Referat af bestyrelsesmøde 5. november 2018

Grundejerforeningen Strandgårdsparken
Bøgelunden 7
2635 Ishøj.

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Strandgårdsparken mandag d. 5. november 2018 kl. 19.00 i Bøgelunden 7.

Afbud: Ingen
Kaffe/Te: Jette laver kaffe/te, Pernille køber ind….

Dagsorden:

1. Formanden indleder mødet, og dagsorden godkendes med evt. supplementer
Med følgende ændringer blev dagsordenen godkendt:

10.5.6 Nyt serviceselskab til erstatning for Rør og Fjernvarme
16. Gårdprisen 2018

2. Ordstyrer
2.1. Marianne
2.2. Valg af ordstyrer til næste møde.

Mogens blev valgt som ordstyrer på næste møde.

3. Godkendelse og underskrift af referater fra bestyrelsesmøder
3.1. Marts 2017 til marts 2018 ikke klar. Oktober 2018 klar.

Referatet blev godkendt og underskrevet.

4. Siden sidst på mail/telefon
4.1. Grundejer – fortsættelse

Der er sat skilt op, der viser, hvor varmebrønden er. Terrassen er nu godkendt og sagen lukket.

5. Fordeling af kommende arbejdsopgaver.
5.1. Om og renskrivning af flg:
Besigtigelsesskema, samt brev til ejendomsmæglere, sat i bero.

6. Generalforsamlingen.
6.1. Alt på plads?

Mødetid for bestyrelsen er kl. 17.00

Mogens og Marianne sørger for kørsel af vand, øl m.m.

Erik, Mogens, Kirsten og Marianne F. står for indskrivningen.

Marianne tjekker parkeringsforholdene.

Bjarne aftaler opstilling af stole m.m. med skolen.

Der skal bruges 11 borde – 4 til indskrivning, 5 til bestyrelse, ordstyrer og referent og 2 til øl og vand.

Pernille aftaler med Kirsten, hvad hun skal sørge for.

6.2. Udvalg mm. hvem opstiller?

Festudvalget er næsten på plads. Mogens skal tjekke om grundejerxx, stiller op.

Pernille bekræftede på forespørgsel, at antenneudvalget kommer på dagsordenen.

6.3. Forslag udarbejdet

Pernille og Mogens har formuleret forslagene meget fint. Det blev oplyst, at de er meget detaljerede, da de ellers risikerer at blive afvist af juridiske grunde

7. Sweco/YIT
7.1. Anmodning om syn og skøn sendt til Voldgiftsnævnet.

Det blev oplyst, at det har kostet kr. 80.000,00 at indbringe sagen. Kr. 50.000 for selve indbringelsen og kr. 30.000 i advokathonorar.

8. Renovering af varmecentralen.
8.1. Persienner, ordnet.
8.2. Vindue, intet nyt om tilladelsen.

Sagen bliver nu betragtet som afsluttet, og punktet lukkes.

9. Lokalplan 1.17.
9.1. Noget nyt? Ved Mogens og Erik.

Mogens har telefonisk talt med Lennart Hartmann Nielsen, der vil rykke Inge Sørensen for et svar.

Kommunen synes ikke villig til at gøre mere ved lokalplanen end højest nødvendigt. Det vil resultere i, at grundejerforeningens vedtægter skal ændres, og at foreningen dermed bliver ansvarlig for at beslutningerne bliver overholdt. Det er ikke optimalt, og kommunen skal derfor presses til at gøre med ved planen.

10. Interne meddelelser
10.1. Økonomi
10.1.1. Status, år til dato

Status ser fornuftig ud, og der er ingen særlige bemærkninger.

10.1.2. Restancer

Der er ikke mange restancer, men listen mangler stadig datering af de enkelte sager.

10.1.3. Budget 19/20 tilpasset.

Der har været nogle små fejl i det hidtidige budget. Disse er nu blevet rettet. Bl.a. var beløbet vedrørende henlæggelser 100.000 for højt.

Birthe har udarbejdet budget for containerpladsen med den nuværende ordning. Budgettet viser, at der er behov for en stigning fra kr. 40,00 til kr. 65,00 pr. husstand pr. måned.

Birthe udarbejder to alternative budgetter, der vil tage udgangspunkt i, at der ikke skal ske en stigning. Disse to sendes til bestyrelsen, der så tager beslutning om, hvilket af de to budgetter, der skal fremlægges på generalforsamlingen.

10.2. Personale – Lukket punkt

10.3. Varme
10.3.1. Status vandtab ved Bjarne

Der har været et vandtab på 8 m3, hvilket er en større stigning i forhold til tidligere. Det har ikke kunnet konstateres, hvad det skyldes. Bjarne anbefalede, at det overvejes at skrive om det i et kommende nyhedsbrev.
Der var enighed om, at fastholde beslutningen om en termografisk måling i bebyggelsen.

10.3.2. Grundejer– gulvvarme i udestue?

Mogens tager telefonisk kontakt med grundejer for aftale om besigtigelse.

