Referat af bestyrelsesmøde 11. januar 2010

Grundejerforeningen Strandgårdsparken

Bøgelunden 7

2635 Ishøj.

 

 

 

Herved indkaldes til bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Strandgårdsparken mandag d.11. januar 2010 kl. 18.30 i Bøgelunden 7.

 

Afbud: Johni kommer ca. kl.20

Kaffe/Te: Pernille

 

Dagsorden:

 

1. Godkendelse og underskrift af referater fra bestyrelsesmøder

1.1. Ingen referater klar – har ikke været i cirkulation.

 

2. Meddelelser fra formanden/næstformanden

2.1. Ansøgning skralderum + tegninger – Jette laver et udkast til en tilføjelse til den oprindelige tegning

 

2.2. Sag mod PEA – byg – I øjeblikket er sagen strandet på, at vi ikke kan få et syn og skøn pga. vinteren.

 

2.3. Markvandring – Torsdag d 15. april kl. 16.00

 

2.4. Bøgelunden – svampebump – Ishøj kommune har lavet en trafiktælling på Bøgelunden. Vi har modtaget deres rapport og en mail, der er noget svævende, men ikke afvisende.  Jette kontakter Leif Kronblad og hører, hvad de mener med deres svar.

 

2.5. Rykke vedr. strøm til containerpladsen? – Vi har ikke hørt noget fra Miljøafdelingen angående vores ansøgning om strøm til ”mase-maskinerne”.  Pernille ser på det

 

2.6. Erstatning for fald i hul – En grundejer mener, at da han har brækket benet i et hul, og at grundejerforeningen har ansvar for, at han skal han have erstatning for de gange, han har måttet køre i taxa. Pernille har kontaktet advokaterne, men har ikke fået svar endnu. Hvis vi skal erstatte manden hans udgifter, skal vi selvfølgelig gøre det. Men hvis vi ikke er erstatningspligtige, skal vi ikke udbetale noget, for det vil skabe præcedens

 

2.7. Indbrud – kontakt til kommunen vedr. overvågning? Lørdag har der været indbrud på kontoret. Dvs. nogen har revet boksen til alarmen ud af væggen. – Det er 6. gang inden for et halvt år, at vi har haft indbrud. Det er kun Strandgårdsparken, der har haft indbrud, daginstitutionerne får det åbenbart ikke. Det er rigtig irriterende med de indbrud, men vi kan faktisk ikke gøre mere, end det, vi har gjort. Bjarne sørger for, at der bliver sat nogle bedre skruer i alarmboksen, og det kan måske afhjælpe

 

2.8. Bøgelunden – beplantning – Vi har fået den endelige udmelding fra kommunen, at der ikke skal være andet bunddække på stamvejen, end græs. Der kan nemt blive et problem med graffiti på endevæggene. Vi har den mulighed, at vi selv etablerer planter ved endevæggene. Vi ser på sagen til markvandringen til april

 

3. Valg til interne/eksterne udvalg.

Ansøgningsudvalg                                    Jette Malling og Bent Jacobsen

Intern IT og kommunikation                      Benny Vahl-Møller, Jette Malling og Pernille Møller

Personaleudvalg                                      Pernille Møller og Bjarne Børgesen

Varmeudvalg                                            Bjarne Børgesen og Johni Nielsen

Vedligeholdelsesudvalg                            Bjarne Børgesen, Johni Nielsen og Benny Vahl-Møller

Økonomiudvalg                                        Stella Hansen og Pernille Møller

Legepladsudvalg                                      Bjarne Børgesen og Bent Jacobsen

Sommerfestudvalg                                   Jette Malling

Fastelavnsudvalget                                  Johni Nielsen

4. TV v. Benny –

Vi får et brev i denne uge fra YouSee med de vilkår, man kan se kanaler på i fremtiden. Men lige nu ved ingen noget, og vi, borgerne, har ikke fået svar på, hvad der sker om tre måneder. På Ishøjs kommunes hjemmeside kan man se de nye kanal-pakker – Vi kan desværre ikke melde noget ud til grundejerne, for ingen ved endnu rigtig hvor dyrt, det bliver.

 

Strandgårdsparken har det, der hedder ”Tilslutning”. Dvs. at hver grundejer har egne kabler, der er sluttet til de kabler, der ligger ude i stierne og ender i de bokse, der står på stierne – Johni har som privatperson ringet til YouSee og har spurgt om, hvorfor han ikke kan se de kanaler, han plejer til samme pris. Kontordamen mente, at der er sket en fejl, og at Johni skal kunne se fuldpakken for den pris, han betaler nu, og ikke for en større pris. Johni og Benny taler sammen om det, og sender et skrift til Pernille. Det er vigtigt at på ud i et nyhedsbrev, så grundejerne er ordentligt orienteret

5. Afskærmning jf. generalforsamlingsbeslutning

Bestyrelsens forslag om afskærmning ved enderækkehusenes fortov blev forkastet på general-forsamlingen november 2009. Skal bestyrelsen nu bede alle enderækkehusene om at fjerne deres hegn? Vedtaget: Vores standard projekt blev nedstemt. Og så ender sagen dér. Vi gør ikke noget ved de eksisterende læhegn på nuværende tidspunkt.

