Nyhedsbrev 2005-03

Til Grundejerne i Grundejerforeningen Strandgårdsparken

 

august 2005

 

Nyhedsbrev 2005-03

 

Nyhedsbrevet informerer om:

 

1. Lukning af varme og varmt vand

2. Personalesituationen

3. Indkaldelse af suppleant til bestyrelsen

 

1. Lukning af varme og varmt vand

Grundejerforeningen har modtaget følgende meddelelse fra Ishøj kommune:

 

På grund af fjernelse af en udluftningsbrønd samt omlægning af hovedkabel på varmeværket, er det nødvendigt at lukke for varmen og det varme vand:

 

 

Tirsdag den 9. august 2005

mellem kl. 16.00 og kl. 04.00

 

hvilket herved gives videre til grundejerne.

 

2. Personalesituationen

I Nyhedsbrev 2005-02 blev det oplyst, at grundejerforeningen var blevet ramt at et længerevarende sygdomsforløb blandt en af ejendomsfunktionærerne. Den pågældende er forsat syg, og i skrivende stund, vides det endnu ikke, hvornår vedkommende vil være i stand til at genoptage arbejdet.

 

For at få afviklet de mange opgaver, der har måttet ligge stille i denne triste situation, har bestyrelsen valgt at søge hjælp hos interesserede grundejere. I forlængelse heraf er der ansat en ejendomsfunktionær i en midlertidig stilling. Det er der glædeligvis kommet gode resultater ud af.

 

En grundejer har vist sig villig til at udføre et enormt stort og flot stykke arbejde, for hvilket vedkommende skal have stor tak.

 

Samtidig kan grundejerne møde et nyt ansigt, på deres vej omkring i Strandgårdsparken. Det er Alex Stig Larsen, der er ansat til at være med til at løfte de mange opgaver, der ”hænger” fra foråret. Alex har allerede vist sin værdi, idet han som ene ejendomsfunktionær, både har fungeret som sygeafløser og ferieafløser i en periode. Tag vel imod Alex.

 

3. Indkaldelse af suppleant til bestyrelsen

Desværre meddelte bestyrelsesmedlem Ruth Nørhave lige før sommerferien, at hun ønskede at udtræde af bestyrelsen. Dette blev begrundet med, at hun ikke så sig i stand til at finde den nødvendige tid til bestyrelsesarbejdet, på grund af sin uddannelse.

Bestyrelsen tog dette til efterretning.

 

Der har efterfølgende været gennemført lodtrækning blandt suppleanterne, som bestemt på generalforsamlingen 2004.

 

Resultatet af denne lodtrækning blev, at Jens Smith, Bøgelunden 80 indtræder i bestyrelsen med omgående virkning.

 

Bestyrelsen

0

Din varekurv