Referart af bestyrelsesmøde – oktober 2026

Referat af bestyrelsesmøde – oktober 2026

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Bøgelunden 7

2635 Ishøj

Dato: 06.10.2026

Bestyrelsesmøde på kontoret, Bøgelunden 7, tirsdag den 6. oktober 2026 kl. 18.30

Afbud: Bilal

Kaffe/te og forplejning: Amier og Rama

Referent: Kenan

Ordstyrer: Henriette

 

1. Dagsorden

Formanden indleder mødet, og dagsordenen godkendes med eventuelle supplementer.

2. Bestyrelsen

Generalforsamling

Regnskabet og varmeregnskabet forventes klar til tiden. Bestyrelsen behandlede de indkomne forslag:

  • Forslag om at afholde generalforsamlingen hvert andet år på Vibeholmskolen støttes, hvis hallen har tilstrækkelig kapacitet. Ditte udarbejder svar til forslagsstilleren, som læses op på generalforsamlingen.
  • Forslag om husorden afvises, da foreningen ikke har bemyndigelse til at håndhæve reglerne. Der henvises til hjemmesidens anbefalinger om ro og orden og mulighed for at kontakte politiet ved fortsatte problemer.
  • Forslag om bom på stamvejen drøftes videre med forslagsstillerne. Driften er allerede i dialog med kommunen om trafikale udfordringer i området. En hastighedsgrænse på 20 km/t indgår i de videre overvejelser.
  • Forslag vedrørende skurrum kommer ikke med på generalforsamlingen.

Forslag modtaget efter fristens udløb afvises. Forslag om parkering kommer heller ikke med på denne generalforsamling. Indkaldelser pakkes af ungarbejderne og udsendes tirsdag den 27. oktober. Trina beslutter på dagen, om hun genopstiller. Amier er i dialog med en grundejer, der overvejer at stille op.

Socialdag

Der var positive tilbagemeldinger på socialdagen, og samarbejdet med driften fungerede godt. Ramazan foreslår, at ungarbejderne også inviteres næste gang.

Julefrokost og julehygge

Julefrokosten afholdes efter ønske på kontoret den 4. december. Henriette sender link til et nyt sted i Greve. Formand, næstformand, kasserer og Søren inviteres.

Frivillige fra alle udvalg samt interne revisorer inviteres til julehygge torsdag den 17. december kl. 15.00–17.00 med gløgg og æbleskiver. Der købes chokolade som tak i stedet for vin.

 

3. Status på aftaler og leverancer fra sidste bestyrelsesmøde

Legepladser: Henriette og Kenan undersøger afhentning af legehuse og eventuelt bænke- og bordsæt. Henriette kontakter skolen i Greve. Driften bedes flytte en sandkasse fra gård 18 til en gård, hvor legetårnet er fjernet.

Lys ved gård 29: Trina har bedt driften sætte arbejdet med belysningen i gang.

Hegn ved stamvejene: Alle grundejere er orienteret, og kun én mangler at udbedre forholdet.

Parkeringspladser og afstribning ved Tjørnelunden: Forslaget er afvist.

 

4. Kontoret

Træfacader: En henvendelse om maling af træfacader er drøftet. Formandens beretning fra 2001/2002 angiver sort som foreskrevet farve. Da der er tale om privat grund, er det som udgangspunkt kommunen, der håndhæver relevante plan- og byggeregler.

Henvendelser: Fremtidige mails og breve skal være saglige, neutrale og respektfulde. Birthe og Amier tager dialogen med utilfredse grundejere på en konstruktiv måde. Trina har håndteret de få henvendelser i åbningstiden.

 

5. Interne meddelelser

Birthe orienterer om økonomi, restancer og den økonomiske oversigt.

 

6. Salg af boliger – status

Velkomstmøde den 1. oktober: Amier og Ramazan bidrog til mødet. Diaspræsentationen er opdateret og skal vedligeholdes løbende. Fremover planlægges møder hver anden måned med en varighed på ca. 1,5 time. Amier og Ramazan står for de kommende møder.

Boliger til salg: Fyrrelunden 44, Granlunden 21, Egelunden 69, Granlunden 67, Elmelunden 12, Poppellunden 3, Granlunden 53, Granlunden 64, Fyrrelunden 111 og Egelunden 1.

Solgte boliger: Elmelunden 29 (1. oktober), Bøgelunden 9 (1. oktober), Bøgelunden 88 (1. november), Egelunden 48 (1. december), Poppellunden 11 (1. december) og Granlunden 123 (1. februar 2027).

 

7. Personale

Sørens afskedsreception afholdes den 30. oktober kl. 12.00–15.00. Personalet står for opstillingen, og bestyrelsen forventes at hjælpe til. Snacks og pølsevogn er bestilt. Der skal desuden afholdes en tremånederssamtale med Mathias ved Amier og Trina.

 

8. Nyt fra driften

Der har været to episoder mellem driften og medarbejderne på containerpladsen om affaldssortering. Amier har lyttet til parterne. Bestyrelsen ønsker, at situationen håndteres roligt, og forventer, at driftslederen tager ansvar for ledelsesopgaverne og udvikler sig i rollen. Trina foreslår, at driftslederen tilbydes et lederkursus.

 

9. Varme

Vandtab: 1,3 m³, hvilket er højere end niveauet de seneste tre år. Kenan giver opgaven videre til Mikkel/driften.

Energiforbrug: 1.146 GJ, på niveau med de seneste fem år.

 

10. Udvalgsstatus

Der ønskes løbende opdateringer til formand og næstformand.

  • Fastelavnsudvalg: Kenan afleverer drejebogen til Ditte.
  • Legepladsudvalg: Punktet er gennemgået.
  • Energiudvalg: Ikke relevant.
  • Affaldsudvalg: Der arbejdes videre med kommende affaldsprojekter. Der er uenighed om udformning og afskærmning af skraldeskure. Amier ønsker at fremlægge et forslag på generalforsamlingen i 2027.
  • Loppemarked/sommerfest: Ikke relevant.
  • Tomrør: Ramazan.
  • Loppen: Gruppen er selvkørende, men der mangler to frivillige. Behovet meldes ud på generalforsamlingen.
  • IT: Amier.

 

11. Eventuelt

 

Med venlig hilsen

Trina Peetz

Formand

0

Din varekurv