Nyhedsbrev 2021-16

Til Grundejerne i Grundejerforeningen

Strandgårdsparken

2. august 2021

 

Tilmeld dig Nyhedsbrev på mail – og læs Nyhederne mens de er friske!

Tilmeld her: https://strandgaardsparken.dk/nyhedsbrev/

 

 Nyhedsbrev 2021 – 16

 

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. Udskiftning af fjernvarmeledning.
  2. Opdatering af medlemsdatabase.

 

1. Udskiftning af fjernvarmeledning.

Vi påbegynder en planlagt udskiftning af hovedledningen mellem Fyrrelunden og Granlunden.

Arbejdet starter mandag d. 16. august og forventes at vare i 4-6 uger.

 

Det medfører at stien mellem Fyrrelunden og Granlunden, samt dele af Lundestien vil være spærret for trafik, ad flere omgange, og det vil kun være muligt at krydse fra Granlunden til Fyrrelunden 2 steder.

 

Vi udsender oversigtskort med afspærringer, og vejledninger om alternative ruter når tiden nærmer sig, men en del afspærringer vil opstå og flyttes fra dag til dag. Det er derfor vigtigt at du læser de skilte som løbende bliver sat op ved stierne, og holder dig informeret via Nyhedsbrevet-tilmeld dig Nyhedsbrevet på mail, hvis du ikke allerede har gjort det.

 

Vær særligt opmærksom, hvis du har skolebørn, som benytter stisystemet, så du kan fortælle dem, hvor det er sikkert at bevæge sig, og evt. beregne lidt ekstra transporttid.

 

2. Opdatering af medlemsdatabase.

I løbet af august måned vil alle grundejere modtage et brev, hvor I bedes opdatere jeres kontaktinformationer med e-mail og telefonnummer, da vores IT systemer opgraderes.

Foreningen bruger unødigt mange ressourcer på kontakt via almindelig post, og det vil vi gerne reducere, samtidig sker det jævnligt at der er behov for hurtig kontakt til én eller flere grundejere, og at dette ikke kan ske i rette tid.

Vær søde ikke at sende informationerne til foreningen, førend I modtager blanketten som skal benyttes, før er vi nemlig ikke klar til at håndtere dem

 

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Pernille Møller

Formand

0

Din varekurv