal have skiftet målerne, det vil dreje sig om ca. 150 huse. I informationsbrevet vil der også stå nærmere om omkostningerne for udskiftningen osv.
Mvh.
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Strandgårdsparken