Nyhedsbrev 2019-07

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

  1. juni 2019

Nyhedsbrev 2019 – 07       

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Skt. Hans er overstået..

 – og en gammel talemåde siger, at hækken skal klippes inden Skt. Hans. Det er der rigtig mange, som ikke har nået, og mange steder fylder forvoksede hække, beplantninger og ukrudt langt ud på fællesarealerne.

 

På haveside er du forpligtiget til, at holde din hæk klippet, så den ikke er til gene, og ikke er højere end 180 cm. Ukrudt indenfor 40 cm fra dit skel, skal du selv sørge for at fjerne/holde nede. Beplantning foran hegn, skal klippes helt ind, og må heller ikke være over 180 cm. Der må kun være beplantning foran hegn, hvis dit hegn står mindst 20 cm indenfor skel.

 

På gårdside skal du holde fortov og indgangspartier fri for ukrudt. Beplantning i bede og kummer må ikke være til gene for færdslen, ikke skygge for terrænbelysningen og ikke være til skade for belægningen (lave rodskud/have overfladiske rødder). Der bør heller ikke være beplantning med torne eller giftige bær/frugter.

 

På legepladserne er det gårdens fælles ansvar, at holde restarealerne og udenoms arealerne fri for ukrudt, og holde beplantning i en størrelse, som ikke er til gene eller fare for mennesker og bygninger. Grundejerforeningen vedligeholder foreningens redskaber og faldunderlagene.

Restarealerne udgør resten af legepladsen, og udenoms arealerne er stykket ud mod stierne.

Fortovsbedene ved legepladserne, skal vedligeholdes af den enkelte grundejer, som har hus ud til bedet, ligesom i resten af gården.

 

Der må på legepladserne, ikke være beplantning som er giftig eller har torne.

 

Hæk-afklip, grene og andet haveaffald, skal afleveres på Containerpladsen, ikke smides på plæner, stier og pladser, vores maskiner er til græsklipning, ikke grene mm.

Affald skal i øvrigt holdes på egen matrikel, indtil det bortskaffes, og ikke henstilles på stier og fortove, hvor det er til gene.

 

Så er bare tilbage, at ønske god fornøjelse med alt det grønne, hjælp gerne hinanden!

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv