Nyhedsbrev 2010-04

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

18. marts 2010

Nyhedsbrev 2010 – 04

Nyhedsbrevet informerer om:

 

  1. TV, valg af pakke mm.

 

  1. TV – valg af pakke mm.

Det har været noget af en kamp, at finde ud af hvad er gældende, da alle involverede parter siger hver deres.

Grundejerforeningen kan nu(på baggrund af skriftligt materiale fra Dansk Kabel TV/ You-See) melde følgende ud:

 

Skift til grundpakke øjeblikkeligt, og senest d. 22.3.10 kl.18.30. Pr. mail eller tlf.

Dette medfører ingen omkostninger og du har herefter alle kanaler frit indtil slutningen af april.

Herefter vælger du hvilken pakke du vil have, og det er også omkostningsfrit. På den måde spares altså betaling for april måned.

 

Skifter du ikke til grundpakke bliver du opkrævet for den pakke du har, og sparer derfor ikke noget.

 

Dansk Kabel TV beklager den manglende information, mens alle involverede parter henholder sig til forskellig opfattelse af hvad der oprindeligt er aftalt.

Dansk Kabel TV erkender også, at det er en omstændelig procedure, men at bedre intentioner var tiltænkt.

 

Skulle man fortsat tænke på at opsætte parabol, skal jeg præcisere, at bemærkningen i seneste nyhedsbrev IKKE var en opfordring til dette, men blot for at gøre opmærksom på at der er regler for dette, hvis det er den løsning man vælger.

 

Som formand for grundejerforeningen vil jeg gerne understrege, at ingen information vedr. TV er blevet udsendt uden at vi havde et skriftligt tilsagn, at vi har knoklet i døgndrift på at få de korrekte informationer, samt at ALLE JERES HENVENDELSER har båret frugt, for det er sammen man gør en forskel!

Mvh.

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

p.b.v.

 

Pernille Møller

formand

0

Din varekurv