Nyhedsbrev 2024 – 10

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

20. august 2024

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

Nyhedsbrev 2024 – 10

 

Nyhedsbrevet informerer om: 

  1. Så lever Loppemarkedet igen-husk på søndag!
  2. Kvartalsspuling af spildevandsledninger.
  3. Opstart på de nye firkantsbede.
  4. Nye åbningstider på kontoret.

 

1. Så lever Loppemarkedet igen-husk på søndag!

På søndag d.25. åbner vi for Ishøjs hyggeligste Loppemarked, ml. kl. 10-14. Som altid har vi salg af pølser, vand og øl, og selvfølgelig tænder vi også op for Halal-grillen (info til dem som ikke skulle vide det 😉). Kom og hyg dig med venner, familie og naboer. I tilfælde af kraftig regn aflyses arrangementet dog.

Vi kan stadig godt bruge en frivillig eller to, i 1 time eller 2 eller mere, til opstilling af borde, hjælp ved grillen, baren eller nedpakning. Er det dig så skriv til kontoret: kontor@strandgaardsparken.dk

 

2. Kvartalsspuling af spildevandsledninger.

I daglig tale kaldet kloakker. Så husk at dække indvendige afløb, slå toiletsædet ned, gerne med noget tungt ovenpå, så undgår du evt. opstigende kloakvand. Det sker på mandag d. 26. august ml.7-14, og det er Ishøj Forsyning der er ansvarlig for det arbejde, dette er blot en servicemeddelse.

 

3. Opstart på de nye firkantsbede.

Så kom det endelig så vidt, og vi forventer at der startes op inden for de næste 3 uger. Det drejer sig om asfaltfirkanterne ml. Granlunden og Tjørnelunden, nærmere placeret ved Granlunden 27, 29, 63 og 65, samt Granlunden 73, 75, 109 og 111.

Der skal høvles asfalt af, og der graves ud til bedene, lægges grundasfalt og nyt slidlag på asfalten.

Der skal fældes træer og flyttes kampesten, og de nye bede skal så også anlægges.

Enkelte af kampestenene vil forblive ved de nye bede, mens resten flyttes i depot, som senere hen bruges til det nye vandhul på Lundestien.

Der kan forventes en del støj og det vil foregå på hverdage i tidsrummet 6.30 – 15.

 

4. Nye åbningstider på kontoret.

Så er vi endelig ved at være der, hvor vi har et velfungerende kontor, og Maia er kommet godt ind i mange ting. Hun vil dog langt fra have svar på alt, men være behjælpelig i det nødvendige omfang hvis I henvender jer.

Det gælder dog stadig at langt det meste kan ordnes over mail, og som skrevet mange gange, vil det typisk være fra dag til dag man får svar.

Så fra mandag d. 2. september vil vi genindføre åbningstid for personlige og telefoniske henvendelser, mandage til fredage fra kl. 9-10.

Åbningstiden er forbeholdt grundejere, som kan have svært ved at benytte mail, og ikke ment som en erstatning for selv at skrive en mail.

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

Formand

0

Din varekurv