10.3.3. Grundejer- termostater?

Bjarne følger op.

10.3.4. Grundejer- ventilation på fjernvarme?

Søren og Bjarne besøger grundejer.

10.3.5. Tyverianmeldelse – intet nyt
10.3.6. Gulvvarmekriterier/ rettes, ej rettet.

10.4. Besigtigelser/Ansøgninger
10.4.1. Grundejer – udestue godkendt-får brev om øvrige.
10.4.2. Grundejer synet. Noget nyt?

Mogens undersøger, hvad der er sket i sagen.

10.4.3. Grundejer – for højt hegn, noget nyt?

Kirsten bedes orientere kommunen om, at der er tale om en naboklage og ikke en klage fra administrationen. Grundejerforeningen lever udelukkende op til påtaleretten.

10.4.4. Grundejer-skur

Mogens undersøger sagen.

10.4.5. Grundejere – gamle vinduer

Mogens arbejder videre med sagen.

10.4.6. Grundejer-klage over hegn

Hegnet er opført uden kommunikation med nabo og administration, men hegnet opfylder kravene og er forsøgt udført som allerede eksisterende hegn.

Grundejer tilskrives, at de skal tale med naboen inden sådanne arbejder påbegyndes ellers kan det få konsekvenser.

10.4.7. Skralderum-status/Pernille, Jette, Marianne, debat om for høje skure.

Status på skralderum blev debatteret. Det var især de skure, der er for lave/høje og/eller for dybe, der var emnet. De berørte grundejere er allerede i april blevet gjort opmærksom på, at de skal rette manglerne. Der er mange, der har gjort det, men der er stadig nogle der ikke har udført arbejdet.

Skraldemændene har udarbejdet en liste over de skure, der ikke kan accepteres. Disse grundejere får besked om dette.

10.5. Vedligeholdelse
10.5.1. Handicap-pladser, vores procedure, på stand by.

10.5.2. Klapstole – noget nyt?

Der er sendt et sæde til mulig reparatør, for prissætning. Afventer svar.
Markedet er undersøgt for nye stole, der opfylder de ønsker der er, men det er svært at
finde nogle.

Erik undersøger, om han kan finde nogle. Det skal være stole, der er så behagelige, at
man kan sidde på dem i længere tid, men de skal også være lette at transportere og
opbevare. Eventuelt stole med gjorde-sæder.

Punktet tages op på næste møde.

10.5.3. Havecontainer – ved Erik

Erik rykker udvalget.

10.5.4. Legepladspuljen;

De to legehuse er leveret og opsat. De er blevet modtaget med stor glæde i begge gårde.
Puljen er nu lukket for i år.

10.5.5. Gård 7 – skurgang, ikke kommet videre

Arbejdet, der løbende har været fulgt af Søren, er nu lige ved at være færdigt, og det er udført meget fint.

10.5.6 Nyt serviceselskab til erstatning for Rør og Fjernvarme

Rør og Fjernvarme er lukket grundet ejers sygdom.

Bravida har overtaget arbejdet og vil blive indkaldt til møde med Søren for gennemgang af afdelingen og indgåelse af aftale om bl.a. tilkaldevagt og udveksling af kontaktoplysninger.

11. IT og Kommunikation
11.1. Ny hjemmeside, der er lidt hængepartier, som hænger hos Pernille.
11.2. Opdatering af ref. – Mange ref. renset-sendes til Søren G.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

12. Særlige opgaver
12.1. Sortering af arkiv, orientering
12.2. Skal vi scanne Lundeposten ind? betalingsopgave.

13. Meddelelser fra eksterne udvalg

13.1. Fastelavnsudvalg
13.1.1. Under pkt. 6.

13.2. Sommerfestudvalg.
13.2.1. Under pkt. 6.

14. Fællesantennens brugerråd
14.1. Bjarne orienterer

Der afholdes møde med økonomi/planudvalget den 26.11 og brugerrådet holder opfølgningsmøde den 11.12.

Rådet har besluttet at gennemføre en brugerundersøgelse om tilfredsheden efter opgraderingen af Kabelplus. Bjarne spurgte, om det var noget grundejerforeningen vil deltage i. Det var der enighed om, at det vil man. Undersøgelsen bliver udsendt både pr. mail og på papir.

Kabelplus har tilbudt gratis teknikerhjælp frem til 1.12. Kabelplus undrer sig over, hvor få der har benyttet sig af tilbuddet.

15. Grønt Forum
15.1. Noget nyt? /Jette.

Der afholdes møde i uge 46, hvor Klima- og miljøprisen uddeles.

16. Gårdprisen 2018
Nogle bestyrelsesmedlemmer har været rundt og se på enkelte gårde, men der mangler den
oversigt over anbefalede gårde, som Søren og Bjarne skulle udarbejde. Den vil snarest blive
udarbejdet og udsendt.

17. Eventuelt.

Jette gav Pernille USB-stik der indeholdt billeder m.m. vedrørende bebyggelsen/Lundeposten.

Referent: Marianne Flindt

0

Din varekurv