Nyhedsbrev 2019-08
Til Grundejerne i Grundejerforeningen
Strandgårdsparken
- juli 2019
Nyhedsbrev 2019 – 08
Nyhedsbrevet informerer om:
- Nyheder på mail.
- Ny Lokalplan på vej.
- Fællesantenneudvalget.
- Kontoret holder ferielukket.
- Kommende arrangementer.
- Nyheder på mail.
Vidste du, at du kan få Nyhedsbreve mm. på din e-mail? På hjemmesiden, Strandgaardsparken.dk, kan du tilmelde dig ved at klikke på den orange boks i venstre side.
Du kan vælge, at få alle skrivelser der omdeles, eller kun få dem med relevans for den ”lund” du bor i.
- Ny Lokalplan på vej.
Vi troede, at det aldrig ville blive til noget, for nu har vi kæmpet i 5 år, men nu er det sikkert og vist; Økonomi og Plan udvalget i Ishøj Kommune vedtog d. 24. juni, at der skal udarbejdes ny Lokalplan for Strandgårdsparken.
Center for Byudvikling er gået i gang, og i samarbejde med bestyrelsen forventes planen klar til at komme i høring- og på ekstraordinær generalforsamling- i efteråret.
Med den nye Lokalplan (Lokalplan 1.90), bliver alle standardprojekter indarbejdet i forenklet form, ligesom der forsøges at være på forkant med udviklingen, så fremtidige projekter også bliver mulige, f.eks. solceller osv.
En anden stor fordel vil være, at man ikke længere skal søge om tilladelse til, at udføre et projekt (udestuer undtaget), MEN husk det er først når den nye Lokalplan bliver vedtaget.
- Fællesantenneudvalget.
Er vores lokale udvalg, som kigger på mulighederne for vores fællesantennenet i Strandgårdsparken, som vi jo ejer, og som ikke behøver at være en del af Ishøj Fællesantenne.
Udvalget følger udviklingen i Ishøj Fællesantenne, og undersøger samtidigt, hvilke muligheder vi har hvis vi vil ”stå på egne ben”.
Både vores udvalg og Ishøj Fællesantennes brugerråd (hvor vi også er repræsenteret), kigger på mulighederne for etablering af fiber, sideløbende med det eksisterende Coax-net.
P.t. holder udvalget møde med diverse leverandører, og kigger her især på bindingsperioder, og mulighed for flere leverandører.
- Kontoret holder ferielukket.
Fra og med fredag d. 19. juli til og med fredag d. 9. august. Kirsten vender frisk og udhvilet tilbage på ”sin pind” mandag d. 12. august.
- Kommende arrangementer.
I løbet af efteråret afholder vi Hjerte-Lunge Rednings-kurser for interesserede grundejere, som vil tilmelde sig som Hjerteløbere. Kurserne er af 4 timers varighed og certifikatgivende.
Vi vil prioritere, at der så vidt muligt er en grundejer fra hver gård, som deltager. Der er i alt plads til 32 kursister.
Vil du vide mere om, hvad der sker med dit affald og hvorfor, så bliver der temature til Vestforbrænding, hvor man bl.a. kan deltage i deres spændende workshops, og bliver vist rundt på Vestforbrænding.
Lørdag d.31. august kl.11 slår vi dørene op for et Åbent Hus arrangement. Her får du mulighed for, at se hvordan Varmecentralen fungerer, møde vores medarbejdere og bestyrelsen, se maskinparken, teste din affaldsviden og meget mere. Sæt X i kalenderen allerede nu!
Og husk at Gårdprisen stadig er inden for rækkevidde, selvom mange gårde allerede har lagt sig godt i selen og udrettet rigtig meget J
Nyd sommeren uanset vejret
Mvh.
Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Pernille Møller
formand