Nyhedsbrev 2026 – 04
Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken
27.05.2026
Nyhedsbrev 2026 – 04
Få Nyhedsbrevene på mail: Tilmeld dig på www.Strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/
Nyhedsbrevet informerer om:
- Loppemarkedet og sommerfest 2026
- Affald
- Fra driften
- Containerpladsen og isolering
- IT
- Kvartalsspuling
1. Loppemarkedet og sommerfest 2026
Der er desværre ikke nogen frivillige der har meldt sig, så derfor aflyses året loppemarked og sommerfest. Vi håber at nogen kunne have interesse i at planlægge næste år (2027) – meld jer gerne på banen til Generalforsamlingen 😊
2. Affald
Fra den 1. juni til 31. august vil der være ugentlige tømninger. Dermed kommer de hver uge og tømmer jeres rest- og madaffald.
Hvis I oplever der ikke tømmes affald, det kan være pga. forskellige årsager, så er det Vestforbrændingen I selv skal kontakte. Grundejerforeningen har intet med jeres rest- og madaffald at gøre.
3. Fra driften
Sæsonen for at slå græs og komme ud i det skønne vejr er startet. Driften beder derfor om at brandstierne (græsarealet bag haverne) bliver ryddet for jeres affald og alle Grundejere skal selv vedligeholde deres græs/bed 40 cm fra skel/hækken/plankeværket.
Husk også at rydde skurgangene 😊
Der er kommet en tendens til at flere tømmer deres planter og jord i både vores firkantede frugtbede og skoven, dette er ikke godt for vores planter og skov. Det er noget helt forkert jord, med forskellige typer af indhold. Brug containerpladsen til det man kan og ellers anbefales det at benytte en Genbrugsstation i evt. Brøndby eller Tåstrup.
4. Containerpladsen og isolering
Grundejerforeningen skal informere om opdaterede retningslinjer for håndtering af isolering.
Miljøstyrelsen er i maj 2026, kommet med nye retningslinjer for sortering af isolering.
Dette medfører store udfordringer for personalet på containerpladsen i deres sorteringsarbejde, samt udgifterne for afhentningen af denne fraktion er steget markant.
Dette betyder at containerpladsen fra dags dato ikke længere er i stand til at modtage nogen former for isolering. Herunder; stenuld, mineraluld, glasuld, alukraft, lydisolering m.fl. samt polystyren fx kingspan.
Ligesom jord, tagplader og asbestmateriale modtager vores containerplads ikke længere isolering.
Grundejerforeningen henviser hermed til Brøndby eller Tåstrup genbrugsstation.
5. IT – Grundejerforeningens hjemmeside
Bestyrelsen har gennemført en grundig oprydning og opgradering af vores hjemmeside Strandgårdsparken Grundejerforening. Formålet har været at gøre siden mere overskuelig, opdateret og relevant for alle grundejere.
Vi har ryddet op i eksisterende indhold, fjernet nogle forældede informationer og samtidig struktureret siden, så det er lettere at finde det, man søger i hverdagen.
Som en del af opdateringen har vi også tilføjet nye sider, herunder:
- En side målrettet nye grundejere med praktisk information om området og foreningen
- En FAQ-side med svar på de mest almindelige spørgsmål fra grundejerne
De nye sider kan tilgås her:
- Nye grundejere: https://strandgaardsparken.dk/2026/04/02/nye-grundejere/
- FAQ: https://strandgaardsparken.dk/faq/
Vi vil løbende fortsætte med at forbedre hjemmesiden og udbygge indholdet, så den i endnu højere grad kan fungere som et centralt informationspunkt for alle i foreningen.
Har du forslag til indhold eller mangler, er du altid velkommen til at kontakte kontoret.😊
6. Kvartalsspuling
Ishøj Forsyning har informeret om at de udfører kvartalsspuling.
Spulingen udføres tirsdag den 9. juni fra kl 7:00-15:00.
De berørte adresser er:
Fyrrelunden, Granlunden og Egelunden.
Det anbefales at man har toiletbrættet slået ned med noget vægt ovenpå, for at undgå uhensigtsmæssige gener, da der er risiko for overtryk.
Mvh.
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Strandgårdsparken