Referat af bestyrelsesmøde – marts 2026

Referat af bestyrelsesmøde – marts 2026

Formanden indledte mødet, og dagsordenen blev godkendt.

Godkendelse af tidligere referat

Referatet fra sidste møde blev underskrevet.

Fortrolige sager

Bestyrelsen behandlede en fortrolig sag. Der gives ikke yderligere oplysninger i den offentlige version.

Temadag

Bestyrelsen har planlagt temadag i slutningen af marts. Dagsordenen er under færdiggørelse, og de praktiske forhold er på plads.

Opfølgning på aftaler fra sidste møde

Der blev fulgt op på igangværende aftaler og leverancer fra sidste bestyrelsesmøde, herunder møde med ekstern samarbejdspartner, som er blevet flyttet på grund af sygdom.

Legepladser

Der blev orienteret om status på arbejdet med legepladserne. Udvalgets sammensætning er blevet justeret, og der afventes fortsat tilbagemelding fra driften, før arbejdet kan gå videre. Der arbejdes videre med dialog og afklaring af næste skridt.

Evaluering af tryghedsmøde

Bestyrelsen drøftede mulighed for at afholde en førstehjælps-/HLR-dag i løbet af maj eller juni.

Snerydning

Der er indgået aftale med interne beboere om hjælp til snerydning, da den hidtidige eksterne løsning ikke levede op til aftalen.

Henvendelser til bestyrelsen

Bestyrelsen har behandlet flere henvendelser fra grundejere, blandt andet om parkering og en kloaksag. Der udarbejdes skriftlige svar i de relevante sager.

Akuttelefon

Bestyrelsen har drøftet, hvem der fremadrettet skal stå på listen til akutlinjen, og hvordan ordningen bedst organiseres.

Henvendelser i åbningstiden

Der var ingen særlige henvendelser i åbningstiden.

Økonomi og restancer

Bestyrelsen gennemgik status på restancer. Der følges op over for de berørte, og der sendes rykkere efter gældende procedure, inden sager eventuelt overgår til inkasso. Der arbejdes samtidig videre med afklaring af praksis for straksafregninger.

Økonomisk oversigt

Bestyrelsen gennemgik den økonomiske oversigt og noterede blandt andet stigende udgifter på affaldsområdet samt en kommende ekstraudgift i forbindelse med systemskifte.

Salg af boliger og velkomstmøder

Bestyrelsen gennemgik status på boliger til salg og solgte boliger. Af hensyn til privatliv offentliggøres adresser ikke i den offentlige version.

Der blev desuden fulgt op på erfaringerne med velkomstmøder og deltagelse fremover.

Personale og drift

Bestyrelsen drøftede ferie, afspadsering og kompetenceudvikling i driften. Derudover blev behovet for ekstern hjælp til visse opgaver drøftet.

Der blev også orienteret om kommende rekruttering og overvejelser om fremtidig organisering af driftsopgaverne.

Aktuelt fra driften

Der arbejdes med forberedelse af markvandring og planlægning af driftsopgaver. Bestyrelsen blev også orienteret om løsning af en konkret sag, som har krævet betydelig koordinering med myndigheder og øvrige parter.

Belysning

Et ønske om forbedret belysning i et område af foreningen blev drøftet, og bestyrelsen vurderer, at det er en relevant problemstilling at arbejde videre med.

Varme og energiforbrug

Bestyrelsen fik status på vandtab og energiforbrug.

Udvalg

Bestyrelsen opfordrer til, at udvalg løbende giver status til formand og næstformand.

Der blev givet korte statusopdateringer fra relevante udvalg, herunder blandt andet energi, affald og kommende arrangementer.

Eventuelt

Der blev ikke ført yderligere til referat under eventuelt.

0

Din varekurv