Nyhedsbrev 2025 – 01
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
13. januar 2025
Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!
Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/
Nyhedsbrev 2025 – 01
Nyhedsbrevet informerer om:
- Affaldsordningen-opdatering
1. Affaldsordningen-opdatering
Som skrevet i Nyhedsbrevet i december, så er grundejerforeningen allerede i dialog med både Ishøj Kommune og Vestforbrænding om en fremtidig løsning for Strandgårdsparken.
Vi har stor forståelse for at flere grundejere er bekymrede for hvad der vil ske fremover, men som skrevet i brevet fra Ishøj Kommune, så vil vi i fællesskab skulle beslutte et forslag til en fremtidig løsning, og dette gøres bedst ved at kommunen på forhånd har givet tilsagn om løsningsmodeller-så kan vores generalforsamling træffe en beslutning på et reelt grundlag.
Dette kræver også at man har belyst hvad udgifterne vil være og hvem der skal dække dem, samt hvad der rent faktisk er muligt ift. infrastrukturen, et stort arbejde som grundejerforeningen allerede er i fuld gang med.
Det er dejligt at vi på facebook kan se at flere engagerer sig i dette, og vi håber på fortsat opbakning til at kæmpe for vores særlige ordning. Har du in-put eller gode idéer, så send dem endelig til kontoret, det er det rette sted.
Indtil vi har fundet en løsning, så er der en midlertidig ordning, hvor man kan tilkøbe mærkater til ekstra sække, som så kan sættes ud ved den anden sæk aftenen før afhentning. Det må gerne være en plasticsæk, så den kan tåle regn, men den må ikke stå udendørs før den skal afhentes, pga. rotter.
Det er ikke optimalt at vi nu er i den situation, men det er Vestforbrænding som skulle have vendt tilbage med en løsning inden 1. nov. – hvilket ikke skete trods adskillige rykkere.
Så ro på-intet er besluttet endnu, og sammen skal vi nok finde en løsning vi alle kan leve med-det arbejder vi for!
Har du spørgsmål til overgangsordningen kan du kontakte Vestforbrændings kundeservice direkte, på tlf: 70 25 70 60.
Mvh.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Trina Peetz
Formand