6. Meddelelser fra interne udvalg

 

6.1. Økonomiudvalg

6.1.1.      Status – v. Stella. – Der er ikke noget ved budgettet, der falder i øjnene. Alt kører som det skal

6.1.2.      Restancer – Vi har 42.000 ude som restancer – Der er fulgt op ift. inkasso mm, Pernille orienterer Bente.

6.1.3.      Informationer – Fremover får hele bestyrelsen alle informationer om økonomi og budget

6.1.4.      Div. ved Pernille – Pernille har foretaget en masse betalinger, og Snoer har sørget for lønudbetaling. Stella og Tommy ordner varmepengene

 

6.2. Personaleudvalg

6.2.1.      Kontorass. er syg  – Der kan gå flere uger, før hun kommer tilbage på fuld tid. Det er kotume, i andre foreninger, at bestyrelsesmedlemmer får løn for det arbejde, de reelt laver som vikar. Vedtaget: Pernille, Stella, Bjarne og Tommy Olsen, der sidder på vores kontor og laver kontorass. arbejde, bliver lønnet efter den timeløn, der er normal for dette arbejde.

 

6.2.2.      Personalet  skal have tilbudt en MUS samtale i løbet af foråret. Begge de ansatte har fået en pæn stor lønforhøjelse i 2009 efter overenskomst listerne. Det er derfor svært at finde rum til at anerkende deres indsats yderligere, specielt fordi der er overenskomstforhandlinger i år, som vi ikke ved hvad vil indebære. Derimod kan de godt få en bonus på en procentdel af deres årsindtægt, så hænger vi ikke på en fremtidig udbetaling.

 

6.3. Varmeudvalg

6.3.1.      Status vandtab v. Bjarne – Vandtab 2.7 kubikmeter, så det er SÅ flot

 

6.3.2.      Defekte målere – Bjarne har lavet en liste over defekte målere, som han har sendt til Brunata. Det svarede med det samme, at det ville de gøre noget ved. Det skulle ske omkring d. 15-1. Det er Finni, der skal ordne det. Der er ca. 40 målere, det handler om. Det er 1% af det samlede antal målere, så det må siges at være fint. Selv om måleren ikke viser nogle tal, er det ikke det samme, som at måleren ikke måler varmen.

 

6.3.3.      Straksafregninger/nedtagne radiatorer – Grundejerne skal melde til kontoret, når de tager en radiator ned, men skal de også have lov til selv at ringe til Brunata og melde det. Hvis det skal gå igennem kontoret, bliver det hele lidt besværligt at få aftalt en dato. – Fra nu af skal grundejerne selv kontakte Brunata, der vil stå for det hele: nedtagning af måler, opsætning af ny måler og straksafregning. Kontoret skal bare have kontoudtoget.

 

6.3.4.      Sharky-målere – En grundejer, der skal have gulvvarme skal have en sharky.måler på. Den skal købes hos Brunata. Men grundejeren fortalte, at han kunne få en måler gennem en VVS for den halve pris. Bjarne har kontaktet Steen Brunata, og har bedt om at få en forklaring på, hvordan det kan forekomme. Har Brunatas måler nogle særlige finesser? Eller er der andre grunde til den større pris. Hvis måleren fra VVSen kan det samme, kan vi ikke forlange, at grundejerne skal købe de dyrere målere hos Brunata

 

6.3.5.      Rette gulvvarme betingelser – Johni ser på det, får nogle in-put og retter betingelser til

 

6.3.6.      Bjarne og Johni er rigtig gode til alt det arbejde de laver med varmeudvalget, og det skal de have stor ros for

6.4. Ansøgningsudvalg

6.4.1.      status/ingen denne gang – hvis Bente fortsat er syg i længere tid ser Pernille på sagerne

 

6.4.2.      Farver – Jette ser på de huse, der har fået et påbud indtil nu, dvs. gran-tjørn-elm.

 

6.5. Vedligeholdelsesudvalg

6.5.1.      Fliser ikke lagt – på grund af vejret

 

6.5.2.      Sne, sne og mere sne, personalet laver ikke andet end at skovle sne, og det gør vi andre heller ikke…

 

6.5.3.      Rengøring og renovering af varmecentralen. Der ligger et tykt lag af støv og diesel på rørene i varmecentralen. Det skal rengøres. Der skal også etableres et nyt ventilationsanlæg, males og sættes en ny form for lys op. Ventilationen og rengøringen er det vigtigste. Det vil være det bedste at få et entreprise firma til at lave det hele. Benny ser på sagen

 

 

6.6. Intern IT og Kommunikation udvalg

6.6.1.      Noget nyt om ny hjemmeside? – Desværre, Benny har haft travlt med sit arbejde

 

6.6.2.      Benny som hjemmeside nørd? Ja, heldigvis, det vil han godt. Han arbejder med en hjemmesidde i CMS modul, som skulle være nemt at have med at gøre

 

7. Særlige opgaver

7.1. Sortering af arkiv

8. Meddelelser fra eksterne udvalg

8.1. Fastelavnsudvalg

8.1.1.      Seneste nyt – Johni er på Bornholm, så han kan ikke deltage. Bjarne kommer om morgenen, formiddagen, og Benny tager vagten på Vibeholmskolen. Fastelavnsudvalget kan lægge deres bon’er i kontorets postkasse, så får de pengene i løbet af et par dage

 

8.2. Legepladsudvalg

8.2.1.      Intet pt. –

8.3. Sommerfestudvalg.

8.3.1.      –

9. Eventuelt

Der står en cykel på Granlunden.

Der mangler lys ved gran96

14. februar rejser Bent på ferie og er væk i 14 dage

Mødet sluttede kl. 22. 16

 

Referat Jette Malling

0

Din varekurv