Nyhedsbrev 2014-02

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

25. august  2014

Nyhedsbrev 2014 – 02

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Reception
  2. Ny administrativ medarbejder
  3. Sommerfest

 

1. Reception

Driftsleder gennem 6 år – Bettina Panek – har opsagt sin stilling med udgangen af august måned.

Bettina vil gerne videreuddanne sig, og det kan vi desværre ikke tilbyde hende, og hun har nu fået muligheden i KAB.

Vi har været utroligt glade for det præg Bettina har sat på vores arealer, hendes engagement og faglige stolthed har været uden sidestykke, og vi vil derfor gerne sende hende godt på vej med en lille reception.

Fredag d.29.8. kl.11-14 på Varmecentralen.

Der vil være både flydende og fast til ganen.

 

Alle grundejere er velkomne til at komme og ønske Bettina alt godt og takke for hendes indsats.

 

2. Ny administrativ medarbejder.

Pr. 1. september tiltræder Winnie Halberg som ny administrativ medarbejder på kontoret.

Hun vil arbejde tæt sammen med Bente, indtil Bente går på pension i december. Winnie får således god tid til, at blive sat ind i alle forhold omkring foreningen, og vil sideløbende arbejde med bl.a. hjemmesiden.

Bestyrelsen ser frem til det nye samarbejde, og håber alle grundejere vil tage godt imod Winnie.

 

3. Sommerfest.

Lørdag d.30. august afholdes foreningens Sommerfest. Det er 5 år siden sidst, og det har ikke lagt en dæmper på begejstringen. Hele 166 personer er tilmeldt, og det bliver et brag af en fest på plænen ved genbrugspladsen.

Vi håber på godt vejr, høj stemning og overbærende naboer.

 

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv