Nyhedsbrev 2026 – 02

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

23.03.2026

Nyhedsbrev 2026 – 02

Få Nyhedsbrevene på mail: Tilmeld dig på www.Strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrevet informerer om:

  1. Påsken nærmer sig
  2. Legepladser
  3. Loppemarkedet og sommerfest 2026
  4. Containerpladsen
  5. Energiudvalg
  6. Renovationsudvalg

 

1. Påsken nærmer sig

Påsken nærmer sig og dermed plejer I, Grundejere, at begynde jeres renoveringsprojekter. Hvis I står og skal have lavet gulvvarme eller andet i forhold til varmen, så tag fat i kontoret for at sikre jer, at I følger de regler som der er. Husk at informere jeres naboer og gårde om, hvis I evt. skal have lukket for vandet osv. 😊

 

2. Legepladser

Der har været en større gennemgang af legepladser og udvalget, har i samarbejde med driften, været i fuld gang med planlægningen af områderne, det tager dog lidt længere tid, da flere af legepladserne har haft bedre dage. Der vil være steder, som skal vedligeholdes, nogle steder vil der blive tage legeredskaber ned og vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at tænke legepladser i et nyt perspektiv. Der kan blive områder, som vil være meget hyggekroge, steder til leg, steder til træning osv. Vi er i arbejdstøjet for at finde holdbare løsninger.

 

3. Loppemarkedet og sommerfest 2026

Grundejerforeningen vil gerne se om man kan slå de to ting sammen. Det ville skulle afholdes i august eller september. Det kræver dog at der er nogen Grundejere, som har lyst til at være frivillige til at planlægge arrangementet. Bestyrelsen har en tovholder. Hvis du/I har lyst til at være frivillig, så skriv en mail til kontoret – senest 1. maj 2026, så vi kan få lavet en hyggelig dag for så mange mennesker som muligt. 😊

 

4. Containerpladsen

Påsken står for døren, men det betyder ikke ændringer i åbningstiderne. Containerpladsen vil være åbent ligesom der plejer. 😊

Mandag: kl. 15 – 18

Tirsdag: kl. 9 – 12

Onsdag; kl. 15 – 18

Torsdag: kl. 9 – 12

Søndag: kl. 10 – 14

 

5. Energiudvalg

Udvalget er i fuld gang med at se på de forskellige projekter, det er både lys på foreningens arealer, optimering af diverse processer i forbindelse med varmecentralen osv.

Der er fuld gang i den og der er stor tilslutning til at deltage med de forskellige kompetencer, som udvalgets medlemmer besidder. Vi i bestyrelsen er ret begejstret for det engagement, som udvalget udviser. 😊

 

6. Renovationsudvalget (skrald)

Der var så stor en tilslutning til udvalget, at vi måtte udvælge medlemmerne til udvalget. Der er blevet set på forskellige kompetencer, Lundene man repræsenterer og interesser for udvalget. Udvalget er 9 Grundejere og 2 medlemmer fra bestyrelsen. Det har været en fin start, der er flere fra udvalget, som har indgående kendskab til branchen og dermed kan tilføje ideer og muligheder for at se tingene fra andre vinkler.

Udvalget skal i den kommende periode kigge ind i mulige løsninger, samtidig med at bestyrelsen holder dialogen med Ishøj Kommune og Vestforbrændingen. Både Ishøj kommune og Vestforbrændingen ønsker at vi finder en løsning, som kan komme til afstemning på den kommende Generalforsamling, som er til november.

 

Mvh.

Bestyrelsen

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

0

Din varekurv